Beskrivelse af Bonifacius VI, der var Pave i år 896

Sct. Peter var den første biskop af Rom og dermed den første Pave i historien.
Der er opstået tradition for at biskoppen over Rom, er den katolske kirkes overhovede og dermed Pave for hele den katolske verden. Pavetitlen bliver dog først brugt efter år 300.
Kirken ledes af paven, der anses som Sankt Peters efterfølger. Den opfattelse stammer fra Matthæusevangeliet, hvor Jesus giver Peter nøglerne til himmeriget.
Jesus sagde følgende ord til Peter, som kan læses på indersiden af kuplen i
Peterskirken: ''Du er Peter (klippen) og på denne klippe vil jeg bygge min Kirke.
Dig vil jeg give nøglerne til himlens rige''.

Bonifacius VI - 896 :

Bonifacius VI (Latin: Bonifatius PP. VI, italiensk: Bonifacio VI)
Bonifacius VI blev pave i begyndelsen af april 896 og døde af sygdom efter 15 dage som pave. Bonifacius VI regerede kun i 15 dage i en periode hvor pavestolen var til salg i de store romerske adelsfamilier.

Bonifacius VI var indfødt Romer og blev valgt til pave i April 896 som følge af optøjerne efter forgængeren, pave Formosus død. Var kendt som usædelig. Før sin regeringstid, var han to gange blevet afsat, dels som underdekan og dels som præst. Efter et Pontifikat på femten dage siges han, af nogle at være død af gigt, af andre til at have været bortvist med magt for, at gøre plads for Stefan VI, der var kandidat for partiet fra Spoleto.
Ved en Synode i Rom, indkaldt af Johannes IX i 898, blev hans valg erklæret ugyldigt.

Bonifacius VI (ukendt fødselsdato, fra Rom) blev valgt som pave 11. april 896, og døde 26. i samme måned.
Før han blev valgt til pave, var han to gange blevet afsat fra sit kirkelige embede, først som diakon og sidenhen som præst. Et Råd i Rom i 804 under pave John IX erklærede valget af Bonifacius som ugyldigt, men han er stadig opført i Pavestolens officielle paveliste.
Det hævdes, at han blev myrdet af sin efterfølger, Stephen VI. Det er ikke bevist og en anden mulighed, som er nævnt er, at han døde af komplikationer fra gigt.

Pave Boniface VI (Latin: Bonifatius VI døde April 896) var pave i April 896. Han var en indfødt af Rom. Hans valget skete som følge af optøjerne snart efter død af pave Formosus. Før sin regeringstid, havde han to gange afholdt et punktum for fratagelse af ordrer som en subdeacon og en præst. Efter en Pontifikat af femten dage siges han af nogle at være død af gigt, af andre til at have været med magt bortvist for at gøre plads til Stephen VI, kandidaten for partiet Spoletan.

Ved en Synode i Rom indehaves af John IX i 898, blev hans valg erklæret ugyldig.

Pope Boniface VI (Latin: Bonifatius VI; died April 896) was Pope in April 896. He was a native of Rome. His election came about as a result of riots soon after the death of Pope Formosus. Prior to his reign, he had twice incurred a sentence of deprivation of orders as a subdeacon and as a priest. After a pontificate of fifteen days, he is said by some to have died of the gout, by others to have been forcibly ejected to make way for Stephen VI, the candidate of the Spoletan party.

At a synod in Rome held by John IX in 898, his election was pronounced null and void.

---

                  Katolske begreber:

Ordforklaring :

Pontifikat
Synode

Pontifikat:

Pontifikat, (af lat. pontificatus, afledt af pontifex), en paves regeringstid.

Pontifex, (lat., af pons 'vej, bro', gen. pontis, og -fex, af facere 'gøre'; af omstridt bet., måske 'den, der baner vej' eller 'den, der bygger bro'), i romersk religion navnet på et ledende medlem af pontifikalkollegiet, et præstekollegium bestående af rex sacrorum, de tre store flamines og tolv mindre flamines; pontifex maximus 'den største pontifex' havde som særligt embedsområde Vestakulten. Pontifikalkollegiet holdt til i Regia (egl. 'kongens hus') på Forum Romanum og havde bl.a. overopsyn med Roms statskult, lege (ludi), sakralret og varselstydning. Fra ca. 200 f.Kr. kendes tabulae pontificum 'pontifexernes tavler', en samling historiske annaler.

Fra og med Augustus blev ærestitlen pontifex maximus givet til den regerende kejser, og i løbet af 400-t. overtog paven den oprindelig hedenske titulatur, ofte forkortet pont.max. eller PM, nu i formen summus pontifex, hvis betydning tolkedes kristologisk som 'den, der slår bro mellem Jord og Himmel'.

Synode: