Sankt Scholastica. Billedet er malt af Andrea Mantegna i hans anden periode.

                Lørdag 00:00


Statue af den hellige Scholastica i Monte Casino.


St. Scholastica (1688) fra St. Adolari, Tyrol.


Anna af Østrig og hendes børn beder sammen med de hellige Benedikt og Scholastica, af Philippe de Champaigne, s. XVII


St. Maurus kapellet i Beuron (Donau), bygget 1868-1870, Arkitekt: Desiderius Lenz, maler Gabriel Wüger: vægmaleri af St. Scholastica på facaden.


Tavle af Thomas Swan Thaler, 1675, alteret i Sankt Wolfgang i Salzkammergut.


På denne mønt, fra 2002, ser man Scholastica afbildet sammen med sin bror St. Benedikt.


Om billedet: Susanne i badet; Se mere her.

                Lørdag 00:00

Lørdag: Fra nordisk er dagen kendt som laugardagr (engelsk laundry) eller 'vaskedag' (efter det Olddanske ord Løgh der betyder bad), eftersom dette var en normal dag at bade på.
På dansk henviser navnet "lørdag" ikke til nogle planeter, men hvis man går videre til engelsk med "Saturday" refererer dette direkte til planeten Saturn – Saturn's Day.
Saturn beskrives som en gammel mand, som har ansvar for at holde styr på tiden i universet, og nogle af hans egenskaber er forsigtighed, bevaring og påpasselighed.
Han er det modsatte af generøsitet. Hans farver er mørke og jordlige; brun og sort.
På latin er lørdag opkaldt efter romernes gud Saturn. latin: dies Saturnis Feria VII, Feria septima.
Dagens tema: Afrundingen :
Er samtidig afslutningen, den beseglede skæbne, formen har besejret det flydende, usikre. Samtidig forlader bevidstheden projektet; udtrykt i Saturntegnet, der viser stoffets indfatning om bevidstheden; følelsen fanget i stoffet, materialismens fængsel.
I traditionel astrologi har Saturn et dårligt rygte pga. at den er associeret med melankoli, men alle planeter reflekterer både positive og negative ting.
Når man er født en lørdag:
Lørdagsbørn skal ingen sorger trykke.


Fakta om: 10. februar
Dagens navn er: SCHOLASTICA

Scholasticas dag: Tvillingesøster til den hellige St. Benedikt af Nurcia. Døde under et uvejr, hvor broderen så hendes sjæl flyve til himmels.
Scholastica var nonne i et kloster nær Monte Cassino og mødtes med sin bror en gang om året til bøn og åndelig samtale. Ved deres møde i år 542 forhindrede et voldsomt og langvarigt uvejr St. Benediktus i at tage afsked. På tredjedagen døde Scholastica og broderen så hendes sjæl flyve til himmels i en dues skikkelse. Død ca. år 542.

Indviet jomfru

Scholastica var en indviet jomfru. Født i Nurcia ca. 480. Død nær Monte Cassino 543. Hun har festdag d. 10. februar.
Praktisk talt alt det lidet, som vides om Skt. Benedikts søster (efter traditionen hans tvillingsøster) stammer fra Skt. Gregor den Stores "Dialoger". Hun blev i en tidlig alder viet til Gud, men fortsatte sandsynligvis med at leve i sine forældres hjem. Senere levede hun imidlertid ikke langt fra Skt. Benedikts kloster Monte Cassino, om det var alene eller i et kommunitet vides ikke.
Bror og søster plejede at mødes en gang om året i et hus nær ved klostret. Ved det sidste af disse møder fortæller Skt. Gregor os, at Scholastica indtrængende bad sin bror om at blive natten over, "så at vi kan blive ved med at tale sammen indtil morgen om himlens glæder". Benedikt ville ikke. Derefter gav Scholastica sig til at bede og så voldsom en storm rejste sig pludseligt, at det var umuligt for ham at tage af sted og hun fik sin vilje. Tre dage senere døde Skt. Scholastica. Skt. Benedikt blev 5 år senere begravet i den samme grav som sin søster, "så at døden ikke adskilte deres legemer, hvis sjæle altid havde været forenet i Herren".

Scholastica (c. 480 - 10. februar 542) er en helgen i den katolske og de østlige ortodokse kirker. Hun blev født i Italien, som tvillingesøster til Benedikt af Nursia.

St. Gregor den Store, fortæller os, i sine dialoger, at hun var nonne og leder af et fællesskab for kvinder på Plombariola, omkring fem km. fra Benedikts kloster på Monte Cassino. Vi ved ikke, hvilke regler dette fællesskab levede efter, selv om det synes mest sandsynligt, at det var St. Benedikts klosterregler.

Scholastica var dedikeret til Gud fra en ung alder (nogle fortællinger fra hendes historie viser, at hun var forud Benedikt i gudsfrygt og han fandt sin hellighed efter hende). Den mest almindeligt fortalte historie om hende er at hun én gang om året ville, gå ud og besøge sin bror et sted i nærheden af hans kloster og de ville tilbringe dagen med, at bede sammen og diskutere hellige tekster og spørgsmål. Hun er også grundlægger af nonnernes gren af benediktiner klosterordenen.

Vejrbønner og en hvid due

En dag fortsatte deres samtale efter aftensmaden. Da Benedikt sagde, det var tid for ham at tage hjem, protesterede hun og bad ham, at blive hos hende om aftenen, så de kunne fortsætte deres drøftelser. Han nægtede og insisterede på, at han ville vende tilbage til sin celle. På det tidspunkt foldede Scholastica sine hænder i bøn og efter et øjeblik, startede en vild storm uden for pensionatet, hvor de var indlogeret. Benedikt spurgte, "Hvad har du gjort?", hvortil hun svarede, "jeg spurgte dig og du ikke ville lytte; så spurgte jeg min Gud og han lyttede. Så nu han kan du gå ud og vende tilbage til dit kloster, hvis du kan forlade mig." Benedikt var ude af stand til, at vende tilbage til sit kloster og de tilbragte natten i diskussion. Ifølge Gregors dialoger så han tre dage senere, fra sin celle, sin søsters sjæl forlade jorden og stige op til himlen i form af en lysende hvid due.

Hendes mindedag er den 10. februar. Scholastica er skytshelgen for nonner, børn med kramper og påkaldes mod uvejr og regn.

Hun blev valgt som hovedmotiv til en værdifuld erindringsmønt: Østrigs 50 "De kristne religiøse Ordener", udsendt 13 marts 2002. På forsiden af mønten er Scholastica afbildet sammen med Benedikt. (Se billede til venstre)


                                                           

Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024 - LU: 12:56 Pt: 26 msec.