|
|
Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024
|
|
Agapetus II - 946-955 :
Agapetus II (Agapito II)
Agapitus II blev pave 10/5 946 og døde i december 955. Med hjælp af den tyske Otto I får paven pacificeret en række stridigheder i Italien. Det er i disse år den danske kong Harald Blåtand går over til kristendommen. Han udgav den 2/1 948 en Bulle, der udstrakte Hamburg ærkebispedømmet til også at inkludere Danmark og Norden. I 954 gav han Otto I i Tyskland ret til at lade hans broder Bruno, ærkebiskop i Kölln fra 953-965, danne nye stifter og udnævne biskopper for bl.a. at begynde en missionsindsats mod slaverne. Denne pavelige gestus fik ærkebiskoppen i Mainz til at protestere, da det var en indgriben i hans normale embedsområde.
Katolske begreber:
|
Ordforklaring :
Bulle
Bulle:[ - ]
Bulle, et metalsegl, oftest på et pavebrev. Det pavelige blysegl fik ca. 1100 et fast udseende: på den ene side hovederne af apostlene Peter og Paulus og på den anden side pavens navn.
Ordet bulle kommer af latin bulla 'kapsel'. Vi genfinder ordet i det engelske bullit = patron [ammunition]
Det er også betegnelsen for et brev, beseglet med nævnte metalsegl. Selvom ordet bulle i denne betydning oprindelig kun anvendtes om en bestemt brevtype, blev det fra 1400-t. ofte brugt om alle breve, der var beseglet med blysegl.
Den oprindelige bulle har en fast udformning med bestemte formler og særlig skrift, og blyseglet er fastgjort med silketråde. Fra pave Innocens 4.s tid (1243-54) anvendtes denne type til aktstykker af mere almen betydning såsom dekretaler og politisk vigtige bandlysninger. En bulle betegnes normalt ved de første ord i teksten.
En særlig type bulle var den såkaldte In coena Domini, der var en generel opregning af forbrydelser mod kirkeretten, som medførte bandlysning, og som hver skærtorsdag oplæstes i Rom i pavens nærvær.
Bullerne kunne også udfærdiges som rundskrivelser, cirkumskriptionsbuller, med en større eller mindre kreds af modtagere.
Indholdet af de pavelige buller udgør en del af retsgrundlaget for den internationale katolske kirkeret, og mange af dem er derfor blevet udgivet i særlige samlinger, bullarier. Andre samlinger er udgivet som historiske kilder, fx pavebullerne vedr. Danmark udgivet af Alfred Krarup i Bullarium Danicum 1198-1316 (1931-32).
[ - ]
0418
|
