Mandag 00:00






"Landkort" over månen. Stednavnene er læselige ved fuld forstørrelse. Tryk på kortet med musen.

                Mandag 00:00

Mandag: Dette er månens dag. Opkaldt efter Månen/Luna. latin: dies Lunae Feria II, Feria secunda oldnordisk: manadagr.
Flere traditionelle gudinde-billeder er associeret med månen (Selene, Diana, Aradia, Hecate osv.).
Dagen er forbundet med krop og helse og vore psykiske egenskaber. Mandag er derfor en dag for healing og psykisk udvikling. Passende farver for månen er hvidt og perleagtig violet (som skinnet i perler eller enkelte hvide månesten).
Dagens tema: Orientering :
'hvor er jeg?' - viden herom er den uundgåelige forudsætning for meningsfuld indgriben i en omverden; udtrykt i mandagens Måne, symbol på følelse, indtryksmodtagelighed, lunefuldhed, fragmentarisk fluktuerende opfattelser.
Når man er født en mandag:
Mandagsbørn har fagert skind.


Fakta om: 15. april
Dagens navn er: OLYMPIA

Olympias dag: Helgeninden Olympia led martyrdøden i Persien sammen med Maxinus. Olympia var diakonisse i Nicomedia og blev for sin tros skyld pisket og halshugget i Cordula/Corduena i Persien. Olympia og Maximus døde år 250 under kejser Decius's (249-251) kristenforfølgelser. De blev pryglet med stokke og pisket med blykugler og fik til sidst hovederne knust med metalkøller.

Der findes en (tilsyneladende) anden diakonisse Olympia fra Nicomedia, som levede ca. 150 år senere end ovenstående. Hun er også helgeninde, for sine gode og kristne gerningers skyld, men denne Olympia (Olympias) lider dog ikke martyrdøden.
Olympias er kendt som Sankt Olympias og undertiden også som Olympias den yngre for, at skelne hende fra sin tante af samme navn. Hun blev født imellem 361-368 og døde den 25. juli 408. Hun var en kristen Romersk adelsdame af græsk afstamning.

Olympias var født og opvokset i Constantinopel eller Antiokia. Hun var datter efter en Antiokisk Græsk adelskvinde, Alexandra og en rig græsk Rhetor, Seleukos. Olympias var opkaldt efter hendes afdøde tante på faderens side, Olympias, der engang blev forlovet med den romerske kejser Constans. Olympias farfar hed Flavius Ablabius og havde rang af konsul i Konstantinopel, mens hendes morbroder var Rhetoren Calliopius, der tjente som skriver og hjælpe-lærer under Libanius der var Rhetor og historiker. Morbroderen tjente senere som romersk embedsmand under de romerske kejsere Constantius II og Julian den frafaldne.

Olympias beskrives som den elskede datter af Seleukos og Alexandra. I sine voksne år giftede Olympias sig med en adelsmand kaldet Nebridius, der tjente som præfekt i Konstantinopel. Efter ægtemandens død afslog hun mange tilbud om ægteskab og dedikerede sit liv til kirken, bla. ved, at tjene som diakonisse. Hun skulle senere blive venner med Sankt Johannes Chrysostomos.

Hendes velgørenhed, omfattede et hospital, et børnehjem og hun hjalp nogle munke, der var sendt i eksil fra Nitria. Alt dette førte til, at selv Johannes Chrysostomos fortalte hende, at hun næsten havde gjort alt for meget. Hendes støtte til Johannes Chrysostomos førte til, at hun blev sendt i eksil i 404, hvilket igen førte til, at hun mistede sit hus og måtte leve resten af sit liv i eksil i Nicomedia, hvor hun døde den 25. juli, 408, efter lang tids sygdom. Olympias er en af de 140 Colonnade helgener, som pryder Peterspladsen.

Titanic

I 1912 støder det synkefri passagerskib Titanic mod et isbjerg 600 km sydøst for New Foundland. Oceandamperen er på sin jomfrurejse mellem Southampton i England og New York i USA.
Titanic havde to søsterskibe, det ene kom efter Titanics forlis til, at hedde Britannic, det andet der blev bygget før Titanic hed - og hold nu fast: Olympia - og var opkaldt efter den græske gudinde af samme navn.

Christian 5.'s fødselsdag 1646.


                                                           

Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024 - LU: 17:07 Pt: 26 msec.