Beskrivelse af Clemens XI, der var Pave i år 1700-1721

Sct. Peter var den første biskop af Rom og dermed den første Pave i historien.
Der er opstået tradition for at biskoppen over Rom, er den katolske kirkes overhovede og dermed Pave for hele den katolske verden. Pavetitlen bliver dog først brugt efter år 300.
Kirken ledes af paven, der anses som Sankt Peters efterfølger. Den opfattelse stammer fra Matthæusevangeliet, hvor Jesus giver Peter nøglerne til himmeriget.
Jesus sagde følgende ord til Peter, som kan læses på indersiden af kuplen i
Peterskirken: "Du er Peter (klippen) og på denne klippe vil jeg bygge min Kirke.
Dig vil jeg give nøglerne til himlens rige."

Clemens XI - 1700-1721 :

Clemens XI (Clemente XI)
Clemens 11., Gian Francesco Albani, 23.7.1649-19.3.1721, pave fra 1700. Som ung spillede han en fremtrædende rolle i kredsen af lærde, der omgav den svenske dronning Kristina i Rom; først som 28-årig gik han i kirkens tjeneste. I 1690 blev han kardinal.
Som pave måtte han tåle mange ydmygelser under Den Spanske Arvefølgekrig (1701-1713/14), hvor han holdt med Frankrig. Hans afgørelser, fx i spørgsmålet om Jansenismen, førte til langvarige stridigheder, der svækkede pavestolens autoritet.
Clemente XI - Urbino (1700-1721)
Efter meddelelsen om at han var valgt til pave, ventede han i 7 dage før han accepterede. Udsendte i 1713 bandBullen "Unigenitus", der erklærede den Jansenistiske lære for kætteri. Jansenisme var en katolsk reformbevægelse opkaldt efter den flamske teolog Cornelius Jansen, hvis værk "Augustinus" dannede grundlag for det synspunkt at nåden sendtes på Guds initiativ og usvigeligt sikkert havde sin virkning uden at menneskets frihed blev ødelagt. Læren havde sit centrum i CistercienserindeKlosteret Port-Royal i Paris. Jesuitter­ordenen udsatte Jansenismen for heftige angreb. Jesuitterne hævdede, at nåden til at gøre det gode, kun får sin virkning ved den frie viljes afgørelse. I 1708 fik jesuitterne Ludvig 14. til at nedrive Port-Royal og fordrive tilhængerne til Nederlandene.

Den gamle tiberhavn Ripetta nedlægges i 1721, og Scalinata delle Trinita (Den spanske trappe) bygges som afslutningen på den lange gade Via Condotti der strækker sig fra Tiberen ved Ripetta til Trinità dei Monti.

Pave Clement XI (Latin: Clemens XI; 23 juli 1649-19 marts 1721), født Giovanni Francesco Albani, var leder af den katolske kirke fra 23 November 1700 til sin død i 1721.

Biografi
Tidligt liv
Albani blev født i Urbino, ind i en adelig familie, der havde etableret sig der fra nordlige Albanien i 1400-tallet og var oprindeligt soldater af Skanderbegs mod det osmanniske rige. Under hans regeringstid som en pave berømte Illyrien korsbenet blev bestilt, og i dag er det en af de vigtigste kilder til inden for Albanology, med over 5.000 sider opdelt i flere bind skrevet af Daniele Farlati og Dom. Coletti.
Han var guvernør i Rieti og Urbino, og blev lavet kardinal-Deacon S. Maria i Aquiro af Pave Alexander VIII. Han efterfulgte som paven på 23 November 1700.

Pontifikat
Snart efter sin tiltrædelse brød krig af spanske arvefølgekrig ud. På trods af oprindeligt holding en tvetydig neutralitet, blev Clement senere tvunget til at navn Charles, ærkehertug af Østrig, som kongen af Spanien, da den kejserlige hær havde erobret store dele af Norditalien og truer selve Rom (januar 1709).
Af Utrecht-traktaten der sluttede krigen, Pavestaten mistet deres overherredømme over Farnese hertugdømmet Parma og Piacenza for Østrig, og mistede Comacchio samt. Det var et slag, hvorfra den faldende prestige af Kirkestaten ville aldrig bliver genoprettet.
I 1713 offentliggjort tyren Unigenitus var stærkt foruroligende fred i kirken Gallikanske (fransk). Den tyr, som var produceret med bidrag fra Gregorio Selleri, en lektor ved College of Sankt Thomas, fremtidige pavelige universitet i Sankt Thomas Aquinas, Angelicum, fremmet fordømmelse af Jansenismens af fordømmer 101 udsagn fra værker af Quesnel som kættersk og som identisk med udsagn fordømt allerede i skrifter af Jansen.
Modstanden i mange franske gejstlige og afvisning af den franske prinser at registrere tyren førte til kontroverser strækker sig gennem det meste af 1700-tallet. Fordi de lokale regeringer ikke officielt modtog tyren, var det ikke teknisk, i kraft i disse områder – et eksempel på indblanding fra stater i religiøse anliggender fælles før 1900-tallet.
Under sin tid som pave gjort Clemens XI en samordnet indsats for at erhverve kristne håndskrifter i syrisk fra Egypten og andre steder i Mellemøsten, stærkt ekspanderende Biblioteca Apostolica Vaticana samling af syrisk værker. Clemens XI også var nøglen i beslutningen om at tillade katte tilbage i kristne hjem efter de blev set som åbenlyst hedenske symboler.

Kinesiske ritualer kontroverser
En anden vigtig beslutning af Clemens XI var med hensyn til den kinesiske ritualer kontrovers: jesuitiske missionærer blev forbudt at deltage i honors betalt til Confucius eller forfædre af kejsere af Kina, som Clemens XI identificeret som "ugudelige og grusomme", og at rumme kristne sprog til hedenske ideer under anbringende af formilde hedenske.

Clemens XI døde i Rom i 1721 og blev begravet i fliserne i St. Peters Basilika.

Byggeaktivitet og protektion
Pave Clemens skyede nepotisme. Hans nevø Annibale blev udnævnt til kardinal, men kun gennem personlig fortjeneste.
Som en bygherre fik, Clement tilføjet et berømt solur i kirken Santa Maria degli Angeli e dei Martiri og han fik rejst en obelisk i Piazza del Pantheon og bygget en flod port på floden Tiberen.
Han etablerede et udvalg, overvåget af sine favorit kunstnere, Carlo Maratta og Carlo Fontana, at Kommissionen skulpturer af apostlene til at fuldføre dekoration af San Giovanni in Laterano. Han grundlagde også en maleri og skulptur academy i Campidoglio.
Han har også beriget Vatikanets bibliotek med talrige orientalske håndskrifter og han forestod de første arkæologiske udgravninger i de romerske Katakomber. I sin hjemby restaurerede han mange bygningsværker og grundlagde et offentligt bibliotek.

Pope Clement XI (Latin: Clemens XI; 23 July 1649 – 19 March 1721), born Giovanni Francesco Albani, was the head of the Catholic Church from 23 November 1700 to his death in 1721.

Biography
Early life
Albani was born in Urbino, into a noble family that had established itself there from northern Albania in the 15th century and were originally soldiers of Scanderbeg against the Ottoman Empire. During his reign as a Pope the famous Illyricum Sacrum was commissioned, and today it is one of the main sources of the field of Albanology, with over 5,000 pages divided in several volumes written by Daniele Farlati and Dom. Coletti.
He was governor of Rieti and Urbino, and was created Cardinal-Deacon of S. Maria in Aquiro by Pope Alexander VIII. He succeeded as Pope on 23 November 1700.

Pontificate
Soon after his accession, the War of Spanish Succession broke out. Despite initially holding an ambiguous neutrality, Clement was later forced to name Charles, Archduke of Austria, as King of Spain, since the imperial army had conquered much of northern Italy and was threatening Rome itself (January 1709).
By the Treaty of Utrecht that concluded the War, the Papal States lost their suzerainty over the Farnese Duchy of Parma and Piacenza in favour of Austria, and lost Comacchio as well. It was a blow from which the declining prestige of the Papal States would never recover.
In 1713 the bull Unigenitus was published greatly disturbing the peace of the Gallican (French) church. The bull, which was produced with the contribution of Gregorio Selleri, a lector at the College of Sankt Thomas, the future Pontifical University of Sankt Thomas Aquinas, Angelicum, fostered the condemnation of Jansenism by condemning 101 propositions from the works of Quesnel as heretical and as identical with propositions already condemned in the writings of Jansen.
The resistance of many French Ecclesiastics and the refusal of the French parlements to register the bull led to controversies extending through the greater part of the 18th century. Because the local governments did not officially receive the bull, it was not, technically, in force in those areas – an example of the interference of states in religious affairs common before the 20th century.
During his time as pope, Clement XI made a concerted effort to acquire Christian manuscripts in Syriac from Egypt and other places in the Middle East, greatly expanding the Biblioteca Apostolica Vaticana's collection of Syriac works. Clement XI also was key in the decision to allow cats back into Christian homes after they were seen as overtly Pagan symbols.

Chinese Rites controversies
Another important decision of Clement XI was in regard to the Chinese Rites controversy: the Jesuit missionaries were forbidden to take part in honors paid to Confucius or the ancestors of the Emperors of China, which Clement XI identified as "idolatrous and barbaric", and to accommodate Christian language to pagan ideas under plea of conciliating the heathen.

Clement XI died at Rome in 1721 and was buried in the pavement of St. Peter's Basilica.

Construction activity and patronage
Pope Clement shunned nepotism. His nephew Annibale was appointed a cardinal, but only through personal merit.
As a builder, Clement had a famous sundial added in the church of Santa Maria degli Angeli e dei Martiri and had an obelisk erected in the Piazza del Pantheon and a river port built on the Tiber River.
He established a committee, overseen by his favourite artists, Carlo Maratta and Carlo Fontana, to commission statuary of the apostles to complete the decoration of San Giovanni in Laterano. He also founded a painting and sculpting academy in the Campidoglio.
He also enriched the Vatican library with numerous Oriental codices and patronaged the first archaeological excavations in the Roman catacombs. In his native Urbino he restored numerous edifices and founded a public library.

---

                  Katolske begreber:

Ordforklaring :

Basilika:

Ordet basilika kommer af græsk basilike (stoa) 'kongelig (søjlehal)', af basileus 'konge'.
Basilika, bygning, der består af et hovedrum, hovedskib eller midterskib, flankeret af to eller fire sideskibe; hovedskibet er højere og bredere end sideskibene og kan have en udbygning, apsis, i den ene eller i begge ender.
Hovedskib og sideskibe er skilt fra hinanden ved kolonnader eller buer; over disse kan der være et galleri (klerestorium) og vinduer. Oprindelig havde basilikaen fladt loft eller åben tagstol. Basilikaen kan have en bred indgangshal, narthex, og en åben forgård, atrium.
Bygningstypen stammer fra det østlige Middelhav. Den var meget anvendt i antikkens Romerrige og er beskrevet af den romerske arkitekturteoretiker Vitruvius.


Der hersker tvivl om, hvorledes den kristne basilika er opstået. Den mest udbredte teori er, at den kristne basilika er udviklet af antikkens offentlige og private basilika. Det er også vanskeligt at præcisere, hvornår den kristne basilika opstod, da bygning af offentlige kirker var umulig under forfølgelserne af de kristne.
De kirkebygninger, der blev opført i Rom og i Mellemøsten i Konstantin den Stores tid i 300-t. e.Kr., står derfor som de første eksempler på den kristne anvendelse af basilikatypen.


Blandt de mest berømte er Laterankirken, Santa Maria Maggiore, den første Peterskirke og Santa Sabina, alle i Rom.

Bulle:

Bulle, et metalsegl, oftest på et pavebrev. Det pavelige blysegl fik ca. 1100 et fast udseende: på den ene side hovederne af apostlene Peter og Paulus og på den anden side pavens navn.
Ordet bulle kommer af latin bulla 'kapsel'. Vi genfinder ordet i det engelske bullit = patron [ammunition]
Det er også betegnelsen for et brev, beseglet med nævnte metalsegl. Selvom ordet bulle i denne betydning oprindelig kun anvendtes om en bestemt brevtype, blev det fra 1400-t. ofte brugt om alle breve, der var beseglet med blysegl. Den oprindelige bulle har en fast udformning med bestemte formler og særlig skrift, og blyseglet er fastgjort med silketråde. Fra pave Innocens 4.s tid (1243-54) anvendtes denne type til aktstykker af mere almen betydning såsom dekretaler og politisk vigtige bandlysninger. En bulle betegnes normalt ved de første ord i teksten.
En særlig type bulle var den såkaldte In coena Domini, der var en generel opregning af forbrydelser mod kirkeretten, som medførte bandlysning, og som hver skærtorsdag oplæstes i Rom i pavens nærvær.
Bullerne kunne også udfærdiges som rundskrivelser, cirkumskriptionsbuller, med en større eller mindre kreds af modtagere.
Indholdet af de pavelige buller udgør en del af retsgrundlaget for den internationale katolske kirkeret, og mange af dem er derfor blevet udgivet i særlige samlinger, bullarier. Andre samlinger er udgivet som historiske kilder, fx pavebullerne vedr. Danmark udgivet af Alfred Krarup i Bullarium Danicum 1198-1316 (1931-32).

Cistercienser:

Historie
Cistercienserordenen opstod nærmest som en protest imod benediktinerordenen. Grunden til at cistercienserne protesterede imod Benediktinerne var, at de mente at benediktinerne ikke levede efter klosterreglen. De havde fået hang til pragtudfoldelse og luksus.
Cisterciensernes livsstil var præget af enkelthed, beskedenhed, ydmyghed og jævnhed. Selve bruddet med benediktinerne fandt sted i 1098 med oprettelsen af et kloster i Cíteaux. Den hellige Bernhard er den mest betydningsfulde figur for Cistercienserne. Som 22 årig blev han optaget i Cíteaux og senere grundlagde han klosteret Clairvaux i år 1115.
Utilfredsheden imod benediktinerne var udbredt i Europa, og da Bernhard arbejde ihærdigt for at udbrede cistercienserordenen fik den hurtigt stor tilslutning og udbredelse over hele Europa.
Allerede inden Bernhards død i 1115, var der blevet grundlagt omkring 68 cistercienserklostre rundt omkring i hele Europa. Og i 1151 blev Esrum klosteret grundlagt ved Esrum sø i Nordsjælland.
Esrum kloster blev moderkloster for en række klostre i Skandinavien, Polen og Nordtyskland. I 1164 overtog cistercienserne Sorø kloster. Omkring reformationen i 1536 var der ca. 730 Cistercienser

Levereglen
Cistercienserne lever efter klosterreglen, men fortolker den mere strengt end Benediktinerne gør. Deres livsstil var enkel, beskeden, ydmyg og jævn. Cistercienserne var ikke tiggermunke, men levede efter mantraet ” ORA ET LABORA”, der betyder ”BED OG ARBEJD”.
De havde tit store landområder som de dyrkede og forskellige værksteder hvor der f.eks. blev smedet, lavet lys, brygget øl og en masse andre ting. Cistercienserklostrene ligger som regel uden for byerne som landklostre. Men på grund af de mange funktioner som et Cistercienser kloster havde, voksede der ofte mindre bysamfund op omkring klostrene. Her levede de folk der arbejde for munkene eller leverede varer til klostrene. Et sådan samfund voksede også op omkring Sorø kloster.

Klædedragt
Cisterciensermunkene var klædt i en hvid munkekutte, med et sort scapular, som er et slags forklæde. Over hovedet havde de en særlig sort hætte.
Munkene havde en barberet plet på hovedet, som de fik da de aflagde deres munkeløfte. Lægbrødre var klædt i brune kutter, og havde ikke barberede hoveder.

I dag
I dag findes der igen Cistercienser munke og nonner i Danmark. På Bornholm ligger et lille munkekloster der hedder ”Myrendal kloster”, og på Djursland ligger et nonnekloster der hedder ”Marie Hjerte kloster”.

Ecclesiast:

Janseni:

Jansenist
Jansenisme, katolsk teologisk bevægelse, opkaldt efter den Flamske Cornelius Jansen (1585-1638), som med vennen Jean Duvergier de Hauranne lagde grunden for bevægelsen.


Jansenisme var meget udbredt i 1600-t.s Frankrig og spillede en central rolle i de kirkelige stridigheder. Den fordrede en tilbagevenden til kirkefædrenes teologi og mente, at teologien bør bygge alene på Bibelens ord og ikke støtte sig til menneskelig filosofi.
I forlængelse af Augustin fastholdt Jansenisterne, at Guds nåde er virksom i sig selv og ikke kræver menneskelig medvirken for at føre de udvalgte til frelse. Imod jesuitternes udvendiggørelse af kristenlivet og slappe bodspraksis betonede de inderligheden og alvoren i den enkelte kristnes religiøse liv.

Pga. voldsom modstand fra det kirkelige hierarki blev Jansenismen inddraget i aktuelle kirkepolitiske stridigheder. På den ene side forsvarede de biskoppernes myndighed, mens de på den anden side modarbejdede Ludvig 14.s forsøg på at underlægge sig den franske kirke.
Antoine Arnauld var bevægelsens første egentlige leder; sin mest betydelige repræsentant fik den i Blaise Pascal. Dens sidste åndelige leder, Pasquier Quesnel, nægtede fra sit eksil i Nederlandene at anerkende fordømmelsen af sin bog Reflexions morales (1671) og appellerede s.m. adskillige jansenitter til et alment kirkemøde (appellanter), mens andre accepterede nederlaget (acceptanter).
Som resultat af den kirkelige og kongelige forfølgelse i Frankrig bredte Jansenismen sig til både Italien og Nederlandene.
I Utrecht dannede de i 1702 en "gammelromersk" katolsk kirke.

Katakomber:

Domitilla-katakomberne, der blev opkaldt efter et medlem af den romerske familie, der havde bestilt gravpladserne, er de største i Rom. De strækker sig over 12 kilometer og går ned på fire niveauer med 26.250 grave fra anden til femte århundrede.



Over Domitilla katakomberne står basilikaen, som ses herover, Santi Nereo e Achilleo, der er ombygget og istandsat, så kun meget lidt er tilbage fra det 4. årh., hvor den blev bygget.
I katakomberne kan man se smukke fresker, bl.a. en der forestiller Kristus som den gode hyrde.
Når de kristne begravede de døde i underjordiske kirkegårde udenfor Rom, var det ikke på grund af forfølgelse, men blot fordi de fulgte tidens love.
Da der i katakomberne er begravet mange helgener, blev disse til helligdomme og genstand for besøg af pilgrimme.
De døde blev anbragt i nicher (loculi), hvor der kunne ligge 2 - 3 lig og de vigtigste rum blev udsmykket med stuk og fresker, se billedet herunder.
Det er en stor og spændende oplevelse at besøge disse underjordiske gravpladser.



Mange af krypterne har fresker, der synes udslettet. Faktisk blev de strippet af gravrøvere, idet katakomberne blev hærget og fresker skåret ud og fjernet som trofæer i middelalderen. Denne antikke form for tyveri kan findes i et museum i Catania, der viser eksempler, der oprindeligt blev bragt til Sicilien af en adelsmand for at dekorere hans hjem.



Domitilla katakomberne er de største af katakomberne og mange af gravene kan føres helt tilbage til 1. og 2. årh. e. Kr. dermed har disse kun ringe forbindelse med de kristne.

Kloster:

Ordet Kloster betyder "indelukke" og betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser.
Der findes klostre indefor flere religioner.

• 1 Kristne klostre
• 2 Buddhistiske klostre
• 3 Islamiske klostre
• 4 Hinduistiske klostre

Kristne klostre

I de kristne klostre var meningen med klosterlivet at efterkomme Jesu ord til den rige unge mand: "Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv pengene til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!". Klosterets beboere, der for mænds vedkommende kaldes munke og for kvinders vedkommende nonner, var og er mennesker, der har følt et kald til at forsage verdens velfærd og vie deres liv til Gud.

Ikke alle klostre blev opført i askese. Herunder ses spisesalen fra Leubus kloster i Lubiaz i Polen.

Lateran:

Laterankirken (Arcibasilica di San Giovanni in Laterano) er bispedømmet Roms domkirke og dermed pavens sæde, en del af Vatikanstaten og den katolske kirkes fornemste domkirke. Det har historiske årsager. Frem til pavernes ophold i Avignon (fra 1309) var Lateranpaladset lige ved kirken det pavelige palads. Først efter tilbagekomsten fra Avignon blev Vatikanet pavens opholdssted, og selv om Peterskirken er den største, er den ikke en domkirke.

Laterankirken kaldes ofte Alle kirkers mor, og på facaden står indskriften SACROSANCTA LATERANENSIS ECCLESIA OMNIUM URBIS ET ORBIS ECCLESIARUM MATER ET CAPUT (latin for: Den allermest hellige Laterankirke, for hele byen og verden moder- og hovedkirke). Kirken er viet til Jesus Kristus, Johannes Døberen og Evangelisten Johannes.

Kirken er en af de fire patriarkalbasilikaer (de fire største kirker i Rom: Peterskirken, Laterankirken, Santa Maria Maggiore og Sct. Paul uden for murene). I lighed med de andre har den en hellig port, som åbnes, når det hvert 25. år er jubelår. Pilgrimme, der går gennem porten efter at have skriftet deres synder, får fuld aflad.

Den første domkirke blev rejst under kejser Konstantin. Den blev ødelagt af vandalerne, og en ny blev rejst af pave Leo 1. ca. 460. Pave Sergius 3. (904–911) byggede den helt om, efter at et jordskælv havde forårsaget store skader. I 1308 blev den fuldstændig ødelagt af en brand, og flere efterfølgende paver stod for genopbygningen. Under arbejdet blev den igen totalskadet af brand i 1360. Nutidens basilika er med undtagelse af nogle mindre arbejder i det 19. århundrede resultatet af Francesco Borrominis arbejde før jubelåret 1650.

Apostlene Peters og Paulus' hoveder skal være bevaret i relikvarier i baldakinen over højalteret. I selve alteret er dele af en bordplade fra antikken indfældet. Den skal komme fra senator Pudens' hus, og Peter skal have fejret nadveren ved det.

Pontifikat:

Pontifikat, (af lat. pontificatus, afledt af pontifex), en paves regeringstid.

Pontifex, (lat., af pons 'vej, bro', gen. pontis, og -fex, af facere 'gøre'; af omstridt bet., måske 'den, der baner vej' eller 'den, der bygger bro'), i romersk religion navnet på et ledende medlem af pontifikalkollegiet, et præstekollegium bestående af rex sacrorum, de tre store flamines og tolv mindre flamines; pontifex maximus 'den største pontifex' havde som særligt embedsområde Vestakulten. Pontifikalkollegiet holdt til i Regia (egl. 'kongens hus') på Forum Romanum og havde bl.a. overopsyn med Roms statskult, lege (ludi), sakralret og varselstydning. Fra ca. 200 f.Kr. kendes tabulae pontificum 'pontifexernes tavler', en samling historiske annaler.

Fra og med Augustus blev ærestitlen pontifex maximus givet til den regerende kejser, og i løbet af 400-t. overtog paven den oprindelig hedenske titulatur, ofte forkortet pont.max. eller PM, nu i formen summus pontifex, hvis betydning tolkedes kristologisk som 'den, der slår bro mellem Jord og Himmel'.

Vatikan:

Vatikanstaten er en bystat på 44,2 hektar i Rom i Italien, og er samtidig verdens mindste suveræne stat, der har bred global accept.
Vatikanstatens politik varetages af et enevældigt valgmonarki, hvor lederen af den romerskkatolske kirke er ved magten. Paven er den primære lovgivende, besluttende og udøvende magt i Vatikanstaten, der adskiller sig fra Den Hellige Stol, som er et sjældent tilfælde af ikke-arveligt monarki. Vatikanstaten er det eneste tilbageværende enevældige monarki i Europa.
Historie:
Området blev i oldtiden kaldt Ager Vaticanus. Det kan måske stamme fra det latinske vaticinium, der betyder "varsel", under henvisning til, at der lå et tempel på egnen, hvortil der var knyttet nogle profeter, vates.
Området var landligt, med vingårde. Vinen derfra stod ikke højt i kurs, og Martial skrev: "Drikker du Vatikan-vinen, drikker du gift. Kan du lide eddike, kan du også lide Vatikan-vin." Da undergrunden var rig på ler og sand, var der fremstilling af tegl og porcelæn i området.
Midt på Ager Vaticanus lå en gravplads. Døde måtte ikke begraves indenfor bymurene, så Via Cornelia, der førte gennem egnen, var kantet med gravmæler. Her blev også apostlen Peter gravlagt.


Agrippina den ældre besad nogle store haver mellem Vatikanhøjden og Tiberen, og efter hendes død begyndte sønnen Caligula at bygge et cirkus der. Det blev fuldført af Nero, som opkaldte det efter Caligula og sig selv: Circus Gaii et Neronis. Her fandt en af de første kristenforfølgelser sted, og man regner med, at det var her, apostlen Peter, der også var den første Pave, led martyrdøden.