Fredag 00:00
Fredag 00:00
Fredag: Dagen gengiver navnet på gudinderne Frigg og Freja, svarende til romernes Venus.
Venus var den romerske gudinde for skønhed og kærlighed, og hendes farve var grøn og symboliserede frugtbarhed og vækst.
Planeten Venus er let at se på himmelen, når det er stjerneklart. Den er ofte, til trods for at det er en planet, blevet kaldt både "aftenstjernen" og "morgenstjernen". Det er fordi lyset fra den sædvanligvis er stærkere og klarere end fra mange af de rigtige stjerner på himmelen.
På latin: dies Veneris 'Venus' dag', Feria VI, Feria sexta; fransk: Vendre-di; oldnordisk: friggsdagr.
Dagens tema: Justering :
Gennemførelsen sker i en konkret verden, der altid ændrer sig. Hvor velforberedt projektet end er, behøves der altså den konstante justering i forhold til de omverdensindflydelser, der aldrig ophører; balanceakten er udtrykt i fredagens Venus-symbol der knyttes til forfinelse, ligevægt, harmonisering og sanselighed, jvf. den danske dagsnavngiver, Freja.
Når man er født en fredag:
Fredagsbørn får kærlighed og lykke.
|
Fakta om: 16. januar
Dagens navn er: MARCELLUS
|
|
Trump count down: 2 år 320 dage 9 timer og 2 minutter.
Marcellus dag: Pave Marcellus, søn af Benedictus.
Marcellus blev tvunget til at være staldpasser af Kejser Maxentius.
Den 27.maj 308 valgtes
Marcellus, som Biskop af Rom og det blev hans opgave at reorganisere Kirken, genopbygge kirker og mødesteder - og det fortælles, at Paven
Marcellus oprettede 25 "tituli", huskirker, med hver sit afgrænsede distrikt.
Ifølge nogle kilder blev han af Kejser Maxentius blev sendt i eksil, hvor han døde den 16.januar 309 og efter hans død blev hans lig bragt tilbage til Rom og begravet i
Priscillas Katakomber.
Stalddreng
En anden udgave af begivenhederne fortæller, at Maxentius istedet for at sende Paven i eksil, dømte ham til tvangsarbejde som stalddreng i det "Catabulum", som lå tæt ved Via Lata (nutidens Via del Corso).
Et "Catabulum" var stalde og oplagringsplads for varer i forbindelse med tidens "postvæsen" og her måtte
Marcellus arbejde i 9 måneder, indtil det lykkedes de øvrige præster at få ham løsladt. Han flyttede da ind i enken
Lucinas hus ved Via Lata og han indrettede huset til en "titulus".
Her og på resterne af det kejserlige "Catabulum" byggedes senere mellem det 4. og 5.århundrede den gamle kirke San Marcello al Corso.
Død af udmattelse
Da Kejser Maxentius hørte om
Marcellus' nye tiltag, dømte han ham til atter at gøre tjeneste i Catabulum-staldene. Under dette arbejde døde Paven af udmattelse og
Lucina sørgede for hans begravelse i
Priscillas Katakomber.
Andre kilder hævder, at han er begravet på Santa
Balbinas Kirkegård.
Han afbildes ofte sammen med et æsel. Død ca. 309.
Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
Per Deum 2026.
- LU: 09:57 Pt: 27 msec.
|