|
|
Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024
|
|
Frans I - 2013-???? :
Frans I (2013 - )
Pave Frans I, er fra Buenos Aires, Argentina, og bliver nummer 267 i Paverækken. Han er født 17. december 1936 og var 76 år gammel da han blev valgt d. 13. marts 2013.
Den nye pave har taget navn efter Frans af Assisi, inden da var navnet Jorge Mario Bergoglio.
I modsætning til sine forgænger Benedikt d. XVI er den nye pave den første af sin slags på mange måder.
Paven har valgt navnet Frans, fordi han vil ære Frans af Assisi.
Frans af Assisi stiftede Franciskanerordenen i 1209. Han var søn af en rig klædehandler, men valgte at leve sit liv i pjalter blandt de fattige.
Nutidens Frans er blandt andet kendt for at arbejde med aids-patienter og alvorligt syge.
Første Pave fra Sydamerika
Pave Frans I er den første pave i moderne tid, der ikke kommer fra Europa. Fra 731 til 741 var syreren Gregor d. III den katolske kirkes overhoved, men Frans er den første sydamerikaner, der er blevet tildelt embedet.
Derudover har kirken haft en række paver fra nutidens Israel og det, der i dag er Libyen.
Pavens første officielle handling var at bryde med traditionerne, da han bad de 150.000 forsamlede mennesker på Peterspladsen om at bede for sig frem for først at velsigne menneskemængden.
Første Jesuitter i pavestolen
Foruden at være den første Frans og den første sydamerikaner, er Frans I ligeledes det første medlem af jesuiterordenen, der har fundet vej til pavestolen.
Jesuiterne driver i alt 316 skoler på verdensplan, hvoraf én ligger i Danmark. Det er Niels Steensens Gymnasium på Østerbro i København, der blev grundlagt i 1950.
Skolerne har i tidens løb fostret store personligheder, hvoraf de mest berømte navne blandt andet tæller René Descartes, Alfred Hitchcock, Fidel Castro, Bill Clinton, Kasper Holten og Dario Campeotto.
Fra 1973-1979 var Frans I leder af jesuitterordenen i Argentina. Det førte til, at han i 2010 måtte møde i en argentinsk retssal for at fortælle om kirkens rolle under militærdiktaturet. Paven havde ellers to gange tidligere afslået at møde i retten.
Baggrunden for retsmødet var, at paven blev beskyldt for at have trukket sin støtte til to præster, som var på kant med militærdiktaturet, hvilket ifølge hans kritikere indirekte var at give militæret grønt lys til præsterne bortførelse. Paven indrømmede under retssagen at have mødtes med lederen af militærdiktaturet, Jorge Videla.
Sagerne er omgærdet af stor mystik, da mange papirer fra perioden er forsvundet. Anklagerne fremsat af Verbitsky bygger på samtaler med den ene af præsterne, som overlevede fængslingen.
I forbindelse med retsmødet blev paven af flere advokater beskyldt for at svare "undvigende".
Paven har selv kaldt beskyldningerne for "bagvaskelse" og i stedet påstået, at han i kulissen arbejdede for at redde præsternes liv.
Er beskyldningerne mod Frans I rigtige, så er han ikke den første af kirkens mænd med en blakket fortid. Den tidligere pave Benedikt XVI var i tiden før Anden Verdenskrig medlem af Hitler Jugend.
Overraskende valg
De færreste iagttagere havde forudset, at det ville blive kardinalen Jorge Mario Bergoglio, der skulle blive den nye pave.
Og derfor hører han til de mere ubeskrevne blade i flokken af de i alt 115 valgbare kardinaler, der deltog i det netop overståede Konklave i Vatikanet.
Men det rådes der nu bod på med en liste over 10 ting, som du med stor sandsynlighed ikke vidste om den nyudnævnte Pave Frans I.
Læs de 10 facts her: - 1. Pave Frans elsker fodbold og støtter traditionsklubben San Lorenzo, der hører hjemme i Argentinas hovedstad, Buenos Aires.
- 2. Den 76-årige pave har kun én velfungerende lunge, men hans helbred skulle alligevel eftersigende været i orden.
- 3. Selv om Pave Frans I er den første latinamerikanske pave i historien, er han alligevel ikke helt fremmed for italierne. Han er nemlig søn af en italiensk jernbanearbejder og en argentisk husmor.
- 4. Mens han stadig hed Jorge Mario Bergoglio, voksede den nye pave op i en søskende flok med fire søskende.
- 5. Pave Frans I har taget en master-uddannelse i kemi fra Universitet i Buenos Aires. Derudover har han undervist i litteratur og psykologi i Santa Fe og Buenos Aires.
- 6. Det var den afdødeJohannes Paul II, der udnævnte Jorge Marioa Bergoglio til kardinal tilbage i 2001. I 1992 blev han udnævnt til ærkebiskop i Buenos Aires, mens det var helt tilbage i 1969, at han blev udnævnt til præst.
- 7. Pave Frans I har hidtil frabedt sig at spise som en konge eller baron. Tværtimod tilbereder han sine egne måltider.
- 8. Da Jorge Mario Bergoglio blev udnævnt som ærkebiskop af Buenos Aires, frabad han sig at flytte ind i den dertil indrettede residens. I stedet valgte han at blive boende sammen med en ældre præst under særdeles spartanske forhold i sin egen lejlighed.
- 9. Mens han stadig boede i Buenos Aires tog han kun offentlige transportmidler, selv om han fik stillet en limousine med chauffør til rådighed. Og når han skulle til forsamlinger i Rom, nægtede han at rejse på førsteklasse. I stedet rejste han sammen med alle andre på economy class. Fra nu af kommer hans foretrukne køretøj dog til at være en specialbygget M-klasse Mercedes med skudsikkert Glas.
- 10. Pave Francis I, der taler både fransk, spansk og italiensk, var angiveligt utrolig tæt på at blive pave i 2005. Hvis Konklavet var en konkurrence, havde Pave Frans I således fået en sølvmedalje ved Konklavet, der dog som bekendt endte med at overlade posten til Joseph Ratzinger aka. Pave Benedikt XVI.
Pave Frans I (Latin: Franciscus; født Jorge Mario Bergoglio, 17. december 1936), er nr. 266 i Paverækken. Han blev valgt den 13. marts 2013 som efterfølger for pave Benedikt 16., der havde valgt at træde tilbage fra sit embede den 28. februar 2013. Pave Frans I er det nuværende overhoved for både den romerskkatolske kirke og Vatikanstaten.
Livet før udnævnelsen til pave
Bergoglio blev præsteordineret i 1969. Fra 1973 til 1979 var han leder af jesuiterordenen i Argentina. Han var ærkebiskop for Buenos Aires 1998-2013. Pave Johannes Paul 2. udnævnte ham til kardinal i 2001. Ved udnævnelsen til pave valgte han sit pavenavn Frans efter Frans af Assisi. Det er første gang i historien at dette navn bruges, og det er kun anden gang siden pave Lando i 913 valgte et hidtidigt ubrugt navn (den anden var pave Johannes Paul I).
Pave Frans I er den 12. ikke-europæiske pave, den første i over 1200 år. Han er den første jesuiterpræst der bliver pave, og desuden den første pave fra den vestlige halvkugle og sydlige halvkugle overhovedet, idet han kommer fra Argentina. Han er af italiensk afstamning og har pga. en infektion i teenagealderen kun én lunge.
Han var modstander af Argentinas lovliggørelse af homoseksuelle ægteskaber.
Et muligt førstegangsmøde i den katolske kirkes historie mellem en pave og hans umiddelbare forgænger fandt sted lørdag d. 23. marts 2013, da pave Frans I mødte sin forgænger pave Benedikt XVI til frokost og bøn i pavens sommerresidens Castel Gandolfo, syd for Rom. Mødet mellem den fungerende pave og hans forgænger pave emeritus varede i tre timer.
Litteratur om og af Bergolio
Efter forlydender om, at Jorge Mario Bergoglio ved Konklavet i 2005 havde været modkandidat til den valgte Joseph Ratzinger, fremkom: Sergio Rubín og Francesca Ambrogetti, El jesuita : conversaciones con el cardenal Jorge Bergoglio, SJ (Jesuitten - Samtaler med kardinal Jorge Bergoglio), Barcelona: Vergara, Grupo Zeta, ©2010.
En anden bog om ham angår relationer til det argentinske diktatur: Horacio Verbitsky, El Silencio. De Pablo VI a Bergoglio. Las relaciones secretas de la Iglesia con la ESMA (Tavsheden. Fra Paul VI til Bergoglio. De hemmelige relationer mellem kirken og ESMA), Editorial Sudamericana, 2005. - Den argentinske fortid behandles også af den britiske journalist Paul Vallely i Pope Francis. Untying the Knots, se en omtale af bogen i Kristeligt Dagblad, 11. sept. 2013.
I artikler og bøger, som paven selv har skrevet, er evangelisering og kirkens sociallære gennemgående temaer. Et eksempel er: Corrupcion y Pecado. Algunas reflexiones en torno al tema de la corrupcion (Korruption og synd. Nogle overvejelser om spørgsmålet om korruption). Editorial Claretian, Buenos Aires 2006.
Katolske begreber:
|
Ordforklaring :
Franciskaner
Glas
Konklave
Paverækken
Vatikan
Franciskaner:[ - ]
Franciskanerordenen (latin: Ordo Fratrum Minorum (O.F.M.), "Mindrebrødrenes Orden") blev grundlagt af den den hellige Frans af Assisi i 1209.
Efter at Frans var vendt om fra sit muntre ungdomsliv til at søge Gud – ved at tage sig af de spedalske og opbygge små forfaldne kirker – fik han efterhånden følgeskab af andre, som ville følge hans eksempel.
Bernardo da Quintavalle og Pietro da Cattani var de første. De sluttede sig til Frans i 1208. De søgte vejledning ved at slå op tre gange i evangeliebogen, hvor de hver gang fandt bibelsteder, der handlede om efterfølgelse og fattigdom. Det var fra begyndelsen et ustruktureret fællesskab, som kaldte sig bodgørere fra Assisi.
Sct. Frans af Assisi
Men i løbet af 1209 nedskrev Frans den første regel for fællesskabet og rejste til Rom for at få dem godkendt af paven, Innocens III. Og den fik de, ifølge legenden, fordi paven havde en drøm, hvor han så en fattigt klædt mand, Frans, støtte og opretholde Laterankirken, som var ved at styrte sammen.
Traditionen siger, at denne godkendelse fandt sted den 16. april, som franciskanerne derfor betragter som ordenens grundlæggelsesdag. Franciskanerne hører til de såkaldte "tiggermunke", fordi de ikke skulle skamme sig ved at tigge, hvis ikke de kunne skaffe sig det daglige brød ved arbejde.
Frans' brødre skulle leve efter de gamle klosterregler om fattigdom, lydighed og kyskhed. Og det var strengere forstået end i andre ordener. Fx gjaldt ejendomsløsheden ikke blot den enkelte mindrebroder, men også ordenen som sådan. Og en mindrebroder måtte ikke modtage penge overhovedet.
Palmesøndag 1212 flygtede en pige af fornem familie Chiara dei Scifi hjemmefra og sluttede sig til Frans' bevægelse. Hun blev grundlægger af clarisserordenen, som også kaldes den anden orden, til forskel fra den første orden, Frans' orden for mænd.
Frans af Assisi, malet af Cimabue
Frans stiftede selv en tredje orden for mennesker, som ville leve et liv efter Frans' idealer uden at gå i kloster, men forenet med deres daglige arbejde og ægteskab. Reglen for denne tredje orden blev godkendt af paven i 1221.
[ - ]
Glas:[ - ]
Glasfremstilling
Fremstilling af glas er en gammel opfindelse, men dog ikke nær så gammel som kunsten at lave keramik. Det skyldes især, at fremstilling af glas kræver meget høj temperatur; almindelig glas over 1500 grader, mens forskellige specielle glas skal helt op over 2000 grader. Desuden bruger man ikke kun et enkelt råstof, men blander forskellige stoffer. Glas er således noget mere kompliceret at fremstille end keramik.
Man tager dog også udgangspunkt i et meget almindeligt forekommende stof, nemlig kvarts (siliciumoxid). Der tilsættes soda (natriumkarbonat; det nedsætter blandingens smeltepunkt) og forskellige andre oxider, primært natrium- og calciumoxid. Råstoffernes sammensætning varierer lidt, afhængigt af hvilke typer glas der er tale om - og hvilke farver glasset skal have. Det særligt attraktive krystalglas indeholder således blyoxid, mens forskellige farver skyldes tilsætning af andre metaloxider.
Det begyndte nok i Ægypten
Det er omkring 5.000 år siden, man begyndte at lave glas; det skete i Mellemøsten, formentlig først i Ægypten. I begyndelsen lavede man kun perler, men omkring 1.500 år før vor tidsregning begyndte man at lave beholdere af glas. Det skete ved, at man lagde tynde tråde af smeltet glas uden på en form af ler.
I øvrigt var opdagelsen af glas formentlig et biprodukt af keramik-fremstilling i egentlige ovne. Her kommer man op i høje temperaturer, så høje at nogle af de sten ovnen er bygget af, kan begynde at smelte. At det netop var i Ægypten, man opfandt glasset, kan skyldes, at det ler man der brugte til at bygge ovnene med, indeholdt ret store mængder sand (kvarts) og soda.
Glaspustning
Først nogle årtier før vor tidsregning fandt man frem til glaspustningsteknikken. Det skete i Fønikien (Libanon). At puste glas vil sige, at man gennem et langt rør (en pibe) puster luft ind i en klump smeltet glas. Når klumpen er pustet tilstrækkeligt meget op, anbringes den i en form, mens der pustes videre til glasset er tilstrækkeligt tyndt. Samtidig med at glaspusteren puster, roterer han glasklumpen. Når selve genstanden er færdig, 'klistres' detaljer som hank, stilk osv. fast som smeltet glas, der formes med et værktøj. Hvis der er tale om en stilk til fx et vinglas, sker det, mens glasset fortsat roteres.
Efterhånden som glaskunsten spredte sig nordpå, blev teknikken på forskellige måder forbedret. Her spillede især Romerriget en stor rolle; det var bl.a. her man fandt ud af at lave helt klart glas ved at tilsætte manganoxid. Inden da var glas svagt gulligt eller grønligt pga. de små mængder jernoxid, der naturligt findes i siliciumoxid. Det er også fra Romer-tiden at ordet 'glas' kommer; det er dog egentlig et germansk ord, der betyder skinnende og/eller gennemsigtigt. Ordet blev først brugt i den tyske by Trier, der dengang var en vigtig romersk by.
Venezia, Bøhmen og Småland
Den videre udvikling skete langsomt, og det var ofte lokale forhold og tilfældigheder, der skabte nye teknikker og nye glastyper. Således fandt man omkring år 1500 på øen Murano ved Venezia ud af at producere renere glas end tidligere, og dermed blev Murano Europas førende glasområde. Siden udviklede Bøhmen (Tjekkiet) sig til et førende område, der endnu i dag er meget kendt for sit slebne krystalglas. Det er tilsætningen af bly, der gør at glasset hærder langsommere, og derfor lettere kan bearbejdes.
Da kvarts, det vigtigste råstof, findes næsten alle steder, kan man i princippet lave glas hvor som helst, hvor der kan skaffes brænde, og efterhånden som markedet blev større, flyttede en stor del af produktionen ud i områder, hvor der (endnu) var meget skov. Det er forklaringen på, at der i Småland (i Sverige) opstod et stort antal glaspusterier - mange af dem ligger der endnu.
I Danmark blev Holmegård Glasværk oprettet i 1825 i Holmegård Mose, hvor der var rigeligt med tørv.
Med industrialiseringen fik også glasfremstillingen et løft. Dels begyndte man mere målrettet at forske i råstoffernes kemiske sammensætning, og dels udviklede man nye produktionsteknikker. I slutningen af 1800-tallet kom de første flaskemaskiner, og omkring 1. verdenskrig begyndte man at rulle smeltet glas ud som tynde plader.
Vinduesglas
I 1100-tallet fandt tyske glasmagere ud af at lave vinduer ved at puste glasset ud i lange cylindere, der blev skåret op og presset flade. Herved blev det muligt at lave vinduer, men vinduer af glas var dog meget længe en dyr luksus, som var forbeholdt slotte og kirker. Almindelige mennesker måtte klare sig med svineblærer - eller blot med åbne huller i væggen.
Efterhånden steg produktionen dog, og vindueglas blev billigere. I 1800-tallet var det flere steder blevet til en industriel produktion med stor arbejdsdeling: nogle arbejdere samlede det flydende glas omkring piberne, andre blæste ('pustede') glasset op i lange cylindere, atter andre skar cylinderne op på den lange led, og endelig var der nogle der gjorde glasset fladt. Der var således tale om manuelt samlebåndsarbejde udført af faglært personale.
I 1890'erne begyndte man at masseproducere vinduesglas. I løbet af ret få år skete en udvikling med flere forskellige teknologiske fremskridt i Frankrig, Belgien, England og USA. Det vigtigste var at man blev i stand til at producere vinduesglasset i en kontinuerlig proces. Her brugte man gas som brændstof, først kunstig gas ('bygas'), men da man opdagede naturgas i flere af midtveststaterne i USA, flyttede en stor del af produktionen dertil. Da belgiske glaspustere blev regnet for særlig dygtige, blev en del belgiere hentet til USA.
Efter mange års eksperimenter lykkedes det i 1903 amerikaneren John H. Lubbers at få en blæsemaskine til at puste glas så den kunne konkurrere med almindeligt mundblæst glas. Lubbers maskine kunne blæse cylindre der var dobbelt så tykke og fire-fem gange så lange som glaspusterne kunne. Men den erstattede også de professionelle glaspustere med ufaglærte maskinpassere der fik langt mindre i løn.
Udviklingen fortsatte - naturligvis - og glasfremstillingen blev stadig mere industrialiseret. I 1926 blev kun 2 % af al amerikansk vinduesglas produceret af glaspustere. Men sideløbende med denne udvikling voksede behovet for glas dog eksplosivt. Blandt de vigtigste nye markeder var vinduer til de nye højhuse samt til biler.
Kilde: www.teknologihistorie.systime.dk
[ - ]
Konklave:[ - ]
Konklave: (ordet kommer af "cum clave" = "med nøgle").
Konklave eller Pavevalg er forsamlingen af kardinaler, der vælger den nye pave, efter at den gamle er død eller træder af, som det var tilfældet med Pave Benedikt d. 16. Ordet konklave stammer fra latin, con'clave, og betyder: aflukkeligt værelse (helt bogstaveligt cum clave: med nøgle); specielt om den fra omverdenen afspærrede del af Vatikanpaladset, hvor pavevalget foregår; forsamlingen af kardinaler som vælger paven.
Annuntio vobis gaudium magnum! Habemus Papam! – Jeg meddeler jer en stor glæde! Vi har en pave! Sådan lyder budskabet fra protodiakonen fra balkonen over Peterspladsen i Rom, når valget er truffet. Det sker ved en højtidelig og historisk proces, der følges til punkt og prikke.
To uger efter pavens død vil kardinalerne mødes ved et højtideligt hemmeligt konklave i Det Sixtinske Kapel for at vælge apostlen Peters næste efterfølger. Konklavet må ikke afholdes senere end 20 dage efter. 14 dages-reglen er opstået for at give alle kardinalerne mulighed for at nå frem fra alle verdens hjørner. En regel, som nok mere stemmer overens med den tid, hvor kardinalerne skulle nå frem med hest og vogn end i dag, hvor de kommer flyvende til Rom.
Kardinalerne er udpeget overalt i verden og er pavens nærmeste rådgivere. Som det er i dag kan op til 120 kardinaler deltage, og de skal være under 80 år. Det blev bestemt af Pave Paul 6. i 1970. Ved sidste tælling af kardinalerne var der 119, der opfyldte kravene for at være med til at vælge.
Når kardinalerne ankommer til konklavet, hvor pavens efterfølger bliver valgt, lukkes den store bronzedør bag dem, og alle døre og vinduer bliver forseglet med bly. Tidligere skulle kardinalerne bo i spartanske værelser i selve kapellet, men i dag bliver alle indkvarteret i hotellignende værelser i Santa Martha Huset. Når kardinaler ankommer til konklavet, sværger de at holde alt, hvad der sker under afstemningen, hemmeligt. Hvis de bryder deres løfte, bliver de bortvist fra den katolske kirke.
Der gennemføres afstemning, hvor hver kardinal på en seddel skriver navnet på den kardinal, han ønsker som pave. Denne procedure gennemføres, indtil en af dem har har fået et flertal på 2/3 af stemmerne. Efter hver afstemning brændes stemmesedler, og røgen sendes gennem skorstenen. Ved tilsætning af kemikalier farves røgen sort, hvis afstemningen ikke har givet resultat og hvid, hvis afstemningen har peget på en ny pave.
Den nye pave skal formelt bekræfte, at han ønsker at påtage sig valget. Han spørges: "Accepterer De valget af egen, fri vilje?" Besvarer den valgte dette med "Accepto", er han den nye pave fra det øjeblik. Næste spørgsmål lyder: "Hvilket navn ønsker De at blive kaldt?", hvorpå han svarer med det navn, han ønsker at antage.
[ - ]
Paverækken:[ - ]
# 1 Peter 30/42-64
# 2 Linus 67-79
# 3 Anacletus 79-92
# 4 Clemens I 92-97
# 5 Evaristus 97-105
# 6 Alexander I 107-115
# 7 Sixtus I 115-125
# 8 Telesphorus 125-136
# 9 Hyginus 136-140
# 10 Pius I 140-155
# 11 Anicetus 155-166
# 12 Soter 166-175
# 13 Eleutherus 175-189
# 14 Victor I 189-199
# 15 Zephyrinus 199-217
# 16 Calixtus I 217-222
# 1 Modpave Hypolitus 217-235
# 17 Urban I 222-230
# 18 Pontianus 230-235
# 19 Anterus 235-236
# 20 Fabianus 236-250
# 21 Cornelius 251-253
# 2 Modpave Novatian 251-258?
# 22 Lucius I 253-254
# 23 Stefan I 254-257
# 24 Sixtus II 257-258
# 25 Dionysius 259-268
# 26 Felix I 269-274
# 27 Eutychianus 274-283
# 28 Gajus 283-296
# 29 Marcellinus 296-304
# 30 Marcellus I 308-309
# 31 Eusebius 309-310
# 32 Melchiades 311-314
# 33 Sylvester I 314-335
# 34 Marcus 336
# 35 Julius I 337-352
# 36 Liberius 352-366
# 3 Modpave Felix II 355-358
# 37 Damasus I 366-384
# 4 Modpave Ursinus 366-376
# 38 Siricius 384-399
# 39 Anastasius I 399-401
# 40 Innocens I 401-417
# 41 Zosimus 417-418
# 5 Modpave Eulalius 418-419
# 42 Bonifacius I 418-422
# 43 Cølestin I 422-432
# 44 Sixtus III 432-440
# 45 Leo I 440-461
# 46 Hilarius 461-468
# 47 Simplicius I 468-483
# 48 Felix III 483-492
# 49 Gelasius I 492-496
# 50 Anastasius II 496-498
# 51 Symmachus 498-514
# 6 Modpave Laurentius 498-505
# 52 Hormisdas 514-523
# 53 Johannes I 523-526
# 54 Felix IV 526-530
# 7 Modpave Dioscorus 530
# 55 Bonifacius II 530-532
# 56 Johannes II 533-535
# 57 Agapetus I 535-536
# 58 Silverius 536-537
# 59 Vigilius 537-555
# 60 Pelagius I 556-561
# 61 Johannes III 561-574
# 62 Benedikt I 575-579
# 63 Pelagius II 579-590
# 64 Gregor I 590-604
# 65 Sabinianus 604-606
# 66 Bonifacius III 607
# 67 Bonifacius IV 608-615
# 68 Adeodato I 615-618
# 69 Bonifacius V 619-625
# 70 Honorius I 625-638
# 71 Severinus 640
# 72 Johannes IV 640-642
# 73 Theodor I 642-649
# 74 Martin I 649-655
# 75 Eugenius I 655-657
# 76 Vitalian 657-672
# 77 Adeodatus II 672-676
# 78 Donus 676-678
# 79 Agatho 678-681
# 80 Leo II 682-683
# 81 Benedikt II 684-685
# 82 Johannes V 685-686
# 83 Conon 686-687
# 84 Sergius I 687-701
# 8 Modpave Theodor 687
# 9 Modpave Paschalis 687
# 85 Johannes VI 701-705
# 86 Johannes VII 705-707
# 87 Sisinnius 708
# 88 Konstantin I 708-715
# 89 Gregor II 715-731
# 90 Gregor III 731-741
# 91 Zacharias 741-752
# 10 Modpave Stefan 752
# 92 Stefan II 752-757
# 93 Paul I 757-767
# 11 Modpave Konstantin II 767-768
# 94 Stefan III 768-772
# 95 Hadrian I 772-795
# 96 Leo III 795-816
# 97 Stefan IV 816-817
# 98 Paschalis I 817-824
# 99 Eugenius II 824-827
# 100 Valentin 827
# 101 Gregor IV 827-844
# 102 Sergius II 844-847
# 12 Modpave Johannes 844
# 103 Leo IV 847-855
# 13 Modpave Anastasius 855
# 104 Benedikt III 855-858
# 105 Nikolaus I 858-867
# 106 Hadrian II 867-872
# 107 Johannes VIII 872-882
# 108 Marinus I 882-884
# 109 Hadrian III 884-885
# 110 Stefan V 885-891
# 111 Formosus 891-896
# 112 Bonifacius VI 896
# 113 Stefan VI 896-897
# 114 Romanus 897
# 115 Theodor II 897
# 116 Johannes IX 898-900
# 117 Benedikt IV 900-903
# 118 Leo V 903-904
# 14 Modpave Christophorus 903-904
# 119 Sergius III 904-911
# 120 Anastasius III 911-913
# 121 Lando 913-914
# 122 Johannes X 914-928
# 123 Leo VI 928
# 124 Stefan VII 928-931
# 125 Johannes XI 931-935
# 126 Leo VII 936-939
# 127 Stefan VIII 939-942
# 128 Marinus II 942-946
# 129 Agapetus II 946-955
# 130 Johannes XII 955-964
# 15 Modpave Leo VIII 963-965
# 131 Benedikt V 964-965
# 132 Leo VIII 964-965
# 133 Johannes XIII 965-972
# 134 Benedikt VI 973-974
# 16 Modpave Bonifacius VII 974
# 135 Benedikt VII 974-983
# 136 Johannes XIV 983-984
# 17 Modpave Bonifacius VII 984-985
# 137 Johannes XV 985-996
# 138 Gregor V 996-999
# 18 Modpave Johannes XVI 997-998
# 139 Sylvester II 999-1003
# 140 Johannes XVII 1003
# 141 Johannes XVIII 1003-1009
# 142 Sergius IV 1009-1012
# 19 Modpave Gregor 1012
# 143 Benedikt VIII 1012-1024
# 144 Johannes XIX 1024-1032
# 145 Benedikt IX 1032-1044
# 146 Sylvester III 1045
# 147 Benedikt IX 1045
# 148 Gregor VI 1045-1046
# 149 Clemens II 1046-1047
# 150 Benedikt IX 1047-1048
# 151 Damasus II 1048
# 152 Leo IX 1049-1054
# 153 Victor II 1055-1057
# 154 Stefan IX 1057-1058
# 20 Modpave Benedikt X 1058-1059
# 155 Nikolaus II 1059-1061
# 21 Modpave Honorius II 1061-1064
# 156 Alexander II 1061-1073
# 157 Gregor VII 1073-1085
# 22 Modpave Clemens III 1080 + 1084-1100
# 158 Victor III 1086-1087
# 159 Urban II 1088-1099
# 160 Paschalis II 1099-1118
# 23 Modpave Theodoricus 1100-1102
# 24 Modpave Albertus 1102
# 25 Modpave Sylvester IV 1105-1111
# 161 Gelasius II 1118-1119
# 26 Modpave Gregor VIII 1118-1121
# 162 Calixtus II 1119-1124
# 27 Modpave Celestin II 1124
# 163 Honorius II 1124-1130
# 28 Modpave Anacletus II 1130-1138
# 164 Innocens II 1130-1143
# 29 Modpave Victor IV 1138
# 165 Cølestin II 1143-1144
# 166 Lucius II 1144-1145
# 167 Eugenius III 1145-1153
# 168 Anastasius IV 1153-1154
# 169 Hadrian IV 1154-1159
# 30 Modpave Victor IV 1159-1164
# 170 Alexander III 1159-1181
# 31 Modpave Paschalis III 1164-1168
# 32 Modpave Calixtus III 1168-1178
# 33 Modpave Innocens III 1179-1180
# 171 Lucius III 1181-1185
# 172 Urban III 1185-1187
# 173 Gregor VIII 1187
# 174 Clemens III 1187-1191
# 175 Cølestin III 1191-1198
# 176 Innocens III 1198-1216
# 177 Honorius III 1216-1227
# 178 Gregor IX 1227-1241
# 179 Cølestin IV 1241
# 180 Innocens IV 1243-1254
# 181 Alexander IV 1254-1261
# 182 Urban IV 1261-1264
# 183 Clemens IV 1265-1268
# 184 Gregor X 1271-1276
# 185 Innocens V 1276
# 186 Hadrian V 1276
# 187 Johannes XXI 1276-1277
# 188 Nikolaus III 1277-1280
# 189 Martin IV 1281-1285
# 190 Honorius IV 1285-1287
# 191 Nikolaus IV 1288-1292
# 192 Cølestin V 1294
# 193 Bonifacius VIII 1294-1303
# 194 Benedikt XI 1303-1304
# 195 Clemens V 1305-1314
# 196 Johannes XXII 1316-1334
# 34 Modpave Nikolaus V 1328-1330
# 197 Benedikt XII 1334/35-1342
# 198 Clemens VI 1342-1352
# 199 Innocens VI 1352-1362
# 200 Urban V 1362-1370
# 201 Gregor XI 1370/71-1378
# 202 Urban VI 1378-1389
# 35 Modpave Clemens VII 1378-1394
# 203 Bonifacius IX 1389-1404
# 36 Modpave Benedikt XIII 1394-1423
# 204 Innocens VII 1404-1406
# 205 Gregor XII 1406-1415/17
# 37 Modpave Alexander V 1409-1410
# 38 Modpave Johannes XXIII 1410-1415
# 206 Martin V 1417-1431
# 39 Modpave Clemens VIII 1424-1429
# 40 Modpave Benedikt XIV 1424-1437?
# 207 Eugenius IV 1431-1447
# 41 Modpave Felix V 1439-1449
# 208 Nikolaus V 1447-1455
# 209 Calixtus III 1455-1458
# 210 Pius II 1458-1464
# 211 Paul II 1464-1471
# 212 Sixtus IV 1471-1484
# 213 Innocens VIII 1484-1492
# 214 Alexander VI 1492-1503
# 215 Pius III 1503
# 216 Julius II 1503-1513
# 217 Leo X 1513-1521
# 218 Hadrian VI 1522-1523
# 219 Clemens VII 1523-1534
# 220 Paul III 1534-1549
# 221 Julius III 1550-1555
# 222 Marcellus II 1555
# 223 Paul IV 1555-1559
# 224 Pius IV 1559/60-1565
# 225 Pius V 1566-1572
# 226 Gregor XIII 1572-1585
# 227 Sixtus V 1585-1590
# 228 Urban VII 1590
# 229 Gregor XIV 1590-1591
# 230 Innocens IX 1591
# 231 Clemens VIII 1592-1605
# 232 Leo XI 1605
# 233 Paul V 1605-1621
# 234 Gregor XV 1621-1623
# 235 Urban VIII 1623-1644
# 236 Innocens X 1644-1655
# 237 Alexander VII 1655-1667
# 238 Clemens IX 1667-1669
# 239 Clemens X 1669/70-1676
# 240 Innocens XI 1676-1689
# 241 Alexander VIII 1689-1691
# 242 Innocens XII 1691-1700
# 243 Clemens XI 1700-1721
# 244 Innocens XIII 1721-1724
# 245 Benedikt XIII 1724-1730
# 246 Clemens XII 1730-1740
# 247 Benedikt XIV 1740-1758
# 248 Clemens XIII 1758-1769
# 249 Clemens XIV 1769-1774
# 250 Pius VI 1775-1799
# 251 Pius VII 1800-1823
# 252 Leo XII 1823-1829
# 253 Pius VIII 1829-1830
# 254 Gregor XVI 1831-1846
# 255 Pius IX 1846-1878
# 256 Leo XIII 1878-1903
# 257 Pius X 1903-1914
# 258 Benedikt XV 1914-1922
# 259 Pius XI 1922-1939
# 260 Pius XII 1939-1958
# 261 Johannes XXIII 1958-1963
# 262 Paul VI 1963-1978
# 263 Johannes Paul I 1978
# 264 Johannes Paul II 1978-2005
# 265 Benedikt XVI 2005-2013
# 266 Frans I 2013-????
[ - ]
Vatikan:[ - ]
Vatikanstaten er en bystat på 44,2 hektar i Rom i Italien, og er samtidig verdens mindste suveræne stat, der har bred global accept.
Vatikanstatens politik varetages af et enevældigt valgmonarki, hvor lederen af den romerskkatolske kirke er ved magten. Paven er den primære lovgivende, besluttende og udøvende magt i Vatikanstaten, der adskiller sig fra Den Hellige Stol, som er et sjældent tilfælde af ikke-arveligt monarki. Vatikanstaten er det eneste tilbageværende enevældige monarki i Europa.
Historie:
Området blev i oldtiden kaldt Ager Vaticanus. Det kan måske stamme fra det latinske vaticinium, der betyder "varsel", under henvisning til, at der lå et tempel på egnen, hvortil der var knyttet nogle profeter, vates.
Området var landligt, med vingårde. Vinen derfra stod ikke højt i kurs, og Martial skrev: "Drikker du Vatikan-vinen, drikker du gift. Kan du lide eddike, kan du også lide Vatikan-vin." Da undergrunden var rig på ler og sand, var der fremstilling af tegl og porcelæn i området.
Midt på Ager Vaticanus lå en gravplads. Døde måtte ikke begraves indenfor bymurene, så Via Cornelia, der førte gennem egnen, var kantet med gravmæler. Her blev også apostlen Peter gravlagt.
Agrippina den ældre besad nogle store haver mellem Vatikanhøjden og Tiberen, og efter hendes død begyndte sønnen Caligula at bygge et cirkus der. Det blev fuldført af Nero, som opkaldte det efter Caligula og sig selv: Circus Gaii et Neronis. Her fandt en af de første kristenforfølgelser sted, og man regner med, at det var her, apostlen Peter, der også var den første Pave, led martyrdøden.
[ - ]
1158
|
