Louise af Storbritannien, dronning af Danmark og Norge.

                Onsdag 00:00


Lovise, dronning af Danmark, malt af William Essex, da hun var Kronprinsesse til Frederik V.


Dronning Louise, malt af Carl Gustaf Pilo.


Kronprinsparret Frederik og Louise på hver side af kongeparret Christian 6. og Sophie Magdalene, malet af Marcus Tuscher ca. 1744.


Portræt af Louise af Storbritannien (1724-1751), malt af Carl Gustaf Pilo.


Odin gav sit ene øje i bytte for, at drikke vand fra visdommens kilde, kaldet Mimers brønd. Han blev herefter alvidende.

                Onsdag 00:00

Onsdag: Opkaldt efter den nordiske gud Odin, oldnordisk: odinsdagr. Odin herskede over sindet (visdom), kommunikation (med sine dyr, som fløj ud i verden) og kundskab. Derfor er onsdag specielt god til bl.a. spådom og magi, der har med kommunikation og viden at gøre.
Hans romerske modstykke er Merkur, budbringeren med de magiske sandaler og hjelmen, som lod ham flyve gennem luften med en enorm fart - som ellers kun tankerne kan.
Farverne, der er associeret med Merkur er stærke og klare, energigivende og bruges for at stimulere sindet i stedet for følelserne. Eksempler er gul eller orange.
På latin: dies Mercurii Feria IV, Feria quarto, fransk: Mercredi.
Dagens tema: Analytisk bearbejdelse :
'hvordan hænger det sammen, alt hvad jeg har erfaret?'; den intellektuelle syntese er udtrykt i onsdagens intellekt-symbol Odin, Merkur.
Når man er født en onsdag:
Onsdagsbørn er født til glæde og smil.


Fakta om: 18. december
Dagens navn er: LOVISE

L ovises dag: Louise, Frederik den 5.'s dronning født i 1724. (1724-1751)
Louise var datter af den senere britiske konge Georg II og dronning Caroline.
Louise blev gift med Frederik 5. i 1743 og dronning af Danmark i 1746.
Hun var mor til Christian 7.

Fødsel og opvækst

Prinsesse Louise blev født den 7. december 1724 på Leicester House i London som ottende og yngste barn af Prinsen og Prinsessen af Wales, de senere Kong Georg 2. af Storbritannien og Dronning Caroline.
Den 11. juli 1727, da Louise var to år gammel, døde hendes bedstefar Kong Georg 1. og hendes far besteg tronen som Kong Georg 2.
Louise og Frederik fik 5 børn, hvoraf dog kun de 4 overlevede, idet den ældste døde som toårig. Hendes ankomst markerede et skifte ved det danske hof, her blev livet nu langt mere muntert end under den pietistiske Christian 6. Den livsglade dronning blev overmåde populær.
Hun lagde stor energi i at lære sig dansk og insisterede på også at lære sine børn at tale sproget, hvilket bidrog yderligere til hendes popularitet.

Dronningen selv døde i barselsseng efter kun 5 år som dansk dronning, d. 19. december 1751, som følge af den sjette graviditet. Parrets øvrige børn, herimellem den senere kong Christian 7, blev alle voksne.
Hun er gravsat i Roskilde Domkirke i Frederik V's kapel.

Politisk ægteskab

Under kappestriden, som på den tid fandt sted mellem Frankrig og England, om at knytte Danmark-Norge til sig i forbund, opstod der blandt de engelske statsmænd idéen om at gifte Louise med den dansk-norske tronfølger, Kronprins Frederik. Frederiks far, Kong Christian 6. var i første omgang lunken overfor idéen, men da han øjnede chancen for at ægteskabet ville medføre britisk støtte til planerne om at gøre Kronprins Frederik til svensk tronfølger, blev han positivt stemt.
Prinsesse Louise og Kronprins Frederik blev gift den 10. november 1743 i Altona i Holsten. Brylluppet var en såkaldt prokurationsvielse, hvor brudens bror, hertugen af Cumberland, var stedfortræder for brudgommen. 11. december samme år fandt deres indtog i København sted under stor jubel fra befolkningens side. Samme dag blev vielsen gentaget med brudgommen selv.
Louise og Frederik fik 5 børn, hvoraf dog kun de 4 overlevede.

Børn

  • Sofia Magdalena af Danmark, født 1746, gift med Gustav 3. af Sverige.
  • Vilhelmine Caroline af Danmark, født 1747, gift med Vilhelm I, kurfyrste af Hessen-Kassel.
  • Christian 7. af Danmark-Norge, født 1749
  • Louise af Danmark, født 1750, gift med Carl af Hessen.

Som Dronning

Den 6. august 1746 døde Christian 6., Louises mand besteg tronen som Frederik 5. og Louise selv blev dronnning. Tronskiftet betød en stor ændring i livet ved det danske hof, der nu blev langt mere festligt, end det havde været under Louises pietistiske svigerforældre. Louise interesserede sig for musik, teater og dans. Den livsglade dronning blev vældigt populær og hendes popularitet smittede af på hendes mand.

Titler og udnævnelser

  • 7. December 1724-11 juni 1727: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Louisa af Wales
  • 11. juni 1727-11 December 1743: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Louisa
  • 11. December 1743-6 August 1746: Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse af Danmark og Norge
  • 6. August 1746-19 December 1751: Hendes Majestæt Dronningen af Danmark og Norge

Død

Dronning Louise døde, kun 27 år gammel, i barselsseng på Christiansborg Slot den 19. december 1751. Hun blev begravet i Roskilde Domkirke.
Frederik 5. giftede sig efter Dronning Louises død med Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel.

Christophers dag

I de ældre almanakker bar dagen også navnet Christopher. Christopher eller Kristoffer har ikke længere nogen navnedag i Danmark.

Det er også den sidste af de 32 Tycho Brahesdage i året.


                                                           

Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024 - LU: 10:40 Pt: 62 msec.