Beskrivelse af Johannes XII, der var Pave i år 955-964

Sct. Peter var den første biskop af Rom og dermed den første Pave i historien.
Der er opstået tradition for at biskoppen over Rom, er den katolske kirkes overhovede og dermed Pave for hele den katolske verden. Pavetitlen bliver dog først brugt efter år 300.
Kirken ledes af paven, der anses som Sankt Peters efterfølger. Den opfattelse stammer fra Matthæusevangeliet, hvor Jesus giver Peter nøglerne til himmeriget.
Jesus sagde følgende ord til Peter, som kan læses på indersiden af kuplen i
Peterskirken: ''Du er Peter (klippen) og på denne klippe vil jeg bygge min Kirke.
Dig vil jeg give nøglerne til himlens rige''.





    B: 1.023.598
     LU: 22:16




Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024







Johannes XII - 955-964 :

Johannes XII (Giovanni XII) Johannes XII, * 937; blev pave 16/12 955 og døde 14/5 964. Han blev født c. 937 og navngivet Octavian. Han var illegitim søn af Alberic II, 905-954, og kun lige fyldt 18 år, da han blev udnævnt. Hans karakter var aldeles uegnet som pave, og han førte et meget udsvævende liv. Johannes XII udnævnte ærkebiskopperne Dunstan i Canterbury og Oskytel i York i hhv. 960 og 957. Han bad i Tyskland om Otto Is støtte mod Berengar II, kongen af Norditalien, der plyndrede ind på pavestatsområder, og Otto var villig til at hjælpe, og prisen var hans kejserkroning. Johannes kronede Otto I af Tyskland og hans dronning, Adelaide, i St. Peterskirken 2/2 962. Kroningen indledte traditionen for kejserkroning i Rom, og den fortsatte til Frans II i 1806. Efter Ottos kroning og hjælp intrigerede paven straks imod ham, og Otto returnerede til Rom og fik gennemført en retssag mod paven, der havde søgt tilflugt uden for Rom, og han blev afsat den 4/12 963. To dage efter blev en ny pave, Leo VIII, udnævnt, men allerede 3/1 964 gjorde Johannes oprør og fik Leo til at flygte. Igen måtte Otto I returnere til Rom, og nu var det Johannes, der flygtede, men han døde af et slagtilfælde - dokumenteret - mens han var i lag med en gift kvinde. Han blev midt i tyverne.

Johannes XII (955-66), uægte Søn af Alberik, var 16 år gl, da han blev Pave. Han hed Octavian, under hvilket Navn han besørgede sine verdslige Forretninger; til de kirkelige brugte han sit Pavenavn. Han er den første Pave, der skiftede Navn. Under ham var Lateranet et Harem og Svirehus; med sin Faders og sine egne Friller drak han Satans Skål. Til Hjælp mod Berengar II af Italien indkaldte han Otto den Store, hvem han 962 kronede til Kejser af det hellige romerske Rige. 963 lod Kejser Otto ham afsætte, fordi han havde brudt sine Løfter; han flygtede til Tivoli, men kort Tid efter vendte han tilbage. Kort efter døde han af et Slag, han havde fået i Tindingen, medens han havde Samleje med en anden Mands Kone.



                  Katolske begreber:

Afladshandel

Antiochia

Apokryf

Ariani

Arianisme

Arvesynd

Avignon

Basilika

Breviar

Bulle

Camerlengo

Cistercienser

Davids Slægt

Decius

Diokletian

Dominikaner

Donatisme

Døbefont

Dødssynder

Ecclesiast

Exarch

Franciskaner

Galilei

Glas

Gnostiker

Goddag mand økseskaft

Gudsbevis

Hegesippus

Helvede

Herrens år

Ikonoklasme

Inkvisition

Interregnum

Investitur

Irenæus

Janseni

Kanon

Katakomber

Kirkebøger

Kloster

Koncil

Konklave

Korstog

Lateran

Liber Pontificalis

Longobard

Luther

Lydkonge

Malakias

Malakiasrækken

Markion

Matematik

Modpave

Monarkianisme

Monofysitisme

Monoteletisme

Monstrans

Montanisme

Muhammed

Novatian

Nuntius

Oligark

Origenes

Pallium

Paternoster

Patriark

Pavenumre

Paverækken

Pavinde

Pelagianisme

Pontifikat

Påskestriden

Ramaskrig

Ravenna

Sakramente

Sanktus

Saracen

Schweizergarden

Sede Vacante

Simoni

Skisma

Syndefald

Synode

Tiara

Transsubstantiation

Vatikan

Vox-In-Rama

Økumenisk


Ordforklaring :

Lateran

Lateran:

[ - ]


Laterankirken (Arcibasilica di San Giovanni in Laterano) er bispedømmet Roms domkirke og dermed pavens sæde, en del af Vatikanstaten og den katolske kirkes fornemste domkirke. Det har historiske årsager. Frem til pavernes ophold i Avignon (fra 1309) var Lateranpaladset lige ved kirken det pavelige palads. Først efter tilbagekomsten fra Avignon blev Vatikanet pavens opholdssted, og selv om Peterskirken er den største, er den ikke en domkirke.

Laterankirken kaldes ofte Alle kirkers mor, og på facaden står indskriften SACROSANCTA LATERANENSIS ECCLESIA OMNIUM URBIS ET ORBIS ECCLESIARUM MATER ET CAPUT (latin for: Den allermest hellige Laterankirke, for hele byen og verden moder- og hovedkirke). Kirken er viet til Jesus Kristus, Johannes Døberen og Evangelisten Johannes.

Kirken er en af de fire patriarkalbasilikaer (de fire største kirker i Rom: Peterskirken, Laterankirken, Santa Maria Maggiore og Sct. Paul uden for murene). I lighed med de andre har den en hellig port, som åbnes, når det hvert 25. år er jubelår. Pilgrimme, der går gennem porten efter at have skriftet deres synder, får fuld aflad.

Den første domkirke blev rejst under kejser Konstantin. Den blev ødelagt af vandalerne, og en ny blev rejst af pave Leo 1. ca. 460. Pave Sergius 3. (904–911) byggede den helt om, efter at et jordskælv havde forårsaget store skader. I 1308 blev den fuldstændig ødelagt af en brand, og flere efterfølgende paver stod for genopbygningen. Under arbejdet blev den igen totalskadet af brand i 1360. Nutidens basilika er med undtagelse af nogle mindre arbejder i det 19. århundrede resultatet af Francesco Borrominis arbejde før jubelåret 1650.

Apostlene Peters og Paulus' hoveder skal være bevaret i relikvarier i baldakinen over højalteret. I selve alteret er dele af en bordplade fra antikken indfældet. Den skal komme fra senator Pudens' hus, og Peter skal have fejret nadveren ved det.



[ - ]


2216
Pt:405