Beskrivelse af Cølestin III, der var Pave i år 1191-1198

Sct. Peter var den første biskop af Rom og dermed den første Pave i historien.
Der er opstået tradition for at biskoppen over Rom, er den katolske kirkes overhovede og dermed Pave for hele den katolske verden. Pavetitlen bliver dog først brugt efter år 300.
Kirken ledes af paven, der anses som Sankt Peters efterfølger. Den opfattelse stammer fra Matthæusevangeliet, hvor Jesus giver Peter nøglerne til himmeriget.
Jesus sagde følgende ord til Peter, som kan læses på indersiden af kuplen i
Peterskirken: ''Du er Peter (klippen) og på denne klippe vil jeg bygge min Kirke.
Dig vil jeg give nøglerne til himlens rige''.





    B: 1.013.607
     LU: 11:12




Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024







Cølestin III - 1191-1198 :

Cølestin III (Celestino III) Celestine III; Celestine III var født Giaconto Boboni-Orsini. Han var pave fra marts eller april 1191 til 8/1 1198.

Celestine III (Latin: Coelestinus PP. III, italiensk: Celestino III; ca. 1106-8 januar 1198), født Giacinto Bobone, var leder af den katolske kirke fra 21 marts 1191 til sin død i 1198. Han blev født ind i Orsini herskabet i Rom, selv om han var kun en kardinal deacon før han bliver pave. Han blev ordineret præst på 13 April 1191, regeret af kirken seks år, ni måneder, og ni dage før han døde på 8 januar 1198. Han blev begravet i Laterankirken.

Kardinal
Af Curia betragtes som en ekspert i Spanien, gennemført Vesten to legatine missioner til Spanien i (1154-55) og (1172-75) som kardinal Deacon af St.Maria på Cosmedin.

Paven
Cølestin III blev kronet af den Hellige Romerske Kejser Henrik VI, dagen efter sit valg i 1191 med en ceremoni, som symboliserede den absolutte overlegenhed, som beskrevet af Roger af Maine. Han blev efterfølgende ekskommunikeret af samme Henrik VI for uretmæssigt at holde King Richard I af England fængslet. Han placerede Pisa under et interdikt, som blev ophævet af hans efterfølger Innocens III i 1198. Han fordømte Kong Alfonso IX af León for sit ægteskab med Teresa i Portugal på grund af indavl. Derefter, i 1196, ekskommunikerede han Alfonso IX for at gøre freden med muslimerne samtidig krig på Castilla. Efter ægteskabet mellem Alfonso og Berenguela af Castilien, ekskommunikerede Celestine, Alfonso og placerede et interdikt over León.
I 1198 bekræftede han statutterne for de tyske riddere som en militær orden.
Han ville have resigneret pavedømmet og anbefalede en efterfølger (kardinal Giovanni di San Paolo, OSB) kort før sin død, men fik ikke lov til at gøre det af Kardinalerne.

Celestine III (Latin: Coelestinus PP. III, Italian: Celestino III; ca. 1106 - 8 January 1198), born Giacinto Bobone, was the head of the Catholic Church from 21 March 1191 to his death in 1198. He was born into the noble Orsini family in Rome, though he was only a cardinal deacon before becoming Pope. He was ordained a priest on 13 April 1191, ruled the church six years, nine months, and nine days before he died on 8 January 1198. He was buried at the Lateran.

Cardinal
Considered by the Curia as an expert on Spain, Giacinto conducted two legatine missions to Spain in (1154-55) and (1172-75) as Cardinal Deacon of St.Maria at Cosmedin.

Pope

He crowned the Holy Roman Emperor Henry VI on the day after his election in 1191 with a ceremony symbolizing his absolute supremacy, as described by Roger of Hoveden. He subsequently excommunicated the same Henry VI for wrongfully keeping King Richard I of England in prison. He placed Pisa under an interdict, which was lifted by his successor Innocent III in 1198. He condemned King Alfonso IX of León for his marriage to Teresa of Portugal on the grounds of consanguinity. Then, in 1196, he excommunicated Alfonso IX for making peace with the Muslims while making war on Castile. Following the marriage between Alfonso and Berenguela of Castile, Celestine excommunicated Alfonso and placed an interdict over León.
In 1198, he confirmed the statutes of the Teutonic Knights as a military order.
He would have resigned the papacy and recommended a successor (Cardinal Giovanni di San Paolo, OSB) shortly before his death, but was not allowed to do so by the cardinals.



                  Katolske begreber:

Afladshandel

Antiochia

Apokryf

Ariani

Arianisme

Arvesynd

Avignon

Basilika

Breviar

Bulle

Camerlengo

Cistercienser

Davids Slægt

Decius

Diokletian

Dominikaner

Donatisme

Døbefont

Dødssynder

Ecclesiast

Exarch

Franciskaner

Galilei

Glas

Gnostiker

Goddag mand økseskaft

Gudsbevis

Hegesippus

Helvede

Herrens år

Ikonoklasme

Inkvisition

Interregnum

Investitur

Irenæus

Janseni

Kanon

Katakomber

Kirkebøger

Kloster

Koncil

Konklave

Korstog

Lateran

Liber Pontificalis

Longobard

Luther

Lydkonge

Malakias

Malakiasrækken

Markion

Matematik

Modpave

Monarkianisme

Monofysitisme

Monoteletisme

Monstrans

Montanisme

Muhammed

Novatian

Nuntius

Oligark

Origenes

Pallium

Paternoster

Patriark

Pavenumre

Paverækken

Pavinde

Pelagianisme

Pontifikat

Påskestriden

Ramaskrig

Ravenna

Sakramente

Sanktus

Saracen

Schweizergarden

Sede Vacante

Simoni

Skisma

Syndefald

Synode

Tiara

Transsubstantiation

Vatikan

Vox-In-Rama

Økumenisk


Ordforklaring :

Lateran

Lateran:

[ - ]


Laterankirken (Arcibasilica di San Giovanni in Laterano) er bispedømmet Roms domkirke og dermed pavens sæde, en del af Vatikanstaten og den katolske kirkes fornemste domkirke. Det har historiske årsager. Frem til pavernes ophold i Avignon (fra 1309) var Lateranpaladset lige ved kirken det pavelige palads. Først efter tilbagekomsten fra Avignon blev Vatikanet pavens opholdssted, og selv om Peterskirken er den største, er den ikke en domkirke.

Laterankirken kaldes ofte Alle kirkers mor, og på facaden står indskriften SACROSANCTA LATERANENSIS ECCLESIA OMNIUM URBIS ET ORBIS ECCLESIARUM MATER ET CAPUT (latin for: Den allermest hellige Laterankirke, for hele byen og verden moder- og hovedkirke). Kirken er viet til Jesus Kristus, Johannes Døberen og Evangelisten Johannes.

Kirken er en af de fire patriarkalbasilikaer (de fire største kirker i Rom: Peterskirken, Laterankirken, Santa Maria Maggiore og Sct. Paul uden for murene). I lighed med de andre har den en hellig port, som åbnes, når det hvert 25. år er jubelår. Pilgrimme, der går gennem porten efter at have skriftet deres synder, får fuld aflad.

Den første domkirke blev rejst under kejser Konstantin. Den blev ødelagt af vandalerne, og en ny blev rejst af pave Leo 1. ca. 460. Pave Sergius 3. (904–911) byggede den helt om, efter at et jordskælv havde forårsaget store skader. I 1308 blev den fuldstændig ødelagt af en brand, og flere efterfølgende paver stod for genopbygningen. Under arbejdet blev den igen totalskadet af brand i 1360. Nutidens basilika er med undtagelse af nogle mindre arbejder i det 19. århundrede resultatet af Francesco Borrominis arbejde før jubelåret 1650.

Apostlene Peters og Paulus' hoveder skal være bevaret i relikvarier i baldakinen over højalteret. I selve alteret er dele af en bordplade fra antikken indfældet. Den skal komme fra senator Pudens' hus, og Peter skal have fejret nadveren ved det.



[ - ]


1112
Pt:369