Hvorfor er der 7 dage i en uge ?

Der kunne jo ligesågodt være 10 !
Se svaret nedenfor :


Hvorfor ?

Hvorfor er der syv dage i en uge?

Babylonerne var blandt de første, der for omkring 4000 år siden indførte en kalender, altså en tidsinddeling i år, måneder, uger og dage. Det er sandsynligvis herfra, syvdagesugen stammer. Babylonerne kendte til syv himmellegemer, nemlig Solen, Månen, Mars, Jupiter, Merkur, Venus og Saturn. Det kan være baggrunden for jødernes syvdagesuge, som præsenteres i Første Mosebog i Bibelen. Gud hviler på den syvende dag efter at have skabt Himmelen og Jorden, og denne syvende dag bliver derfor hellig og fridag. Syvdagesugen kom ind i den europæiske kalender, da Romerriget anerkendte kristendommen i 300-tallet. Da havde romere og grækere dog allerede længe kendt til babylonernes planet-uge. Der har været indført andre systemer, fx den franske revolutionskalender, der delte året op i 12 måneder med hver tre “dekader” a 10 dage plus fem-seks festdage ved årsskiftet. Det system holdt dog ikke længe.

Hvorfor er vores måde, at måle tiden på, som den er ?

1 minut = 60 sekunder, 1 time = 60 minutter, 1 døgn = 24 timer, 1 uge = 7 døgn, 1 år = 52 uger.
Hvordan er dette egentligt blevet fastsat og hvor er vi henne rent tidsmæssigt i historien?

Poul-Henning Kamp (PHK), erklæret tidsnørd og blogger på ing.dk, svarer:

-- Året og Dagen --

Længden af dagen og året har henholdsvis geofysisk og astronomisk oprindelse i jordens rotation og bane om solen.
Alle kulturer har i det omfang deres matematiske evner formåede, fundet længden af et år til omkring 365,25 dag.
At ugen har syv dage tilskrives ofte første mosebogs skabelsesberetning, men er sandsynligvis ældre end som så. De forskellige fund fra diverse oldtidskulturer i mellemøsten giver også antydning derom.
Hvorfor de lige har valgt tallet syv ved vi ikke med sikkerhed, og alt hvad du læser om det, her eller andetsteds, er mere eller mindre velinformeret gætværk.

-- Ugen og tallet 7 --

Tallet 7 går ikke op i årets længde målt i dage, så det kommer næppe derfra.
Månens cyklus er 29.53 dage, så det passer heller ikke ret godt med 4 gange 7 dage.
PHK's personlige gæt er, at de syv dage kommer af "fagforeningspolitik".
Altså en eller anden social konvention om at have en fridag med regelmæssige mellemrum.
At der er 52 eller 53 uger på et år, følger naturligvis af årets længde og ugens længde.

-- Dagen og Timerne --

Nogle mener, at vi har fået de 24 timer fra det gamle Ægypten, hvor solure inddelte de lyse timer i ti lige store timer, hvortil der føjedes to tusmørketimer. Natten delte de ikke op, så vidt vi ved.
Vi ved, at de lyse timer i Ægypten svinger imellem ca. 11 timer og 20 minutter og 14 timer og 45 minutter, så deres timer har svinget imellem 68 og 88 minutter afhængig af årstiden.
Rent matematisk kan man naturligvis argumentere for, at videreudviklingen af denne tidsregning skulle have givet 22 timer i døgnet, men vi ved faktisk ikke noget om tusmørketimernes længde.
I teorien kunne tusmørketimerne fx godt have været tiden fra/til midnat, således at døgnet startede med "timen" fra midnat til solopgang, derefter 10 korte "arbejdstimer" og "timen" fra solnedgang til midnat.

-- Dagen og Uret --

Der er hypoteser om, at man eksperimenterede med forskellige primitive "tidsmaskiner" som vand-ure, timeglas og lignende. Så man ekstrapolerede måske de ti timer over hele døgnet og fik noget, som man rundede af til 24 af hensyn til nem brøkregning.
PHK tror ikke på den version. Matematikken passer simpelthen for dårligt.
Hvis man derimod kigger på Babylon, så delte de døgnet op i fire dele: