Biskop Valerius af Trier, Tyskland.

                Mandag 00:00


Biskop Valerius af Trier, Tyskland.


Sankt Valerius' sarkofag er placeret ved siden af Eucharius' i St. Johannes kirken udenfor Trier.


Valerius af Trier er protektor for sognet Wanderath. Kirken i Wanderath er blevet genopbygget fem gange i årenes løb.


Valerius af Saragossa, Spanien.


Valerius af Saragossa, Spanien.


"Landkort" over månen. Stednavnene er læselige ved fuld forstørrelse. Tryk på kortet med musen.

                Mandag 00:00

Mandag: Dette er månens dag. Opkaldt efter Månen/Luna. latin: dies Lunae Feria II, Feria secunda oldnordisk: manadagr.
Flere traditionelle gudinde-billeder er associeret med månen (Selene, Diana, Aradia, Hecate osv.).
Dagen er forbundet med krop og helse og vore psykiske egenskaber. Mandag er derfor en dag for healing og psykisk udvikling. Passende farver for månen er hvidt og perleagtig violet (som skinnet i perler eller enkelte hvide månesten).
Dagens tema: Orientering :
'hvor er jeg?' - viden herom er den uundgåelige forudsætning for meningsfuld indgriben i en omverden; udtrykt i mandagens Måne, symbol på følelse, indtryksmodtagelighed, lunefuldhed, fragmentarisk fluktuerende opfattelser.
Når man er født en mandag:
Mandagsbørn har fagert skind.


Fakta om: 29. januar
Dagens navn er: VALERIUS

Valerius dag: Biskoppen fra Trier.
Der kan være tale om 2 forskellige biskopper med navnet Valerius. Mest sandsynligt er det biskop Valerius af Trier i delstaten Rheinland-Pfalz i Tyskland, der er tale om så ham begynder vi med:

Legenden gør Sankt Valerius til den anden biskop i Trier (Tréves) og til discipel af apostlen Peter. Det er mere sandsynligt, at han var biskop der i begyndelsen af det fjerde århundrede. Valerius døde c. 320.

Trier bliver centrum for kristendommen

Kejsernes glanstid i Trier medførte en blomstring indenfor kristendommen, som siden trevererne var nået til området. Legenden fortæller, at den hellige Peters udsendinge Eucharius og Valerius har bygget den første kristne kirke og nuværende St. Matthias Basilika. Kejser Konstantin, som i 313 tillod kristendommen (udøvelsen af hans tro) og hans mor den hellige Helena havde stor betydning for den kristne menighed i Trier. Nyere udgravninger har vist, at domkirken i Trier er bygget ovenpå en tidligere katedral, som lå i nærheden af kejserens palads.

Pga. de mere og mere truende angreb fra germanerne så den romerske kejser sig omkring år 400 nødsaget til at flytte sin residens til Arles (Sydfrankrig). I de første årtier i det 5. årh. erobrede frankerne byen fire gange og brændte den ned. Trier kom herefter under frankernes greve-herredømme. Kirken bevarede sin betydning og blev sæde for ærkebiskopperne.

Legender om Valerius

Ifølge et gammelt sagn var han tilhænger af Sankt Eucharius, den første biskop af Trier. Eucharius blev af Sankt Peter sendt til Gallien, som biskop sammen med deacon Valerius og subdeacon Maternus, for at prædike evangeliet.

De kom til Rhinen og til Ellelum i Alsace, hvor Maternus døde. Hans to ledsagere skyndte sig tilbage til St. Peter og bad ham at genoplive den døde mand. St. Peter gav sin Bispestav til Eucharius og ved at, Maternus blev berørt med den, vendte han tilbage til livet efter, at have ligget i graven i fyrre dage. Ikke-jøderne blev derefter omvendt i stort tal. Efter grundlæggelse af mange kirker drog de tre kammerater til Trier, hvor evangelie arbejdet skred frem så hurtigt at Eucharius valgte byen til sit bispesæde. Blandt andre mirakler nævnt i legenden opvakte han også en død person til livet. En engel meddelte ham hans forestående død og udpegede Valerius som hans efterfølger. Eucharius døde den 8. December, efter at have været biskop i 25 år og han blev begravet i St. Johannes kirken udenfor byen. Hans sarkofag er nu placeret ved siden af Sankt Valerius.

Valerius var biskop i femten år og blev efterfulgt af Maternus, der i mellemtiden havde grundlagt stifterne i Köln og Tongeren, han var biskop i fyrre år. St. Peters stav, som havde vækket Maternus til live, blev opbevaret i Köln indtil udgangen af det tiende århundrede, hvor den øverste halvdel blev overdraget til Trier og sidenhen flyttet til Prag af kejser Charles IV.

Biskop af Trier, St. Valerius er protektor for sognet Wanderath. Kirken i Wanderath blev genopbygget fem gange i årenes løb.

Valerius af Saragossa

Den anden Valerius var biskop i Saragossa i Spanien ca. år 300.

I følge legenden var det St. Peter der udsendte Valerius for at missionere blandt frankerne. Død ca. 3. århundrede.

Valerius stammede så voldsomt at han måtte have sin diakon, den meget mere kendte Vincent til, at holde sine prædikener.
Den romerske guvernør i Spanien gjorde sit yderste for at udrydde kristendommen og var kendt for sin grusomme forfølgelse af de kristne. Også Vincent og Valerius blev arresteret og Vincent blev udsat for en grusom tortur inden han ca. år 304 blev martyrdræbt. Biskop Valerius slap med at blive forvist til Anet vest for Paris, hvor han døde i fred. Andre beretninger hævder, at han senere vendte tilbage til Saragossa som biskop og ifølge nogen kilder skulle han der være blevet martyrdræbt.
Man mener, at han er begravet på den græske halvø Peloponnesos.

Flagdag i Danmark

På denne dag flages der fra alle søværnets skibe samt anlæg i land, for at markere årsdagen for uddeling af Holmens Hæderstegn.


                                                           

Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024 - LU: 12:27 Pt: 195 msec.