Eneboeren Onuphrius, ca. år 340 - 400.

                Mandag 00:00

Eneboeren Onuphrius, ca. år 340 - 400.


Eneboeren Onuphrius, ca. år 340 - 400.


Eneboeren Onuphrius, ca. år 340 - 400.


Eneboeren Onuphrius, ca. år 340 - 400.


"Landkort" over månen. Stednavnene er læselige ved fuld forstørrelse. Tryk på kortet med musen.

                Mandag 00:00

Mandag: Dette er månens dag. Opkaldt efter Månen/Luna. latin: dies Lunae Feria II, Feria secunda oldnordisk: manadagr.
Flere traditionelle gudinde-billeder er associeret med månen (Selene, Diana, Aradia, Hecate osv.).
Dagen er forbundet med krop og helse og vore psykiske egenskaber. Mandag er derfor en dag for healing og psykisk udvikling. Passende farver for månen er hvidt og perleagtig violet (som skinnet i perler eller enkelte hvide månesten).
Dagens tema: Orientering :
'hvor er jeg?' - viden herom er den uundgåelige forudsætning for meningsfuld indgriben i en omverden; udtrykt i mandagens Måne, symbol på følelse, indtryksmodtagelighed, lunefuldhed, fragmentarisk fluktuerende opfattelser.
Når man er født en mandag:
Mandagsbørn har fagert skind.

Fakta om: 10. juni Dagens navn er: ONUPHRIUS

Onuphrius dag: Han var en kristen eremit, der levede ca. 60 år i Ægyptens ørken. Det fortælles, at han var en Ægyptisk, Ethiopisk eller Abessinsk fyrstesøn, som gav afkald på sin arveret for, at leve som eneboer ligesom Elias og Johannes Døberen. Historien om hans liv kendes udelukkende på grund af hans fortælling herom til Paphnutius, der efterfølgende blev en af hans disciple. Det er uklart om han udelukkende opholdt sig i Ægypten, eller også var så langt nordpå som i Kappadokien i det centrale Tyrkiet med de udhuggede klippehuler og klostre. De første år lever han af vand og brød og på alle søn- og helligdage bragte en engel ham den hellige nadver. I de sidste 20 år levede han udelukkende af den mad englene bragte ham. Ifølge den ortodokse kirke var Oruphrius oprindelig født som kvinde, men på grund af faren for at blive udsat for sexovergreb, blev hendes ønske om kønsskifte imødekommet af de højere magter. Onuphrius hædres af både den katolske og den ortodokse kirke omend, der er visse forskelle. Død ca. 400.

Onuphrius eller Onoufrios (egyptisk: Wnn-nfr betyder "han-som-bestandigt-er-god"), æret som Johannes Onuphrius i både romersk-katolske kirke og østlige katolske kirker; Ærværdige Onuphrius i østlige ortodoksi og Johannes Nofer Anchorite i orientalsk ortodoksi, boede som eneboer i ørkenen øvre Egypten i det fjerde eller femte århundrede.

Liv og legender

Onophrius var en af ørkenfædrene, der gjorde sådan et indtryk på østlige åndelighed i det tredje og fjerde århundrede, omkring det tidspunkt, hvor kristendommen fremstår som den dominerende troen af det romerske imperium. På dette tidspunkt blev mange kristne inspireret til at gå ud i ørkenen og bor i bøn i det barske miljø i ekstrem varme og kulde, med lidt at spise og drikke, omgivet af alle former for farlige dyr og røvere.

Det er uvist, i hvilket århundrede boede Onuphrius; hensyn til Paphnutius asketisk, der stødte ham i den egyptiske ørken, udgør den eneste kilde til vores viden om livet i Johannes Onuphrius. Selv forfatterskab er usikker; "Paphnutius", et fælles navn af egyptisk oprindelse i den øverste Thebaid, henvises til Paphnutius af Scetis, en 4.-århundrede abbed i nedre Egypten, snarere end Paphnutius asketiske. "Men Paphnutius den Store (dvs. Paphnutius asketiske)," Alban Butler skriver, "havde også en række historier at fortælle om visioner og mirakuløse happenings i ørkenen, nogle af dem i meget i samme retning som historien om Onuphrius."

En tradition, blev ikke fundet i Paphnutius' konto, hedder det, at Onuphrius havde studeret jura og filosofi før han bliver en munk i nærheden af Theben og derefter en eremit.

Ifølge Paphnutiuss beretning foretog Paphnutius en pilgrimsrejse til at studere eremitter livsform og til at bestemme, om det var for ham. Vandrer i ørkenen i 16 dage, 17 dag stødte Paphnutius på en vilde figur dækket af hår, iført en kofte af blade. Bange, Paphnutius løb væk, op på et bjerg, men tallet kaldte ham tilbage, råbte, "komme ned til mig, mand af Gud, for jeg er en mand også, bolig i ørkenen af kærlighed til Gud."

Til venstre: sten udskæring over indgangen til klostret Onuphrius i Akeldama, Jerusalem (Potter's field). Billedet viser Onuphrius bøjer sig for en engel. Bemærkelsesværdige træk er hans lange skæg og blad lændeklæde.At vende tilbage, Paphnutius talte med de vilde figur, der præsenterede sig som Onuphrius og forklarede, at han engang havde været en munk i et stort kloster i Thebaid men der nu havde levet som en eneboer i 70 år, enduring ekstrem tørst, sult og ubehag. Han sagde at det var hans skytsengel, der havde bragt ham til dette øde sted. Onuphrius tog Paphnutius til sin celle, og de talte indtil solnedgang, da brød og vand mirakuløst kom uden for eremits celle.

De tilbragte natten i bøn, og om morgenen opdagede Paphnutius, at Onuphrius var nær død. Paphnutius, nødlidende, spurgte eremit, hvis han skal besætte Onuphrius' celle efter eremits død, men Onuphrius fortalte ham, "at kan ikke være, dit værk er i Egypten med dine brødre." Onuphrius stillede Paphnutius for der at være et mindesmærke med røgelse i Egypten i erindring af eremit. Han velsignede rejsende og døde.

På grund af den hårde og stenede jord, Paphnutius kunne ikke grave et hul til en grav, og derfor er omfattet Onuphrius' krop i en kappe, forlader hermit's krop i en kløft af klipperne. Efter begravelsen, Onuphrius' celle smuldrede, som Paphnutius tog til at være et tegn på, at han ikke skal bo.

En videnskabsmand har skrevet at Onuphrius' liv "passer til formen af utallige ørken eremitter eller anchorites... (Dog) trods sin forudsigelighed, Paphnutius' liv af Onuphrius er præget af flere unikke detaljer... Onuphrius' unge år var gået i et kloster, der observeret reglen om streng tavshed; en hind instrueret ham i kristne ritualer og liturgi. Under sin tres år i ørkenen var Onuphrius' eneste besøgende en engel, der har leveret en vært hver søndag..."

Dyrkelse

Til venstre: Onuphrius afbildet som en "vildmand".Både østlige ortodokse og katolske kirker markerer traditionelt hans festdag den 12. En Onuphrius liv af senere græske oprindelse stater, at Johannes døde på 11 juni; men hans festdag blev fejret på 12 juni i de østlige ortodokse kalendere fra et tidligt tidspunkt.

Onuphrius' livsform spredt over Mellemøsten, Østeuropa (herunder Rusland) og Vesteuropa.

Legenden om Sankt Onuphrius blev afbildet i Pisas camposanto (monumentale kirkegård), og i Rom, en kirke, Sant'Onofrio, blev bygget til hans ære på Janiculan Hill i det femtende århundrede.

Antony, ærkebiskoppen af Novgorod, skriver omkring 1200 AD, udtalte, at Onuphrius' hovedet var bevaret i kirken Johannes Acindinus (Akindinos) (Constantinople).

I flere årtier har ortodokse seminarians i Polen begyndt deres åndelige uddannelse i klostret St. Onuphrius i Jablechna. Det siges, at helgenen, selv valgte sted for det, optræder næsten fire hundrede år siden til fiskere og forlader dem et ikon af sig selv på bredden af floden Buh.

Der er et kloster i Jerusalem dedikeret til ham. Klostret er beliggende i den fjerneste ende af Gai Ben Hinnom, Gehenna dalen af helvede, yderligere det er beliggende i stedet for en jødisk andet tempel kirkegård og er opført blandt og omfatter mange typiske nedgravning nicher fælles for denne periode. Klostret også markerer placeringen af Hakeldama, den påståede sted hvor Judas Iskariot hang sig selv.

Johannes Onuphrius var agtet i München, Basel og det sydlige Tyskland, og Basel humanist Sebastian Brant (der opkaldt sin egen søn Onuphrius) offentliggjort en bredside navngivet i ros af den guddommelige Onuphrius og andre Desert eremit helgener. Onuphrius var afbildet i en 1520 maleri af Hans Schäufelein.

Kunst

Fresko af Onuphrius (til venstre) i slange Church.Images af Sankt Onuphrius blev smelter sammen med dem af den middelalderlige "vildmand". I kunst, er han skildret som en vildmand helt dækket med hår, iført et bælte af blade.

Han er afbildet på Snake kirke (Yilanli Kilise) i Göreme-dalen open-air museum i Kappadokien, Tyrkiet.

Han blev skytshelgen for vævere, at han var afbildet "klædt kun i sin egen rigelige hår og en lænd-klud blade".

Han (S. Onuphrius) blev opkaldt Co Johannes protektor af byen Palermo i 1650.

Navnevarianter

Hans navn optræder meget forskelligt som Onuphrius, Onouphrius, Onofrius; og i forskellige sprog som Humphrey (engelsk), Onofre (portugisisk, spansk), Onuphrius (italiensk), osv. På arabisk, var Johannes kendt som Abu Nufir, som udover at være en variant af navnet Onuphrius, betyder også "Planteæder."

Folklore

Sicilianere beder til Johannes Onuphrius, når de har mistet noget. Bønnen har mange varianter men det generelt nævner de mirakuløse egenskaber af Johannes Onuphrius' hår. Det er almindeligt accepteret at gentage bøn mens udkig efter noget som nøgler, en fejlplaceret ring eller noget andet, vil i høj grad hjælpe med at finde det hurtigere.