|
|
Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024
|
|
Johannes XI - 931-935 :
Johannes XI (Giovanni XI; John XI).
Søn af Marozia og Pave Sergius III, var kun 20 år gl., da han blev Pave, og lededes som sådan af sin Moder, indtil hans Broder Alberik gjorde Ende på Uvæsenet ved at kaste sin Moder i Fængsel og lade Paven bevogte som Fange i Lateranet, hvor han døde.
Johannes XI blev pave fra februar 931, men på grund af familieforbindelser var han allerede udnævnt til kardinalpræst ved Santa Maria in Trastevere, og det var hans moder Marozias indflydelse, der fik ham valgt. Det formodes, at hans fader var den tidligere pave Sergius III, der havde været moderens elsker, og hun forventede, at han blev hendes villige instrument i sine egne magtkampe. Marozia giftede sig for tredje gang med Hugh af Provence, der var Italiens konge 926-948. Alberic II af Spoleto, * c. 905, † 954, var som mange romere bange for, at fremmed styre skulle vinde indpas gennem Hugh og gennemførte i 932 et kup, hvorunder Hugh undslap, men moderen blev fængslet og forsvandt fra historien samtidig. Også pave Johannes XI blev fængslet, men efter Alberic II havde udnævnt sig selv til prins af Rom og byens senator - for alle romere - tjente paven kun som Alberics villige instrument fra sin husarrest i Rom. Alberic regerede til 954.
Katolske begreber:
|
Ordforklaring :
Lateran
Lateran:[ - ]
Laterankirken (Arcibasilica di San Giovanni in Laterano) er bispedømmet Roms domkirke og dermed pavens sæde, en del af Vatikanstaten og den katolske kirkes fornemste domkirke. Det har historiske årsager. Frem til pavernes ophold i Avignon (fra 1309) var Lateranpaladset lige ved kirken det pavelige palads. Først efter tilbagekomsten fra Avignon blev Vatikanet pavens opholdssted, og selv om Peterskirken er den største, er den ikke en domkirke.
Laterankirken kaldes ofte Alle kirkers mor, og på facaden står indskriften SACROSANCTA LATERANENSIS ECCLESIA OMNIUM URBIS ET ORBIS ECCLESIARUM MATER ET CAPUT (latin for: Den allermest hellige Laterankirke, for hele byen og verden moder- og hovedkirke). Kirken er viet til Jesus Kristus, Johannes Døberen og Evangelisten Johannes.
Kirken er en af de fire patriarkalbasilikaer (de fire største kirker i Rom: Peterskirken, Laterankirken, Santa Maria Maggiore og Sct. Paul uden for murene). I lighed med de andre har den en hellig port, som åbnes, når det hvert 25. år er jubelår. Pilgrimme, der går gennem porten efter at have skriftet deres synder, får fuld aflad.
Den første domkirke blev rejst under kejser Konstantin. Den blev ødelagt af vandalerne, og en ny blev rejst af pave Leo 1. ca. 460. Pave Sergius 3. (904–911) byggede den helt om, efter at et jordskælv havde forårsaget store skader. I 1308 blev den fuldstændig ødelagt af en brand, og flere efterfølgende paver stod for genopbygningen. Under arbejdet blev den igen totalskadet af brand i 1360. Nutidens basilika er med undtagelse af nogle mindre arbejder i det 19. århundrede resultatet af Francesco Borrominis arbejde før jubelåret 1650.
Apostlene Peters og Paulus' hoveder skal være bevaret i relikvarier i baldakinen over højalteret. I selve alteret er dele af en bordplade fra antikken indfældet. Den skal komme fra senator Pudens' hus, og Peter skal have fejret nadveren ved det.
[ - ]
1735
|
