Beskrivelse af Benedikt XVI, der var Pave i år 2005-2013

Sct. Peter var den første biskop af Rom og dermed den første Pave i historien.
Der er opstået tradition for at biskoppen over Rom, er den katolske kirkes overhovede og dermed Pave for hele den katolske verden. Pavetitlen bliver dog først brugt efter år 300.
Kirken ledes af paven, der anses som Sankt Peters efterfølger. Den opfattelse stammer fra Matthæusevangeliet, hvor Jesus giver Peter nøglerne til himmeriget.
Jesus sagde følgende ord til Peter, som kan læses på indersiden af kuplen i
Peterskirken: ''Du er Peter (klippen) og på denne klippe vil jeg bygge min Kirke.
Dig vil jeg give nøglerne til himlens rige''.





    B: 1.179.862
     LU: 09:35

Pave Benedikt XVI i tal :
Nummer 265 i paverækken

Begivenhed: Dato:Varighed:
Født :Lørdag 16. Apr. 1927  0
Præste ordination :Fredag 29. Jun. 1951 24,2 år
Biskop udnævnelse :Torsdag 24. Mar. 1977 49,9 år
Ærkebiskop :   ?  -
Pavevalgt :Tirsdag 19. Apr. 2005 78 år
Papiat slutter :Torsdag 28. Feb. 2013 7,8 år
Fratrådt/Død  alder : 85,8 år
Døde :Lørdag 31. Dec. 2022 95,7 år





Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024























Benedikt XVI - 2005-2013 :

Benedikt XVI (Pave Benedikt XVI; 2005-2013)
Den tyske Kardinal Joseph Alois Ratzinger er nummer 266 i Paverækken og blev valgt til Pave Benedikt XVI (på italiensk Benedetto XVI) onsdag den 19. april 2005 efter et ganske kort Konklave, der startede tirsdag den 18. april, seksten dage efter Pave Johannes Paul II' s død lørdag den 2. april.
Joseph Ratzinger blev født den 16. april 1927 i en beskeden landbofamilie i Bayern. I 1951 blev han præst og studerede derpå teologi. Senere underviste han blandt andet i Bonn og Münster.
I 1962 kom Ratzinger til Rom som teologisk konsulent for Kardinal Frings ved Det Andet Vatikan Koncil og i 1977 udnævnte Pave Paul VI ham til Kardinal.
I 1981 udnævnte Pave Johannes Paul II Ratzinger til leder af Kongregationen for Trosspørgsmål og i 2005 valgte så de 115 forsamlede kardinaler Joseph Ratzinger til den nye pave.
Konklavet efter Pave Johannes Paul II's død varede 26 timer, så havde man valgt kardinal Joseph Ratzinger som hans efterfølger. Som Benedikt XVI vil han følge flere af forgængerens målsætninger. Han regnes som konservativ, men han søger dialog mellem religionerne.

Født 17 April 1927 i Marktl am Inn i den tyske delstat Bayern. Indkaldt til Hitlerjugend og senere til Wehrmacht under anden verdenskrig. Han deserterede fra hæren i 1945 og tilbragte nogen tid i en amerikansk krigsfangelejr før optagelsen på seminariet.
Beskrives som en subtil tænker med en dyb forståelse af tradition, den boglige Joseph Ratzinger underviste i teologi og fungerede som biskop i München forudgående sin ansættelse som præfekt af kongregationen for læren af troen i 1981.
Benedikt XVI meddelte d. 11. februar 2013, sin tilbagetræden pr. 28. februar. Årsagen skulle angiveligt være begyndende demens. Han var den første pave der frivilligt tilbagetrådte i næsten 600 år. Det var nemlig første gang siden 1415, at en pave trak sig. Det var Pave Gregor XII, der havde været i embedet siden 1406.

Død d. 31/12-2022:
Benedikt XVI, Joseph Alois Ratzinger, døde Lørdag d. 31. dec. 2022, altså på årets sidste dag, nytårs aften, men dog i løbet af formiddagen.
Han døde med titlen Pave Emeritus, som han havde haft i knapt 10 år. I modsætning til hans efterfølger, Pave Frans, som bliver opfattet som mere venstreorienteret, så stod han mere til højre, han var lidt mere en hardliner, forklares det af kilder, der dækkede den afdøde pave Benedikt i Kristeligt Dagblad.
Den tidligere pave sendte chokbølger gennem den kristne verden, da han for ni år siden pludselig annoncerede, at han trådte tilbage med henvisning til sin "fremskredne alder". Det var nemlig næsten uhørt, at en pave forlod embedet før sin død, og han var den første til at gøre det i 600 år.
Afskeden med den tidligere pave, der brugte en stor del af sit liv på at arbejde for tradition og orden i kirken, skabte en udfordring for Vatikanet, påpegede New York Times.
Det var nemlig ganske uhørt, at en paves død ikke førte til valget af en ny. Derfor var der flere spørgsmål om, hvordan paven ville blive mindet, og hvilken rolle det siddende overhoved, pave Frans, skulle spille i begravelsen.
Vatikanet oplyste, at pave Benedikts kiste skulle ligge på lit de parade i Peterskirken fra mandag d. 2. januar, berettede Reuters.

Benedikt XVI's Begravelse
Pave Frans stod for begravelsen af den tidligere pave, d. 5. januar 2023 i Peterskirken. Messen fandt sted ved Peterspladsen, og efterfølgende blev Benedikt begravet i krypten under kirkens gulv, hvor over 90 afdøde paver er begravet.

Mærket af skandaler
Benedikt den 16, der oprindeligt hed Joseph Ratzinger, var både kardinal og pave under en række skandaler om misbrug af børn i den katolske kirke, hvilket hans ry har været mærket af.
Han får slet slet slet ikke samme eftermæle som Paul den 2. fra Polen, som var meget folkekær. Det er især på grund af skandalerne, og fordi han ikke gik tiden ud, lyder vurderingen fra Morten Thomsen Højsgaard, der henviser til Benedikts forgænger.
En Rapport fra den katolske kirke i Frankrig afslører mindst 216.000 pædofilisager.
Og selvom den officielle forklaring var, at den fremskredne alder spillede en rolle, da pave benedikt trådte tilbage, så var det altså første gang i 600 år, at det skete.
Det er ikke sikkert at vi nogensinde får fulde overblik over, hvorfor han gjorde det, men sammen med helbred var det afsløringerne og skandalerne.
Kritikken af den tidligere pave blev gentaget tidligere i år i forbindelse med en ny undersøgelse af hans tid som ærkebiskop i München og Freising fra 1977 til 1982.
Her kom det frem, at han blev informeret om fire tilfælde af seksuel misbrug af børn, men ikke handlede på det og deltog i et møde om en af de involverede præster, beretter CNN.
Den tidligere paves kritikere kommer formentlig til at huske ham som en, der slog hårdt ned i forhold til meningsforskelle i kirken og gjorde for lidt for at adressere de mange tusinde tilfælde af seksuel misbrug inden for den katolske kirke, påpeger New York Times.
Avisen peger dog samtidig på, at han var den første pave, der mødtes med nogle af ofrene og undskyldte for misbruget samt bandlyste nogle af de skyldige præster.

Benedikt XVI, født Joseph Ratzinger d. 16.4.1927, pave fra 2005. Joseph Ratzinger blev født i Tyskland og var professor i dogmatik 1959-77 ved forskellige tyske universiteter. Han var 1977-82 ærkebiskop af München og Freising og blev i 1977 kardinal og i 1981 præfekt for Troslærekongregationen i Rom.
Hans brede teologiske forfatterskab gjorde ham til en af den romersk-katolske kirkes mest respekterede teologer samtidig med, at hans markant konservative linje mødte stærk kritik fra forskelligt hold; denne linje gjorde ham også til et kontroversielt pavevalg.
Han arbejdede tæt sammen med Johannes Paul II, som han efterfulgte som pave den 19.4.2005.
I 2007 udgav han første bind af et omfattende værk om Jesus, Jesus von Nazareth.
Benedikt XVIs periode blev især præget af mange anklager om omfattende misbrug og mishandling af børn inden for den katolske kirke. Anklagerne ramte alle lag i kirken, idet meget af misbruget blev forsøgt holdt skjult i lange perioder. Benedikt havde til dels "arvet" problemet fra sin forgænger, og han gjorde en vis indsats for at komme misbruget til livs.
Benedikt XVI valgte i februar 2013 overraskende at træde tilbage af helbredsgrunde.

Benedikt XVI (Latin: Benedictus XVI; født Joseph Alois Ratzinger, 16. april 1927), er Pave Emeritus og tjente som pave nr. 265 i Paverækken. Den 19. april 2005 blev han valgt til pave af Konklavet og den 24. april afholdtes den pavelige indvielsesmesse. Benedikt XVI valgte at abdicere den 28. februar 2013. Han vil fremover bo i Klosteret Mater Ecclesiae bag Peterskirken. Han er den første pave siden 1415, der forlod posten inden sin død. Benedikt XVI blev efterfulgt af Pave Frans I, den 13. marts 2013.

Liv og karriere
Ratzinger blev født i Marktl am Inn i Bayern som søn af en politimand. Faderen gik på pension i 1937, og familien flyttede til byen Traunstein. I 1941 blev den nu 14-årige Ratzinger medlem af Hitlerjugend. To år senere blev han indkaldt til antiluftskytskorpset, og sat til at beskytte en BMW-fabrik udenfor München. Herefter modtog han grundtræning som infanterist og blev udstationeret i Ungarn, indtil han i april 1944 deserterede. I 1945 var han kortvarigt tilbageholdt i en allieret krigsfangelejr. Efter løsladelsen herfra i juni 1945 lod han og broderen Georg sig indskrive på et katolsk seminarium.
29. juni 1951 blev de to brødre ordineret af kardinal Michael von Faulhaber, der var ærkebiskop af München og Freising. 1959-1963 fungerede Joseph Ratzinger som professor ved universitetet i Bonn, 1963-1966 ved universitetet i Münster, 1966-1969 i en stilling i dogmatik ved universitetet i Tübingen og herefter ved universitetet i Regensburg. Ved det 2. VatikanKoncil (1962-1965) var Ratzinger teologisk ekspertrådgiver, peritus, for kardinal Joseph Frings fra Köln.
I marts 1977 blev Ratzinger ærkebiskop af München og Freising og i juni samme år udnævnt til kardinal af pave Paul 6.. Han blev en af pave Johannes Paul 2.'s nærmeste medarbejdere og fremstod ved dennes død som en af de mest oplagte kandidater til det ledige paveembede.
Den 19. april 2005 kort før kl. 18 lokal tid, i Konklavets fjerde stemmerunde, havde man valgt Ratzinger til ny pave. Kl. 18:42 trådte kardinal Jorge Arturo Medina Estevez frem og meddelte valget.
I 1991 blev den daværende kardinal ramt af en hjerneblødning, men menes i dag ikke at lide af alvorlige helbredsmæssige problemer. Han har dog selv givet udtryk for, at han regner med en kort embedsperiode og valget af navnet Benedikt hentyder muligvis også til dette. Den sidste pave med navnet, pave Benedikt XV, var kun pave i en relativt kort periode 1914-1922. Benedikt XVI holder af klassisk musik og er kendt for at være en stor katteelsker.
Den 11. februar 2013 bekræftede Vatikanet, at Benedikt XVI abdicerer den 28. februar 2013 kl. 20:00 grundet sin fremskredne alder. Det er første gang i 598 år, at overhovedet for den katolske kirke abdicerer. Den sidste pave, der valgte at træde tilbage, var Pave Gregor XII, der gik af i 1415 for at afslutte det det vestlige Skisma, hvor tre paver samtidig gjorde krav på kirkens øverste embede.
Efter sin fratræden som pave d. 28. februar 2013 er det blevet besluttet, at Joseph Ratzinger beholder sit pavenavn Benedikt XVI og fremover vil han bl.a. kunne tituleres som Pontifex emeritus eller som biskop emeritus af Rom.



                  Katolske begreber:

Afladshandel

Antiochia

Apokryf

Ariani

Arianisme

Arvesynd

Avignon

Basilika

Breviar

Bulle

Camerlengo

Cistercienser

Davids Slægt

Decius

Diokletian

Dominikaner

Donatisme

Døbefont

Dødssynder

Ecclesiast

Exarch

Franciskaner

Galilei

Glas

Gnostiker

Goddag mand økseskaft

Gudsbevis

Hegesippus

Helvede

Herrens år

Ikonoklasme

Inkvisition

Interregnum

Investitur

Irenæus

Janseni

Kanon

Katakomber

Kirkebøger

Kloster

Koncil

Konklave

Korstog

Lateran

Liber Pontificalis

Longobard

Luther

Lydkonge

Malakias

Malakiasrækken

Markion

Matematik

Modpave

Monarkianisme

Monofysitisme

Monoteletisme

Monstrans

Montanisme

Muhammed

Novatian

Nuntius

Oligark

Origenes

Pallium

Paternoster

Patriark

Pavenumre

Paverækken

Pavinde

Pelagianisme

Pontifikat

Påskestriden

Ramaskrig

Ravenna

Sakramente

Sanktus

Saracen

Schweizergarden

Sede Vacante

Simoni

Skisma

Syndefald

Synode

Tiara

Transsubstantiation

Vatikan

Vox-In-Rama

Økumenisk


Ordforklaring :

Kloster
Koncil
Konklave
Paverækken
Skisma
Vatikan

Kloster:

[ - ]
Ordet Kloster betyder "indelukke" og betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser.
Der findes klostre indefor flere religioner.
  • 1 Kristne klostre
  • 2 Buddhistiske klostre
  • 3 Islamiske klostre
  • 4 Hinduistiske klostre
Kristne klostre

I de kristne klostre var meningen med klosterlivet at efterkomme Jesu ord til den rige unge mand: "Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv pengene til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!". Klosterets beboere, der for mænds vedkommende kaldes munke og for kvinders vedkommende nonner, var og er mennesker, der har følt et kald til at forsage verdens velfærd og vie deres liv til Gud.

Ikke alle klostre blev opført i askese. Herunder ses spisesalen fra Leubus kloster i Lubiaz i Polen.


[ - ]

Koncil:

[ - ]
Et Koncil er et kirkemøde for hele eller dele af Den Katolske Kirke. Ordet kommer fra latin "concilium"=Rådsforsamling. Man taler om 4 forskellige typer af konciler: "Concilio Diocesano" eller "Sinodo" indkaldes af Biskoppen, "Concilio Provinciale" indkaldes af Metropolitten (Ærkebispen), "Concilio Nazionale" indkaldes af Patriarken eller Overhovedet for Kirken i det enkelte land.



Endelig er der "Concilio Ecumenico", som indkaldes af Paven og gælder for alle dele af Den Katolske Kirke.

Et Økumenisk Koncil foregår i 3 bestemte faser: Indkaldelsen af de nærmere bestemte grupper gejstlige som skal deltage. Afholdelsen sker under Pavens præsidium eller under en af hans legater. Paven bestemmer de emner, der skal debatteres og om evt. andre forslag skal tages med ind til diskussion. Paven har ret til at opløse Koncilet, eller til at stoppe det eller overflytte det til et andet sted. Den sidste fase er Pavens godkendelse af Koncilets konklusioner.

Koncilier - Romerkirkens generalforsamlinger

[ - ]

Konklave:

[ - ]
Konklave: (ordet kommer af "cum clave" = "med nøgle"). Konklave eller Pavevalg er forsamlingen af kardinaler, der vælger den nye pave, efter at den gamle er død eller træder af, som det var tilfældet med Pave Benedikt d. 16. Ordet konklave stammer fra latin, con'clave, og betyder: aflukkeligt værelse (helt bogstaveligt cum clave: med nøgle); specielt om den fra omverdenen afspærrede del af Vatikanpaladset, hvor pavevalget foregår; forsamlingen af kardinaler som vælger paven.
Annuntio vobis gaudium magnum! Habemus Papam! – Jeg meddeler jer en stor glæde! Vi har en pave! Sådan lyder budskabet fra protodiakonen fra balkonen over Peterspladsen i Rom, når valget er truffet. Det sker ved en højtidelig og historisk proces, der følges til punkt og prikke.
To uger efter pavens død vil kardinalerne mødes ved et højtideligt hemmeligt konklave i Det Sixtinske Kapel for at vælge apostlen Peters næste efterfølger. Konklavet må ikke afholdes senere end 20 dage efter. 14 dages-reglen er opstået for at give alle kardinalerne mulighed for at nå frem fra alle verdens hjørner. En regel, som nok mere stemmer overens med den tid, hvor kardinalerne skulle nå frem med hest og vogn end i dag, hvor de kommer flyvende til Rom.
Kardinalerne er udpeget overalt i verden og er pavens nærmeste rådgivere. Som det er i dag kan op til 120 kardinaler deltage, og de skal være under 80 år. Det blev bestemt af Pave Paul 6. i 1970. Ved sidste tælling af kardinalerne var der 119, der opfyldte kravene for at være med til at vælge.
Når kardinalerne ankommer til konklavet, hvor pavens efterfølger bliver valgt, lukkes den store bronzedør bag dem, og alle døre og vinduer bliver forseglet med bly. Tidligere skulle kardinalerne bo i spartanske værelser i selve kapellet, men i dag bliver alle indkvarteret i hotellignende værelser i Santa Martha Huset. Når kardinaler ankommer til konklavet, sværger de at holde alt, hvad der sker under afstemningen, hemmeligt. Hvis de bryder deres løfte, bliver de bortvist fra den katolske kirke.
Der gennemføres afstemning, hvor hver kardinal på en seddel skriver navnet på den kardinal, han ønsker som pave. Denne procedure gennemføres, indtil en af dem har har fået et flertal på 2/3 af stemmerne. Efter hver afstemning brændes stemmesedler, og røgen sendes gennem skorstenen. Ved tilsætning af kemikalier farves røgen sort, hvis afstemningen ikke har givet resultat og hvid, hvis afstemningen har peget på en ny pave.


Den nye pave skal formelt bekræfte, at han ønsker at påtage sig valget. Han spørges: "Accepterer De valget af egen, fri vilje?" Besvarer den valgte dette med "Accepto", er han den nye pave fra det øjeblik. Næste spørgsmål lyder: "Hvilket navn ønsker De at blive kaldt?", hvorpå han svarer med det navn, han ønsker at antage.

[ - ]

Paverækken:

[ - ]
# 1 Peter 30/42-64
# 2 Linus 67-79
# 3 Anacletus 79-92
# 4 Clemens I 92-97
# 5 Evaristus 97-105
# 6 Alexander I 107-115
# 7 Sixtus I 115-125
# 8 Telesphorus 125-136
# 9 Hyginus 136-140
# 10 Pius I 140-155
# 11 Anicetus 155-166
# 12 Soter 166-175
# 13 Eleutherus 175-189
# 14 Victor I 189-199
# 15 Zephyrinus 199-217
# 16 Calixtus I 217-222
# 1 Modpave Hypolitus 217-235
# 17 Urban I 222-230
# 18 Pontianus 230-235
# 19 Anterus 235-236
# 20 Fabianus 236-250
# 21 Cornelius 251-253
# 2 Modpave Novatian 251-258?
# 22 Lucius I 253-254
# 23 Stefan I 254-257
# 24 Sixtus II 257-258
# 25 Dionysius 259-268
# 26 Felix I 269-274
# 27 Eutychianus 274-283
# 28 Gajus 283-296
# 29 Marcellinus 296-304
# 30 Marcellus I 308-309
# 31 Eusebius 309-310
# 32 Melchiades 311-314
# 33 Sylvester I 314-335
# 34 Marcus 336
# 35 Julius I 337-352
# 36 Liberius 352-366
# 3 Modpave Felix II 355-358
# 37 Damasus I 366-384
# 4 Modpave Ursinus 366-376
# 38 Siricius 384-399
# 39 Anastasius I 399-401
# 40 Innocens I 401-417
# 41 Zosimus 417-418
# 5 Modpave Eulalius 418-419
# 42 Bonifacius I 418-422
# 43 Cølestin I 422-432
# 44 Sixtus III 432-440
# 45 Leo I 440-461
# 46 Hilarius 461-468
# 47 Simplicius I 468-483
# 48 Felix III 483-492
# 49 Gelasius I 492-496
# 50 Anastasius II 496-498
# 51 Symmachus 498-514
# 6 Modpave Laurentius 498-505
# 52 Hormisdas 514-523
# 53 Johannes I 523-526
# 54 Felix IV 526-530
# 7 Modpave Dioscorus 530
# 55 Bonifacius II 530-532
# 56 Johannes II 533-535
# 57 Agapetus I 535-536
# 58 Silverius 536-537
# 59 Vigilius 537-555
# 60 Pelagius I 556-561
# 61 Johannes III 561-574
# 62 Benedikt I 575-579
# 63 Pelagius II 579-590
# 64 Gregor I 590-604
# 65 Sabinianus 604-606
# 66 Bonifacius III 607
# 67 Bonifacius IV 608-615
# 68 Adeodato I 615-618
# 69 Bonifacius V 619-625
# 70 Honorius I 625-638
# 71 Severinus 640
# 72 Johannes IV 640-642
# 73 Theodor I 642-649
# 74 Martin I 649-655
# 75 Eugenius I 655-657
# 76 Vitalian 657-672
# 77 Adeodatus II 672-676
# 78 Donus 676-678
# 79 Agatho 678-681
# 80 Leo II 682-683
# 81 Benedikt II 684-685
# 82 Johannes V 685-686
# 83 Conon 686-687
# 84 Sergius I 687-701
# 8 Modpave Theodor 687
# 9 Modpave Paschalis 687
# 85 Johannes VI 701-705
# 86 Johannes VII 705-707
# 87 Sisinnius 708
# 88 Konstantin I 708-715
# 89 Gregor II 715-731
# 90 Gregor III 731-741
# 91 Zacharias 741-752
# 10 Modpave Stefan 752
# 92 Stefan II 752-757
# 93 Paul I 757-767
# 11 Modpave Konstantin II 767-768
# 94 Stefan III 768-772
# 95 Hadrian I 772-795
# 96 Leo III 795-816
# 97 Stefan IV 816-817
# 98 Paschalis I 817-824
# 99 Eugenius II 824-827
# 100 Valentin 827
# 101 Gregor IV 827-844
# 102 Sergius II 844-847
# 12 Modpave Johannes 844
# 103 Leo IV 847-855
# 13 Modpave Anastasius 855
# 104 Benedikt III 855-858
# 105 Nikolaus I 858-867
# 106 Hadrian II 867-872
# 107 Johannes VIII 872-882
# 108 Marinus I 882-884
# 109 Hadrian III 884-885
# 110 Stefan V 885-891
# 111 Formosus 891-896
# 112 Bonifacius VI 896
# 113 Stefan VI 896-897
# 114 Romanus 897
# 115 Theodor II 897
# 116 Johannes IX 898-900
# 117 Benedikt IV 900-903
# 118 Leo V 903-904
# 14 Modpave Christophorus 903-904
# 119 Sergius III 904-911
# 120 Anastasius III 911-913
# 121 Lando 913-914
# 122 Johannes X 914-928
# 123 Leo VI 928
# 124 Stefan VII 928-931
# 125 Johannes XI 931-935
# 126 Leo VII 936-939
# 127 Stefan VIII 939-942
# 128 Marinus II 942-946
# 129 Agapetus II 946-955
# 130 Johannes XII 955-964
# 15 Modpave Leo VIII 963-965
# 131 Benedikt V 964-965
# 132 Leo VIII 964-965
# 133 Johannes XIII 965-972
# 134 Benedikt VI 973-974
# 16 Modpave Bonifacius VII 974
# 135 Benedikt VII 974-983
# 136 Johannes XIV 983-984
# 17 Modpave Bonifacius VII 984-985
# 137 Johannes XV 985-996
# 138 Gregor V 996-999
# 18 Modpave Johannes XVI 997-998
# 139 Sylvester II 999-1003
# 140 Johannes XVII 1003
# 141 Johannes XVIII 1003-1009
# 142 Sergius IV 1009-1012
# 19 Modpave Gregor 1012
# 143 Benedikt VIII 1012-1024
# 144 Johannes XIX 1024-1032
# 145 Benedikt IX 1032-1044
# 146 Sylvester III 1045
# 147 Benedikt IX 1045
# 148 Gregor VI 1045-1046
# 149 Clemens II 1046-1047
# 150 Benedikt IX 1047-1048
# 151 Damasus II 1048
# 152 Leo IX 1049-1054
# 153 Victor II 1055-1057
# 154 Stefan IX 1057-1058
# 20 Modpave Benedikt X 1058-1059
# 155 Nikolaus II 1059-1061
# 21 Modpave Honorius II 1061-1064
# 156 Alexander II 1061-1073
# 157 Gregor VII 1073-1085
# 22 Modpave Clemens III 1080 + 1084-1100
# 158 Victor III 1086-1087
# 159 Urban II 1088-1099
# 160 Paschalis II 1099-1118
# 23 Modpave Theodoricus 1100-1102
# 24 Modpave Albertus 1102
# 25 Modpave Sylvester IV 1105-1111
# 161 Gelasius II 1118-1119
# 26 Modpave Gregor VIII 1118-1121
# 162 Calixtus II 1119-1124
# 27 Modpave Celestin II 1124
# 163 Honorius II 1124-1130
# 28 Modpave Anacletus II 1130-1138
# 164 Innocens II 1130-1143
# 29 Modpave Victor IV 1138
# 165 Cølestin II 1143-1144
# 166 Lucius II 1144-1145
# 167 Eugenius III 1145-1153
# 168 Anastasius IV 1153-1154
# 169 Hadrian IV 1154-1159
# 30 Modpave Victor IV 1159-1164
# 170 Alexander III 1159-1181
# 31 Modpave Paschalis III 1164-1168
# 32 Modpave Calixtus III 1168-1178
# 33 Modpave Innocens III 1179-1180
# 171 Lucius III 1181-1185
# 172 Urban III 1185-1187
# 173 Gregor VIII 1187
# 174 Clemens III 1187-1191
# 175 Cølestin III 1191-1198
# 176 Innocens III 1198-1216
# 177 Honorius III 1216-1227
# 178 Gregor IX 1227-1241
# 179 Cølestin IV 1241
# 180 Innocens IV 1243-1254
# 181 Alexander IV 1254-1261
# 182 Urban IV 1261-1264
# 183 Clemens IV 1265-1268
# 184 Gregor X 1271-1276
# 185 Innocens V 1276
# 186 Hadrian V 1276
# 187 Johannes XXI 1276-1277
# 188 Nikolaus III 1277-1280
# 189 Martin IV 1281-1285
# 190 Honorius IV 1285-1287
# 191 Nikolaus IV 1288-1292
# 192 Cølestin V 1294
# 193 Bonifacius VIII 1294-1303
# 194 Benedikt XI 1303-1304
# 195 Clemens V 1305-1314
# 196 Johannes XXII 1316-1334
# 34 Modpave Nikolaus V 1328-1330
# 197 Benedikt XII 1334/35-1342
# 198 Clemens VI 1342-1352
# 199 Innocens VI 1352-1362
# 200 Urban V 1362-1370
# 201 Gregor XI 1370/71-1378
# 202 Urban VI 1378-1389
# 35 Modpave Clemens VII 1378-1394
# 203 Bonifacius IX 1389-1404
# 36 Modpave Benedikt XIII 1394-1423
# 204 Innocens VII 1404-1406
# 205 Gregor XII 1406-1415/17
# 37 Modpave Alexander V 1409-1410
# 38 Modpave Johannes XXIII 1410-1415
# 206 Martin V 1417-1431
# 39 Modpave Clemens VIII 1424-1429
# 40 Modpave Benedikt XIV 1424-1437?
# 207 Eugenius IV 1431-1447
# 41 Modpave Felix V 1439-1449
# 208 Nikolaus V 1447-1455
# 209 Calixtus III 1455-1458
# 210 Pius II 1458-1464
# 211 Paul II 1464-1471
# 212 Sixtus IV 1471-1484
# 213 Innocens VIII 1484-1492
# 214 Alexander VI 1492-1503
# 215 Pius III 1503
# 216 Julius II 1503-1513
# 217 Leo X 1513-1521
# 218 Hadrian VI 1522-1523
# 219 Clemens VII 1523-1534
# 220 Paul III 1534-1549
# 221 Julius III 1550-1555
# 222 Marcellus II 1555
# 223 Paul IV 1555-1559
# 224 Pius IV 1559/60-1565
# 225 Pius V 1566-1572
# 226 Gregor XIII 1572-1585
# 227 Sixtus V 1585-1590
# 228 Urban VII 1590
# 229 Gregor XIV 1590-1591
# 230 Innocens IX 1591
# 231 Clemens VIII 1592-1605
# 232 Leo XI 1605
# 233 Paul V 1605-1621
# 234 Gregor XV 1621-1623
# 235 Urban VIII 1623-1644
# 236 Innocens X 1644-1655
# 237 Alexander VII 1655-1667
# 238 Clemens IX 1667-1669
# 239 Clemens X 1669/70-1676
# 240 Innocens XI 1676-1689
# 241 Alexander VIII 1689-1691
# 242 Innocens XII 1691-1700
# 243 Clemens XI 1700-1721
# 244 Innocens XIII 1721-1724
# 245 Benedikt XIII 1724-1730
# 246 Clemens XII 1730-1740
# 247 Benedikt XIV 1740-1758
# 248 Clemens XIII 1758-1769
# 249 Clemens XIV 1769-1774
# 250 Pius VI 1775-1799
# 251 Pius VII 1800-1823
# 252 Leo XII 1823-1829
# 253 Pius VIII 1829-1830
# 254 Gregor XVI 1831-1846
# 255 Pius IX 1846-1878
# 256 Leo XIII 1878-1903
# 257 Pius X 1903-1914
# 258 Benedikt XV 1914-1922
# 259 Pius XI 1922-1939
# 260 Pius XII 1939-1958
# 261 Johannes XXIII 1958-1963
# 262 Paul VI 1963-1978
# 263 Johannes Paul I 1978
# 264 Johannes Paul II 1978-2005
# 265 Benedikt XVI 2005-2013
# 266 Frans I 2013-????


[ - ]

Skisma:

[ - ]
Det rigtigt store skisma var skismaet mellem Konstantinopel og Rom 1054. Men traditionelt betegnes også den vestlige kirkes skisma som »det store skisma« - man er tilbøjelige til at ignorere Østrom i europæisk historie.

Det Store Skisma, splittelsen mellem den romerske og den byzantinske kirke fra 1054.
Der havde siden 800-t. bestået spændinger om bl.a. pavens forrang, filioque, kirkelige skikke, nadverbrødet og fordelingen af kirkelig jurisdiktion.
I 1054 nedlagde en romersk delegation en bandbulle på alteret i Sofiakirken i Konstantinopel mod patriark Michael Kerullarios og den byzantinske kirkeledelse.
Derpå bandlyste Kerullarios romerne; de gensidige fordømmelser blev først ophævet i 1965.
Året 1054 er traditionelt blevet regnet for tidspunktet for bruddet mellem den østlige og den vestlige kristendom.

Det Vestlige Skisma :


Den romersk-katolske kirke var i senmiddelalderen og renæssancen præget af en række kriser. Kirkens første alvorlige krise kom i 1309, da paven flyttede hoffet fra Rom til Avignon, og i denne periode var paven under den franske konges indflydelse. Pave Gregor 11. flyttede hoffet tilbage til Rom i 1378, men døde kort efter, hvorefter det kom til endnu en krise. Denne krise omtales som Det store Skisma, som varede fra 1378 til 1417, hvor der på et tidspunkt fandtes tre paver (Rom, Pisa og Avignon). Dette blev begyndelsen på koncilbevægelsen, der begyndte med koncilet i Konstanz og afsluttedes med koncilet i Basel. Koncilbevægelsen forsøgte at gøre sig til kirkens øverste myndighed, men tabte magtkampen til paven.
Urban VI´s (1378-1389) valg skete under pres fra den romerske befolkning, der ønskede en romer eller i det mindste en italiener valgt som pave. Han er den sidste pave uden kardinaltitel og hans valg førte til et næsten 50-årigt skisma (spaltning) af den romersk-katolske kirke, hvor der frem til et møde i Pisa i 1409 var to paver og efter mødet var der tre paver - en situation, der varer til de stridende parter mødes på et konsil i Konstanz (1414-1418), hvor man enes om at vælge Oddo di Colonna som pave Martino V og afsætte de øvrige.

Navnene på paver og modpaver i denne periode er:
  • Modpave Clemens VII (1378-1394)
  • Pave Bonifacius IX (1389-1404)
  • Modpave Benedikt XIII (1394-1423)
  • Pave Innocent VII (1404-1406)
  • Pave Gregor XII (1406-1415)
  • Pave Alexander V (1409-1410)
  • Modpave Johannes XXIII (1410-1415)
På konklavet i 1378 valgte Det italienske parti Prignano til pave Urbano VI, men de franske kardinaler ville ikke godkende valget og de blev politisk støttet af den franske kong Karl V og Napolis dronning Johanna 1 af Anjou. Det franske parti valgte så kardinal Robert af Genf som modpave under navnet Clemente VII, og han bosatte sig i Avignon og så var spaltningen af den romersk-katolske kirke en kendsgerning og de indbyrdes krige kunne begynde, hvor Pave Urbano VI tabte en række slag, men han afslog alle forsøg på et kompromis.
I 1415 besluttede den retmæssigt valgte Gregor XII under koncilet i Konstanz (1415-1418) at træde tilbage. Det gjorde han for at afslutte det vestlige skisma, hvor hele tre paver gjorde krav på Petersembedet.

[ - ]

Vatikan:

[ - ]
Vatikanstaten er en bystat på 44,2 hektar i Rom i Italien, og er samtidig verdens mindste suveræne stat, der har bred global accept.
Vatikanstatens politik varetages af et enevældigt valgmonarki, hvor lederen af den romerskkatolske kirke er ved magten. Paven er den primære lovgivende, besluttende og udøvende magt i Vatikanstaten, der adskiller sig fra Den Hellige Stol, som er et sjældent tilfælde af ikke-arveligt monarki. Vatikanstaten er det eneste tilbageværende enevældige monarki i Europa.
Historie:
Området blev i oldtiden kaldt Ager Vaticanus. Det kan måske stamme fra det latinske vaticinium, der betyder "varsel", under henvisning til, at der lå et tempel på egnen, hvortil der var knyttet nogle profeter, vates.
Området var landligt, med vingårde. Vinen derfra stod ikke højt i kurs, og Martial skrev: "Drikker du Vatikan-vinen, drikker du gift. Kan du lide eddike, kan du også lide Vatikan-vin." Da undergrunden var rig på ler og sand, var der fremstilling af tegl og porcelæn i området.
Midt på Ager Vaticanus lå en gravplads. Døde måtte ikke begraves indenfor bymurene, så Via Cornelia, der førte gennem egnen, var kantet med gravmæler. Her blev også apostlen Peter gravlagt.


Agrippina den ældre besad nogle store haver mellem Vatikanhøjden og Tiberen, og efter hendes død begyndte sønnen Caligula at bygge et cirkus der. Det blev fuldført af Nero, som opkaldte det efter Caligula og sig selv: Circus Gaii et Neronis. Her fandt en af de første kristenforfølgelser sted, og man regner med, at det var her, apostlen Peter, der også var den første Pave, led martyrdøden.

[ - ]


0935
Pt:400