Odin gav sit ene øje i bytte for, at drikke vand fra visdommens kilde, kaldet Mimers brønd. Han blev herefter alvidende.

                Onsdag 00:00

                Onsdag 00:00

Onsdag: Opkaldt efter den nordiske gud Odin, oldnordisk: odinsdagr. Odin herskede over sindet (visdom), kommunikation (med sine dyr, som fløj ud i verden) og kundskab. Derfor er onsdag specielt god til bl.a. spådom og magi, der har med kommunikation og viden at gøre.
Hans romerske modstykke er Merkur, budbringeren med de magiske sandaler og hjelmen, som lod ham flyve gennem luften med en enorm fart - som ellers kun tankerne kan.
Farverne, der er associeret med Merkur er stærke og klare, energigivende og bruges for at stimulere sindet i stedet for følelserne. Eksempler er gul eller orange.
På latin: dies Mercurii Feria IV, Feria quarto, fransk: Mercredi.
Dagens tema: Analytisk bearbejdelse :
'hvordan hænger det sammen, alt hvad jeg har erfaret?'; den intellektuelle syntese er udtrykt i onsdagens intellekt-symbol Odin, Merkur.
Når man er født en onsdag:
Onsdagsbørn er født til glæde og smil.

Fakta om: 31. Beskrivelse Dagens navn er: DAGNAVN ?

Evangelisterne - Evangelierne.

Evangelium betyder gode nyheder - som regel det kristne. Bruges også om et skrift, der rummer dette budskab; dels de fire kanoniske evangelier, og dels apokryfe skrifter som Thomasevangeliet.

• Matthæus, Bevinget menneske
• Markus, Løven
• Lukas, Oksen
• Johannes, Ørnen
• Thomas, apokryft
• Jakob den Ældre, protoevangelium, apokryft

I Det Nye Testamente findes der fire evangelier; de er anonyme, men traditionelt tilskrives de henholdsvis Matthæus, Markus, Lukas og Johannes. De tre første kaldes for de synoptiske evangelier, fordi de i stof, ordlyd og komposition ligger tæt på hinanden. I Paulus' breve bruges ordet evangelium dog ikke om særlige levnesbeskrivelse af Jesus, men derimod om det kristne budskab, som f.eks. i (Rom. 1,16), hvor Paulus skriver: "For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde, først, og for græker."

De fire symboler

I kirkekunsten symboliseres evangelierne (efter en tolkning hos kirkefaderen Irenæus) af fire keruber beskrevet af profeten Ezekiel (1,5f og 10,14) ved fire vingede skikkelser: Henholdsvis et menneske (ikke en engel!), en løve, en okse og en ørn. I kerubernes ansigter så Irenæus Kristi natur og gerning udtrykt. Løven henviste til Jesu styrke og majestæt, tyren til hans offerdød (eftersom Mithras-kulten med sit tyreoffer på det tidspunkt nød stor udbredelse i Romerriget), menneskeansigtet til inkarnationen og ørnen til "åndens nedflyvende nåde over kirken". Løven blev knyttet til Johannes, tyren til Lukas, mennesket til Matthæus og ørnen til Markus. Hieronymus foretrak imidlertid at knytte løven til Markus (og dermed senere til Venedig) og ørnen til Johannes, i stedet for omvendt, og sådan blev det.

Efter det, vi har kendskab til, var Irenæus også den første til at udpege Nytestamentets fire evangelier som "kanoniske", samtidigt som han beskrev resten som "fyldt af blasfemi". På hans tid cirkulerede dusinvis af evangelier i de kristne menigheder, indbefattet hans egen græsktalende indvandrer-menighed i Gallien, men Irenæus insisterede på, at kun de fire var "autentiske". Hans begrundelse var, at ligesom der kun eksisterer fire verdenshjørner, fire vindretninger, og fire søjler til at holde himlen oppe, kan der kun være fire evangelier. Disse, påstod han, var skrevet af Jesu egne apostle ( Matthæus og Johannes), eller af deres følgesvende ( Markus, Peters discipel, og Lukas, Paulus' discipel).

Thomas-evangeliet

Apostlen Thomas, Judas Thomas eller Didymos er en af Jesu disciple, og også kendt som tvivleren Thomas pga. sit udfordrende spørgsmål til Jesus, om at han vil se før han kan tro på, at Jesus er opstået fra de døde. Thomas er ikke et personnavn, men et tilnavn, da toma er det aramæiske ord for "tvilling". Thomas' egentlige navn var Judas, og da Jesus ifølge Markus-evangeliet havde en bror af det navn, har der været spekuleret i, om Thomas var Jesu egen tvillingebror.

Teksterne til evangeliet blev fundet i Nag Hammadi i Egypten ved en udgravning i 1945. Det er en del af en stor mængde tekster, der stammede fra en gnostisk sekt på stedet. Skriftet består af 114 forskellige - på det nærmeste situationsløse - vers, visdomsord, efter evangeliets påstand af Jesus og givet videre af Thomas. "De hemmelige ord, som den levende Jesus talte, og som Didymos Judas Thomas skrev ned", lyder det i indledningen til skriftet.

Jakobs Protoevangelium

Et dokument fra andet århundrede med særlig opmærksom på Marias jomfruelighed blev oprindeligt kendt som Marias oprindelse, men blev senere kendt som Jakobs Protoevangelium. Skriftet fortæller om Marias jomfruelighed før fødslen, den mirakuløse måde på hvilken hun fødte, og hendes fysiske jomfruelighed, selv efter fødslen. Værket påstår også at Jesu "brødre" og "søstre" er Josefs børn fra et tidligere ægteskab, før hans forening med Mary. Men denne tekst hævder ikke udtrykkeligt, Marias evige jomfruelighed efter Jesu fødsel.

Jesu "Brødre" og "søstre" nævnt i evangelierne, og " Jakob, Herrens bror" nævnt i Galaterbrevet 1:19, "broderen til Jesus, som blev kaldt Kristus, hvis navn var Jakob" nævnt af Josefus blev således i nogle fortolkninger af teksterne fortolket, som ikke værende børn af Maria.