Beskrivelse af Lucius I, der var Pave i år 253-254

Sct. Peter var den første biskop af Rom og dermed den første Pave i historien.
Der er opstået tradition for at biskoppen over Rom, er den katolske kirkes overhovede og dermed Pave for hele den katolske verden. Pavetitlen bliver dog først brugt efter år 300.
Kirken ledes af paven, der anses som Sankt Peters efterfølger. Den opfattelse stammer fra Matthæusevangeliet, hvor Jesus giver Peter nøglerne til himmeriget.
Jesus sagde følgende ord til Peter, som kan læses på indersiden af kuplen i
Peterskirken: ''Du er Peter (klippen) og på denne klippe vil jeg bygge min Kirke.
Dig vil jeg give nøglerne til himlens rige''.

Lucius I - 253-254 :

Lucius I (San Lucio I) St. Lucius I, fra Rom. Han var pave fra 25/06 253 til 05/03 254.
Lucius 1, biskop af Rom 253-254. Om hans liv vides yderst lidt; han menes at have tilladt frafaldne at blive genoptaget i kirken efter en bodstid. Lucius blev i 1100-t. skytshelgen for Roskilde Domkirke, og hans kranium blev ført fra Rom til Roskilde. En legende skrevet i Roskilde beretter om den farefulde hjemfærd, der bl.a. truedes af et havuhyre i Østersøen. Efter Reformationen blev dette relikvie fjernet fra kirken; det kom til Kunstkammeret, siden Nationalmuseet, hvorfra kraniet i 1908 deponeredes i den katolske domkirke, Sankt Ansgars Kirke i København.

LUCIUS I, pave og martyr. Født i Rom. Død sammesteds i 254. Festdag 4. marts. Skt. Lucius var pave 253-54, den 22. i Paverækken. Han blev jaget i landflygtighed af den hedenske kejser Gallus, men fik under kejser Valerian lov til at vende tilbage. I den anledning modtog han et brev fra biskoppen af Kartago, Skt. Cyprian. Det lyder i uddrag således: "Kære Broder. For kun kort tid siden sendte vi dig vor lykønskning, da Gud indsatte dig i forvaltningen af sin Kirke, i den dobbelte ære, nemlig som bekender og biskop. Men også nu gratulerer vi dig, dine ledsagere og hele din menighed, fordi Herren har ført dig tilbage med ære til dine egne, så at flokken har fået sin hyrde tilbage, skibet sin styrmand og folket sin leder... Du var beredt til at underkaste dig enhver lidelse, men Herren unddrog dig straffen og bevarede dig for Kirken. Ved din tilbagekomst blev biskoppens værdighed som bekender ikke formindsket, men hans embedsautoritet gjort så meget større, for nu står ved Guds alter en biskop, som ikke med ord, men ved sin handling formaner folket til at gribe bekendelsens våben og underkaste sig martyriet; en biskop, der under Antikrists fremrykning, ikke kun ved sin tale og stemme, men ved troens og modets forbillede ruster krigerne til kamp... Jeg og embedsbrødrene og hele broderskabet sender jer denne skrivelse... som udtryk for vor glæde og trofaste kærligheds hyldest... Vi ønsker dig, kæreste broder, et stadigt velgående". - Imidlertid blev pave Lucius halshugget i Rom 254 og begravet i Katakomberne i lighed med de fleste af oldkirkens helgen- og martyrpaver. Senere, da Rom var truet af fjender, brød man gravkamrene op og bragte martyrligene i sikkerhed i Roms kirkers krypter og kamre. (Lucius' lig blev, sammen med den Skt. Cæcilies, ført til kirken Sta Cæcilia in Trastevere, som er indviet til hende). Herfra blev de mange relikvier siden fordelt i kristenhedens mangfoldige kirker.

Også Danmark fik sin del. Århus Domkirke modtog f. eks. relikvier af Skt. Clemens I (90-99). Henimod år 1100 rejste udsendinge fra Roskildes domkapitel til Rom for at hente en relikvie til deres ombyggede domkirke. De hjembragte hovedskallen af den Skt. Lucius, som blev værnehelgen for både domkirken og hele Sjællands stift. Festdagen for skrinlæggelsen blev 25. august.
Til kannikernes hjemrejse blev knyttet et gammelt sagn om en søtrold, formentlig en gammel hedensk havgud, i Store Bælt, der havde voldt utallige skibes forlis. Det havde været skik ved lodkastning at bestemme, hvem ombord der skulle ofres til den rasende gud eller trold og dermed frelse de andre. Det var en udbredt forestilling i oldtiden, som også den bibelske forfatter til Jonas' Bog har udnyttet til sit eget formål. Loddet traf denne gang den kannik, der havde Skt. Lucius' hjerneskal i sin varetægt. Han rensede relikvien i en spand vand, som han hældte ud på havet, hvorefter han, under påkaldelse af den treenige Guds og Skt. Lucius' navn, selv sprang overbord. Og hvad skete! Han gik på havet en hel time og kom uskadt tilbage til skibet. Da lød Skt. Lucius' røst, som drev dæmonen bort i det yderste mørke. Den viste sig aldrig siden. Men kannikerne bar, under lovsang til Herren for hans martyrs undergerning, relikvien af pave Lucius til den kirke, hvis skytshelgen han ved himlens Forsyn var kåret til at være. I 1400-tallet var der endnu billeder i Roskilde Domkirke, der mindede om denne danske legende.

Skt. Lucius' relikvie blev i middelalderen opbevaret i et kunstfærdigt gemme, der havde form som et pavehoved. Det stod på Roskilde Domkirkes højalter i mere end 400 år og blev båret i procession på Skt. Lucius' festdage, og når sygdom, krig, uvejr eller anden ulykke rasede - med bøn om Skt. Lucius' forbøn. Det "overlevede" reformationen og kom i 1665 på Kunstkammeret, hvorfra det overgik til Nationalmuseet og blev udstillet i en vindueskarm i en af de trange, overfyldte sale. En artikel af digteren Thor Lange i et københavnsk dagblad i 1899 gjorde opmærksom på det og rejste spørgsmålet, om ikke det ville gøre mere gavn i en katolsk Kirke frem for i museets oldsamlinger? Det førte til, at relikviet i 1908 overførtes til Skt. Ansgars Kirke i København, ikke til ejendom, men til deponering "indtil videre". Biskop v. Euch foranledigede en indsamling til et nyt relikvieskrin: en Tiaraprydet pavebuste af træ og forgyldt tombak med et ansigt af rent sølv. Det er nu, siden 1941, anbragt på en konsol på venstre side af Maria-Alteret.
P. Hampton Frosell: Pave Lucius' lange rejse, Kbh. 1992.

---

                  Katolske begreber:

Ordforklaring :

Katakomber
Paverækken
Tiara

Katakomber:

Domitilla-katakomberne, der blev opkaldt efter et medlem af den romerske familie, der havde bestilt gravpladserne, er de største i Rom. De strækker sig over 12 kilometer og går ned på fire niveauer med 26.250 grave fra anden til femte århundrede.



Over Domitilla katakomberne står basilikaen, som ses herover, Santi Nereo e Achilleo, der er ombygget og istandsat, så kun meget lidt er tilbage fra det 4. årh., hvor den blev bygget.
I katakomberne kan man se smukke fresker, bl.a. en der forestiller Kristus som den gode hyrde.
Når de kristne begravede de døde i underjordiske kirkegårde udenfor Rom, var det ikke på grund af forfølgelse, men blot fordi de fulgte tidens love.
Da der i katakomberne er begravet mange helgener, blev disse til helligdomme og genstand for besøg af pilgrimme.
De døde blev anbragt i nicher (loculi), hvor der kunne ligge 2 - 3 lig og de vigtigste rum blev udsmykket med stuk og fresker, se billedet herunder.
Det er en stor og spændende oplevelse at besøge disse underjordiske gravpladser.



Mange af krypterne har fresker, der synes udslettet. Faktisk blev de strippet af gravrøvere, idet katakomberne blev hærget og fresker skåret ud og fjernet som trofæer i middelalderen. Denne antikke form for tyveri kan findes i et museum i Catania, der viser eksempler, der oprindeligt blev bragt til Sicilien af en adelsmand for at dekorere hans hjem.



Domitilla katakomberne er de største af katakomberne og mange af gravene kan føres helt tilbage til 1. og 2. årh. e. Kr. dermed har disse kun ringe forbindelse med de kristne.

Paverækken:

Tiara: