Beskrivelse af Pius XI, der var Pave i år 1922-1939

Sct. Peter var den første biskop af Rom og dermed den første Pave i historien.
Der er opstået tradition for at biskoppen over Rom, er den katolske kirkes overhovede og dermed Pave for hele den katolske verden. Pavetitlen bliver dog først brugt efter år 300.
Kirken ledes af paven, der anses som Sankt Peters efterfølger. Den opfattelse stammer fra Matthæusevangeliet, hvor Jesus giver Peter nøglerne til himmeriget.
Jesus sagde følgende ord til Peter, som kan læses på indersiden af kuplen i
Peterskirken: "Du er Peter (klippen) og på denne klippe vil jeg bygge min Kirke.
Dig vil jeg give nøglerne til himlens rige."

Pius XI - 1922-1939 :

Pius XI (Pio XI), født Ambrogio Damiano Achille Ratti.
Pius 11., Achille Ratti, 31.5.1857-10.2.1939, pave fra 1922. Ratti virkede mange år som professor og biblioteksleder, bl.a. i Vatikanet, før han efter en kort diplomatisk karriere blev kardinalbiskop af Milano i 1921 og pave året efter. Hans Pontifikat førte til afspænding i spørgsmålet om modernismen, og i 1929 bragtes "det romerske spørgsmål" ud af verden ved konkordatet med Italien og Vatikanstatens oprettelse. Han fremmede missionen og søgte gennem politisk neutralitet at virke for fred og forsoning, men protesterede imod nazismen, stærkest med rundskrivelsen Mit brennender Sorge (1937).

Pius XI, Pave fra 1922, hed Achille Ratti, f. 31. Marts 1857 i Desio ved Milano.
Han fik sin uddannelse ved præsteseminariet i Milano og Lombarderkollegiet i Rom, hvor han tog doktorgraden i filosofi, teologi og Kanonisk Ret.
1882 ansattes han som Lærer i teologi ved præsteseminariet i Milano. 1888 blev han Assistent ved det Ambrosianske bibliotek smst. og 1907 dets præfekt. Han dyrkede historie og filologi med de orientalske sprog som speciale. I ferierne var bjergbestigning hans største fornøjelse. 1911 forflyttedes han til Rom som Sub-Præfekt ved det Vatikanske bibliotek og blev dets præfekt i 1914. I Maj 1918 sendtes han til Polen med almisser til de nødlidende. Et par måneder senere udnævntes han til Nantius i Warszawa samt apostolisk visitator i Rusland og kort efter til Titular-Ærkebiskop af Lepanto. Han forblev 1920 på sin Post under Bolsjevikernes fremtrængen. 1921 kaldtes han hjem for at blive Kardinal Ferraris efterfølger som Ærkebiskop af Milano. 16. Juni 1921 blev han Kardinal og 6. Februar 1922 Pave. Som rettesnor for den katolske fredsbevægelse udstedte han 23. December 1922 en Encyklika om Kristi fred og 29. Maj 1924 en rundskrivelse om det forestående Jubelår.

Pius XI, Ratti (1922-1939)
Ambrogio Damiano Achille Ratti blev født 1857 i Desio, Milano. Fra 1882 var han professor ved præsteseminariet i Milano, fra 1888 præfekt for Biblioteca Ambrosiana (Milano), derefter fra 1907 præfekt for Vatikanbiblioteket. Fra 1918 Nuntius i Polen, 1921 kardinal og ærkebiskop af Milano for derefter at blive valgt som pave i 1922.
Efter omvæltninger efter Den Første Verdenskrig forsøgte paven (1922-25) gennem konkordater at få orden på de kirkelige forhold i Mellem- og østeuropa. Det kirkepolitiske betydeligste resultat var dog løsningen på det problem der havde hersket siden 1870 - forholdet til den italienske stat. I 1929 indgik Den Hellige Stol og den italienske, fascistiske regering under Benito Mussolino det konkordat (Trattati del Laterano), der afsluttede striden mellem den katolske kirke og den italienske stat.
Aftalen garanterer suverænitet for Den Hellige Stol og etablering af en ny stat ellers bestod den af tre dele. For det første en traktat om gensidig anerkendelse og katolicismen blev anerkendt som statsreligion. For det andet var der en finansiel aftale, hvor Vatikanstaten fik erstatning for de kirkelige besiddelser, der blev nationaliseret i 1870. For det tredje en aftale, som fastlagde kirkens myndighedsområde i samfundet.
Den samlede aftale regnes for Mussolinis største politiske triumf, da kirken lovede at støtte regimet og erkendte at Rom var Italiens hovedstad. Til gengæld fik kirken en betydelig åndelig handlefrihed for egne kulturorganisationer, betragtelige økonomiske fordele samt en række indrømmelser på vigtige områder som religionsundervisning, familielovgivning og de private skoler.
Efter konkordatet består Vatikanstaten af Vatikanet og Peterspladsen, de tre hovedBasilikaer (Laterankirken, S. Maria Maggiore og S. Paolo fuori Mura), Universita Gregoriana, S. Spirito in Sassia med det store hospital, enkelt stående bygninger, paladser og villaer rundt om i Rom samt Castel Gandolfo ved Albanersøen.
I 1947 blev konkordatet gjort til en del af den italienske republiks grundlov. Pius XI gik ind for tekniske fremskridt og som en del af traktaten fik kan ført en jernbanelinje ind til en jernbanestation i Vatikanet og Marconi konstruerede Vatikanets radiostation.
På trods af Lateranaftalerne arbejdede paven på mange områder mod styrets interesser. I en række "encyklika" blev der protesteret mod fascistisk indoktrinering i skolerne, krigen i Etiopien, samarbejdet med Franco og Hitler og indgrebene mod kirkens frihed. Pave Pius XI var leder for kirken gennem de turbulente år op mod den 2. verdenskrig. Han protesterede imod nazismen, stærkest i rundskrivelsen "Mit brennender Sorge" (1937)
Han udstedte adskillige sociale encyklika, hvor der blandt andet blev debatteret ægteskab og familie, den sociale orden og den økonomiske krise.
I Vatikanet lader Pius XI oprette en jernbanestation, en radiostation og et pinakotek og sommerresidensen Castel Gandolfo udstyres med en observatorium. Der afholdes der jubel år i 1929 og 1933. Ellers var paven vist mest berømt for i et dekret at fastslå, at ethvert fremskridt var imod pavens vilje.
Pave Pius XI døde i 1939 og er bisat i S. Pietro.

---

                  Katolske begreber:

Ordforklaring :

Basilika:

Ordet basilika kommer af græsk basilike (stoa) 'kongelig (søjlehal)', af basileus 'konge'.
Basilika, bygning, der består af et hovedrum, hovedskib eller midterskib, flankeret af to eller fire sideskibe; hovedskibet er højere og bredere end sideskibene og kan have en udbygning, apsis, i den ene eller i begge ender.
Hovedskib og sideskibe er skilt fra hinanden ved kolonnader eller buer; over disse kan der være et galleri (klerestorium) og vinduer. Oprindelig havde basilikaen fladt loft eller åben tagstol. Basilikaen kan have en bred indgangshal, narthex, og en åben forgård, atrium.
Bygningstypen stammer fra det østlige Middelhav. Den var meget anvendt i antikkens Romerrige og er beskrevet af den romerske arkitekturteoretiker Vitruvius.


Der hersker tvivl om, hvorledes den kristne basilika er opstået. Den mest udbredte teori er, at den kristne basilika er udviklet af antikkens offentlige og private basilika. Det er også vanskeligt at præcisere, hvornår den kristne basilika opstod, da bygning af offentlige kirker var umulig under forfølgelserne af de kristne.
De kirkebygninger, der blev opført i Rom og i Mellemøsten i Konstantin den Stores tid i 300-t. e.Kr., står derfor som de første eksempler på den kristne anvendelse af basilikatypen.


Blandt de mest berømte er Laterankirken, Santa Maria Maggiore, den første Peterskirke og Santa Sabina, alle i Rom.

Kanon:

Kanon kommer af græsk og betyder rettesnor eller doktrin, og begrebet bruges om den officielle samling af bøger og helligskrifter inden for en given religion. Begrebet bruges først og fremmest om kristendommens kanon, dvs den officielle samling af skrifter, som er blevet optaget i Bibelen, og som anses for sande og nødvendige for Bibelens samlede helhed. Begrebet anvendes også indenfor en række andre religioner.

Kanonisk ret eller Kirkeretten er et retssystem indført af kirken.

Den katolske kirke kæmpede gennem hele middelalderen for at få godkendt, at den havde jurisdiktion over egne forhold. Det indebar oprettelsen af en særskilt dømmende magt, den kanoniske ret, der blev udviklet til et logisk og sammenhængende retssystem i løbet af det 11. århundrede.
Kirkeretten virkede i alle sager om kirkelige anliggender, herunder også moral og ægteskab. Kirkeretten stillede store krav til bevisførelsen, og førte ansvaret over på den enkelte i stedet for slægten.
De kirkelige retter blev ret meget brugt, fordi de lagde vægt på faktiske beviser i stedet for edsaflæggelse. De var også kendt for at være effektive i gældssager.
International kirkeret fik i 1234 sin officielle lovbog, Liber Extra, udstedt af pave Gregor IX (1227-41).
Den udøvende magt, iværksættelsen af straffeforanstaltninger osv. blev derimod på den verdslige magts hænder. Derfor var det kirkeretten, der pådømte sager om f.eks. præsters utugt, men det var lensherrens folk, der udførte straffen.

En del af kirkerettens bestemmelser vedrørende ægteskabelige forhold videreførtes efter reformationen i Tamperretten. Jyske Lov var stærkt inspireret af Kirkeretten.

I vore dage findes der stadig kirkeret. Den katolske kirke har en større lovsamling, men også i Danmark er der kirkeret. Ikke som nøje afgrænsede lovtekster, men som akademisk disciplin indenfor retsvidenskaben, der beskæftiger sig med de særlige retsregler, der regulerer den danske folkekirkes interne retsforhold.


Kanonisk messe

I den gamle liturgi er Kanon centrum i Messen som offer. I flg. tridentinerkoncilets vidnesbyrd går Kanon tilbage til apostlenes tradition, og var i det væsentlige fuldendt omkring Gregor d. Store (600 e. Kr.). Den romerske kirke havde aldrig andre kanoniske bønner. Selv mysterium fidei ["troens mysterium"] i indstiftelsesordene nævnes udtrykkeligt af pave Innocent d. 3. i et brev til ærkebiskoppen af Lyon i 1202, … Dette mysterium fidei blev fjernet i den nye liturgis indstiftelsesord. Samtidig blev der givet tilladelse til andre kanoniske bønner. Den anden - som ikke nævner Messens karakter af offer - men som er den korteste - har erstattet den gamle romerske Kanon stort set overalt. Derved er dyb teologisk indsigt fra tridentinerkoncilet gået tabt.

Lateran:

Laterankirken (Arcibasilica di San Giovanni in Laterano) er bispedømmet Roms domkirke og dermed pavens sæde, en del af Vatikanstaten og den katolske kirkes fornemste domkirke. Det har historiske årsager. Frem til pavernes ophold i Avignon (fra 1309) var Lateranpaladset lige ved kirken det pavelige palads. Først efter tilbagekomsten fra Avignon blev Vatikanet pavens opholdssted, og selv om Peterskirken er den største, er den ikke en domkirke.

Laterankirken kaldes ofte Alle kirkers mor, og på facaden står indskriften SACROSANCTA LATERANENSIS ECCLESIA OMNIUM URBIS ET ORBIS ECCLESIARUM MATER ET CAPUT (latin for: Den allermest hellige Laterankirke, for hele byen og verden moder- og hovedkirke). Kirken er viet til Jesus Kristus, Johannes Døberen og Evangelisten Johannes.

Kirken er en af de fire patriarkalbasilikaer (de fire største kirker i Rom: Peterskirken, Laterankirken, Santa Maria Maggiore og Sct. Paul uden for murene). I lighed med de andre har den en hellig port, som åbnes, når det hvert 25. år er jubelår. Pilgrimme, der går gennem porten efter at have skriftet deres synder, får fuld aflad.

Den første domkirke blev rejst under kejser Konstantin. Den blev ødelagt af vandalerne, og en ny blev rejst af pave Leo 1. ca. 460. Pave Sergius 3. (904–911) byggede den helt om, efter at et jordskælv havde forårsaget store skader. I 1308 blev den fuldstændig ødelagt af en brand, og flere efterfølgende paver stod for genopbygningen. Under arbejdet blev den igen totalskadet af brand i 1360. Nutidens basilika er med undtagelse af nogle mindre arbejder i det 19. århundrede resultatet af Francesco Borrominis arbejde før jubelåret 1650.

Apostlene Peters og Paulus' hoveder skal være bevaret i relikvarier i baldakinen over højalteret. I selve alteret er dele af en bordplade fra antikken indfældet. Den skal komme fra senator Pudens' hus, og Peter skal have fejret nadveren ved det.

Nuntius:

Den pavelige Nuntius er chef for Den Hellige Stols diplomatiske repræsentation i et land eller ved en international organisation. Nuntius har rang som ambassadør og er i katolske lande oftest doyen. Han varetager normalt også forbindelserne mellem Den hellige Stol og den lokale katolske kirke. Nuntius vil oftest være en prælat med rang af biskop, ærkebiskop eller højere.

Nuntius, (m. lat. form) nuntii. (af lat. nuntius, sendebud; jf.
I. Legat; katolsk-kirk.) pavelig udsending, gesandt.

Billedet herunder: Ærkebiskop Henryk Józef Nowacki, Nuntius for de nordiske lande fra 2012.

Pontifikat:

Pontifikat, (af lat. pontificatus, afledt af pontifex), en paves regeringstid.

Pontifex, (lat., af pons 'vej, bro', gen. pontis, og -fex, af facere 'gøre'; af omstridt bet., måske 'den, der baner vej' eller 'den, der bygger bro'), i romersk religion navnet på et ledende medlem af pontifikalkollegiet, et præstekollegium bestående af rex sacrorum, de tre store flamines og tolv mindre flamines; pontifex maximus 'den største pontifex' havde som særligt embedsområde Vestakulten. Pontifikalkollegiet holdt til i Regia (egl. 'kongens hus') på Forum Romanum og havde bl.a. overopsyn med Roms statskult, lege (ludi), sakralret og varselstydning. Fra ca. 200 f.Kr. kendes tabulae pontificum 'pontifexernes tavler', en samling historiske annaler.

Fra og med Augustus blev ærestitlen pontifex maximus givet til den regerende kejser, og i løbet af 400-t. overtog paven den oprindelig hedenske titulatur, ofte forkortet pont.max. eller PM, nu i formen summus pontifex, hvis betydning tolkedes kristologisk som 'den, der slår bro mellem Jord og Himmel'.

Vatikan:

Vatikanstaten er en bystat på 44,2 hektar i Rom i Italien, og er samtidig verdens mindste suveræne stat, der har bred global accept.
Vatikanstatens politik varetages af et enevældigt valgmonarki, hvor lederen af den romerskkatolske kirke er ved magten. Paven er den primære lovgivende, besluttende og udøvende magt i Vatikanstaten, der adskiller sig fra Den Hellige Stol, som er et sjældent tilfælde af ikke-arveligt monarki. Vatikanstaten er det eneste tilbageværende enevældige monarki i Europa.
Historie:
Området blev i oldtiden kaldt Ager Vaticanus. Det kan måske stamme fra det latinske vaticinium, der betyder "varsel", under henvisning til, at der lå et tempel på egnen, hvortil der var knyttet nogle profeter, vates.
Området var landligt, med vingårde. Vinen derfra stod ikke højt i kurs, og Martial skrev: "Drikker du Vatikan-vinen, drikker du gift. Kan du lide eddike, kan du også lide Vatikan-vin." Da undergrunden var rig på ler og sand, var der fremstilling af tegl og porcelæn i området.
Midt på Ager Vaticanus lå en gravplads. Døde måtte ikke begraves indenfor bymurene, så Via Cornelia, der førte gennem egnen, var kantet med gravmæler. Her blev også apostlen Peter gravlagt.


Agrippina den ældre besad nogle store haver mellem Vatikanhøjden og Tiberen, og efter hendes død begyndte sønnen Caligula at bygge et cirkus der. Det blev fuldført af Nero, som opkaldte det efter Caligula og sig selv: Circus Gaii et Neronis. Her fandt en af de første kristenforfølgelser sted, og man regner med, at det var her, apostlen Peter, der også var den første Pave, led martyrdøden.