Fredag 00:00









    Fredag 00:00

Fredag: Dagen gengiver navnet på gudinderne Frigg og Freja, svarende til romernes Venus.
Venus var den romerske gudinde for skønhed og kærlighed, og hendes farve var grøn og symboliserede frugtbarhed og vækst.
Planeten Venus er let at se på himmelen, når det er stjerneklart. Den er ofte, til trods for at det er en planet, blevet kaldt både "aftenstjernen" og "morgenstjernen". Det er fordi lyset fra den sædvanligvis er stærkere og klarere end fra mange af de rigtige stjerner på himmelen.
På latin: dies Veneris 'Venus' dag', Feria VI, Feria sexta; fransk: Vendre-di; oldnordisk: friggsdagr.
Dagens tema: Justering :
Gennemførelsen sker i en konkret verden, der altid ændrer sig. Hvor velforberedt projektet end er, behøves der altså den konstante justering i forhold til de omverdensindflydelser, der aldrig ophører; balanceakten er udtrykt i fredagens Venus-symbol der knyttes til forfinelse, ligevægt, harmonisering og sanselighed, jvf. den danske dagsnavngiver, Freja.
Når man er født en fredag:
Fredagsbørn får kærlighed og lykke.


Fakta om: 02. januar
Dagens navn er: ABEL



Trump count down: 3 år 2 dage 9 timer og 43 minutter.

Abels dag: Den gammeltestamentlige skikkelse Adam og Evas 2. søn, der blev myrdet af sin broder Kain.
Første Mosebog kap.4:
Adam kendte sin Hustru Eva, og hun blev frugtsommelig og fødte Kain; og hun sagde: "Jeg har fået en Søn med HERRENs Hjælp!"
Fremdeles fødte hun hans Broder Abel. Abel blev Fårehyrde, Kain Agerdyrker.
Nogen Tid efter bragte Kain HERREN en Offergave af Jordens Frugt, medens Abel bragte en Gave af sin Hjords førstefødte og deres Fedme. Og HERREN så til Abel og hans Offergave, men til Kain og hans Offergave så han ikke.
Kain blev da såre vred og gik med sænket Hoved.
Da sagde HERREN til Kain: "Hvorfor er du vred og hvorfor går du med sænket Hoved?
Du ved, at når du handler vel, kan du løfte Hovedet frit; men handler du ikke vel, så lurer Synden ved Døren; dens Attrå står til dig, men du skal herske over den!"
Men Kain yppede Kiv med sin Broder Abel; og engang de var ude på Marken, sprang Kain ind på ham og slog ham ihjel.
Da sagde HERREN til Kain: "Hvor er din Broder Abel?" Han svarede: "Det ved jeg ikke; skal jeg vogte min Broder?"
Men han sagde: "Hvad har du gjort! Din Broders Blod råber til mig fra Jorden!
Derfor skal du nu være bandlyst fra Agerjorden, som åbnede sig og tog din Broders Blod af din Hånd!

Kain og Abel er brødre og Adam og Evas børn. De er født udenfor Paradis som det tredje og fjerde menneske på jorden. Kain bliver agerdyrker, altså bonde og Abel bliver fårehyrde.

Det første drab
En dag ofrer de begge to til Gud, Herren. Kain ofrer korn og Abel ofrer kød. Men Gud tager kun imod Abels offer og Kain bliver rasende. Gud prøver at tale med ham og siger, at han skal forsøge at herske over synden, som prøver at få tag i ham. Men Kain hører ikke efter og en dag overfalder og dræber Kain sin bror Abel. Det er Bibelens første drab, ja første dødsfald. Sådan som Bibelen er skrevet, er det derfor også verdenshistoriens første dødsfald.

Flygtning med kainsmærke
Gud gør Kain til en fredløs flygtning, men da Kain siger, at den straf kan han ikke bære - både at blive fremmed for Gud og for mennesker, sætter Gud et mærke på Kain. Det indebærer, at hvis man slår Kain ihjel, vil Gud hævne drabet syv gange.

Tycho Brahesdag.



Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)

Per Deum 2026.

- LU: 09:16 Pt: 27 msec.