Sankt Remigius

                Tirsdag 00:00


Sankt Remigius døber Clovis I ved Master of Saint Gilles, ca. 1500 (National Gallery of Art, Washington, DC)


Clovis I's dåb af Paul Dubois, 1896 ved siden af Saint-Remi klosteret i Reims


Statue af Skt Remigius fra Sankt Remigius Kirke, Simpelveld, Holland


Karolingisk elfenbenskæring fra ca. 870, med mirakler fra St. Remigius liv.
Øverst: Den døende hedning spørger Saint Remigius om dåb.
Midt: Guds Hånd fylder de to hætteglas.
Nederst: Helligåndens due der bringer, Sainte Ampul (med hellig olie) ved Clovis' dåb.
Plaketten formår at dække to versioner af historien.



Bemærk, at Tyr mangler sin ene arm, som han mistede til Fenrisulven, da den skulle bindes.

                Tirsdag 00:00

Tirsdag: Denne dag er forbundet med vor nordiske krigsgud Tyr - det er Tyrs dag, eller på oldnordisk: tyrsdagr.
I romersk mytologi svarer denne til krigsguden Mars. Ofte refereres Mars til som den røde planet, og derfor er dette også passende farver i magisk henseende. Rød er en farve som associeres med sindet, ild, energi og fysisk styrke.
Arbejde med Mars kan være ypperligt, hvis man har behov for at styrke sit liv eller sig selv, men det er vigtigt at passe på og huske, at denne energi også har et sinde-aspekt i sig.
På latin: dies Martis Feria III, Feria tertia.
Dagens tema: Udfarende aktivitet :
'mængder af små-indgreb i dén omverden, der skal være skueplads for den modne skabelse, kortsigtede, men erfaringsgivende; krigersymbolet Mars udtrykkes i tirsdagens Tyr og er direkte genfundet i det franske Mar-di.
Når man er født en tirsdag:
Tirsdagsbørn har kærligt sind.


Fakta om: 01. oktober
Dagens navn er: REMIGIUS

Remigius dag: Munken Remigius (ca. 438-533), der blev biskop i Reims som 22-årig. Han ydede, som biskop, en stor indsats for udbredelsen af den kristne tro samt for opbygningen af den kirkelige organisation.
Blev siden Frankrigs skytshelgen. Han dør 96 år gammel i 533.

Remigius var ud af en anset fransk familie og blev i 459 biskop i Reims. Som biskop virkede Remigius kraftigt for at udbrede den kristne tro blandt hedningene, samt for at omvende kætterne til den rette kristne overbevisning. I det Remigius fik omvendt og døbt frankerkongen Chlodevig fik han en stor støtte i kongemagten. Denne støtte brugte han i vid udstrækning til at udbrede den romersk katolske kirke i hele frankerriget.
Sankt Remigius var ikke en kendt helgen i Danmark og i de senmiddelalderlige kalkmalerier kender man kun til en gengivelse af ham.

Sankt Remigius

Sankt Remigius, Remy eller Remi, (fransk: Saint Rémi eller Saint Rémy, Italiensk: Remigio; spansk: Remigio; occitansk: Romieg; polsk: Remigiusz og bretonsk: Remig), var biskop i Reims og apostel frankerne, (c. 437 - 13. januar 533). Den 24. december 496 døbte han Clovis I, frankernes konge. Denne dåb, hvilket fører til omdannelsen af hele frankiske folk til nikænske kristendom, var en betydningsfuld succes for den katolske kirke og en skelsættende begivenhed i europæisk historie.

Livet

Remigius blev født, traditionelt, ved Cerny-en-Laonnois, nær Reims, i de højeste niveauer af Gallo-romerske samfund. Han siges at have været søn af Emilius, greve af Laon (der ellers ikke dokumenteret), og Celina, datter af biskoppen af Soissons, som Clovis havde erobret i 486. Han studerede ved Reims og blev snart så kendt for sin læring og hellighed, og hans høje status, at han blev valgt biskop i Reims i sit 22. år, men stadig en lægmand.

Historien om tilbagesendelse af de hellige kar (især den Vase af Soissons), som var blevet stjålet fra kirken Soissons, vidner om, at de venskabelige forbindelser mellem ham og Clovis, frankernes konge, som han konverterede til kristendommen med bistand fra Saint Vedast (Vedastus, Vaast, Waast) og Saint Clotilde, burgundiske prinsesse, som var hustru til Clovis. Selv før han omfavnede kristendommen, havde Clovis overbruses fordele upon Remigius og de kristne i Reims, og efter hans sejr over Alamanni i slaget ved Tolbiac (sandsynligvis 496), han anmodede Remigius at døbe ham på Reims (24. december 496) i tilstedeværelsen af et stort selskab af frankerne og Alamanni; ifølge Gregor af Tours , var 3000 Frankere døbt med Clovis.

Kong Clovis indrømmet Remigius strækker territorium, hvor Remigius etableret og begavet mange kirker. Han rejste bispedømmer i Tournai; Cambrai; Thérouanne, hvor han personligt ordineret den første biskop i 499; Arras, hvor han installerede St. Vedast; og Laon, som han gav til sin nieces mand Gunband. I 530 indviede han Medardus, biskop i Noyon. Remigius 'bror Principius var biskop i Soissons og også korresponderet med Sidonius Apollinaris, hvis breve giver en fornemmelse af den meget dyrkede høviske litterære gallo-romersk stil alle tre mænd delt.

Kronikører af "Gallia Christiana" record at mange donationer blev foretaget til Remigius af de frankiske adel, som han præsenteres for domkirke på Reims.

Selvom Remigius aldrig deltog i nogen af kirkeråd, i 517 holdt han en synode i Reims, hvor efter en ophedet diskussion, han konverteret en biskop af Arian synspunkter. Selvom St. Remigius 'indflydelse på mennesker og prælater var ekstraordinært, når en lejlighed hans forsvar for lovovertrædelserne ene Claudius, en præst som Remigius havde indviet, bragte ham de irettesættelser sine biskoppelige brødre, som skønnes Claudius fortjener nedbrydning. Svaret af Remigius, stadig eksisterede, er i stand til og overbevisende.

Få autentiske værker af Remigius er fortsat: hans "Deklamationer" blev kunstfærdigt beundret af Sidonius Apollinaris, i et fint drejet brev til Remigius, men er nu tabt. Fire breve overlever: en, der indeholder hans forsvar i sagen om Claudius to skrevet til Clovis, og et fjerde til biskop Falco for Tongeren. Den "Testamente St. Remigius" er apokryf. En kort og strengt legendariske "Vita" blev tidligere tilskrevet Venantius Fortunatus. En anden, ifølge Jacobus de Voragine blev skrevet af Ignatius, biskop i Reims. Et brev lykønske pave Hormisdas på hans valg (523) er apokryf, og "det brev, hvori pave Hormisdas synes at have udpeget ham sognepræst af kongeriget Clovis er vist sig at være falske, og det formodes at have været et forsøg på Hincmar til basere sine prætentioner for forhøjelse af Reims til forrang, efter den påståede præcedens for Remigius. "

En Kommentar til Paulines Epistler (redigeret Villalpandus 1699) er ikke hans arbejde, men det Remigius af Auxerre.

St. Remigius 'relikvier blev holdt i katedralen i Reims, hvorfra Hincmar havde dem oversat til Épernay i vikingetiden invasioner og derfra, i 1099 til klosteret i Saint-Rémy. Hans fest fejres den 1. oktober.

Remi og Sainte Ampul

Der var en tidlig legende forbundet med St. Remigius kendt som Legend of dåb Moribund Pagan, hvorefter en døende hedensk bad om dåb i hænderne på St. Remigius, men da det blev konstateret, at der var ingen olie i katekumenerne eller hellig chrism rådighed for den korrekte forvaltning af dåbs ceremoni, St. Remigius bestilte to tomme hætteglas placeres på et alter, og da han bad for dem de to hætteglas mirakuløst fyldt henholdsvis med den nødvendige olie af den katekumenerne og chrism.

Tilsyneladende når Graven indeholder liget af St. Remi blev åbnet i regeringstid af Karl den Skaldede og mens Hincmar var ærkebiskoppen af Reims, blev to små hætteglas fundet, hvis indhold gav fra en aromatisk duft lide af som var ligesom intet kendskab til de tilstedeværende. Hvis man husker, at da St. Remigius døde den gamle kunst af parfumevarer var stadig kendt og praktiseret i det kollapsende Romerriget, men var ukendt i det karolingiske imperium 400 år senere, kan disse hætteglas har oprindeligt blot have flasker af salver anvendes til at dække duften af forfald St. Remigius 'lig under hans begravelse, men mindet om de to hætteglas mirakuløst fyldt i historien om dåben af Moribund Pagan og de usædvanlige, tilsyneladende overjordisk dufte udsteder af disse to hætteglas fundet begravet med St. Remigius kombineret til at foreslå de tilstedeværende, at disse to hætteglas var mirakuløst fyldte hætteglas med legenden.

Det bør erindres, samt at det ikke var ualmindeligt, at kalke, patenter og andre hellige kar til at blive begravet med højtstående præster.

Hincmar behændigt kombineret opdagelsen af:
  • (1) de to hætteglas
  • (2) legenden om Moribund Pagan og
  • (3) den historiske hukommelse at St. Remigius havde døbt Clovis i Legend of Sainte Ampul (dvs. at den chrism bruges af Remigius da han døbt Clovis mirakuløst blev leveret af selve himlen).
Hincmar brugte den nye Legend til at styrke sin påstand om, at hans egen archepiscopal se Reims (som besidderen af denne himmelske sendt chrism) bør blive anerkendt som den guddommeligt valgte sted for alle efterfølgende sacre / salvelser franske konger. Den skæbne andet hætteglas er usikker. Det er blevet foreslået, at siden i den oprindelige form af legenden ville dette have været hætteglasset indeholdende olie af den katekumenerne og at de franske kroning ordenstal foreskriver olie af den katekumenerne, snarere end chrism for salvelse dronninger, blev det efterfølgende anvendes til salvelse af de dronninger af Frankrig, og det er muligt, at et hætteglas i øjeblikket identificeret af nogle af de Bourbon legitimister som Sainte Ampoulle er faktisk denne andet hætteglas.


                                                           

Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024 - LU: 18:43 Pt: 41 msec.