Beskrivelse af Lucius I, der var Pave i år 253-254

Sct. Peter var den første biskop af Rom og dermed den første Pave i historien.
Der er opstået tradition for at biskoppen over Rom, er den katolske kirkes overhovede og dermed Pave for hele den katolske verden. Pavetitlen bliver dog først brugt efter år 300.
Kirken ledes af paven, der anses som Sankt Peters efterfølger. Den opfattelse stammer fra Matthæusevangeliet, hvor Jesus giver Peter nøglerne til himmeriget.
Jesus sagde følgende ord til Peter, som kan læses på indersiden af kuplen i
Peterskirken: ''Du er Peter (klippen) og på denne klippe vil jeg bygge min Kirke.
Dig vil jeg give nøglerne til himlens rige''.





    B: 561.438
     LU: 16:26

Pave Lucius I i tal :
Nummer 22 i paverækken

Begivenhed: Dato:Varighed:
Pavevalgt :  25. Jun. 253 -
Papiat slutter : 5. Mar. 254 0,8 år





Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2022











Lucius I - 253-254 :

Lucius I (San Lucio I) St. Lucius I, fra Rom. Han var pave fra 25/06 253 til 05/03 254.
Lucius 1, biskop af Rom 253-254. Om hans liv vides yderst lidt; han menes at have tilladt frafaldne at blive genoptaget i kirken efter en bodstid. Lucius blev i 1100-t. skytshelgen for Roskilde Domkirke, og hans kranium blev ført fra Rom til Roskilde. En legende skrevet i Roskilde beretter om den farefulde hjemfærd, der bl.a. truedes af et havuhyre i Østersøen. Efter Reformationen blev dette relikvie fjernet fra kirken; det kom til Kunstkammeret, siden Nationalmuseet, hvorfra kraniet i 1908 deponeredes i den katolske domkirke, Sankt Ansgars Kirke i København.

LUCIUS I, pave og martyr. Født i Rom. Død sammesteds i 254. Festdag 4. marts. Skt. Lucius var pave 253-54, den 22. i Paverækken. Han blev jaget i landflygtighed af den hedenske kejser Gallus, men fik under kejser Valerian lov til at vende tilbage. I den anledning modtog han et brev fra biskoppen af Kartago, Skt. Cyprian. Det lyder i uddrag således: "Kære Broder. For kun kort tid siden sendte vi dig vor lykønskning, da Gud indsatte dig i forvaltningen af sin Kirke, i den dobbelte ære, nemlig som bekender og biskop. Men også nu gratulerer vi dig, dine ledsagere og hele din menighed, fordi Herren har ført dig tilbage med ære til dine egne, så at flokken har fået sin hyrde tilbage, skibet sin styrmand og folket sin leder... Du var beredt til at underkaste dig enhver lidelse, men Herren unddrog dig straffen og bevarede dig for Kirken. Ved din tilbagekomst blev biskoppens værdighed som bekender ikke formindsket, men hans embedsautoritet gjort så meget større, for nu står ved Guds alter en biskop, som ikke med ord, men ved sin handling formaner folket til at gribe bekendelsens våben og underkaste sig martyriet; en biskop, der under Antikrists fremrykning, ikke kun ved sin tale og stemme, men ved troens og modets forbillede ruster krigerne til kamp... Jeg og embedsbrødrene og hele broderskabet sender jer denne skrivelse... som udtryk for vor glæde og trofaste kærligheds hyldest... Vi ønsker dig, kæreste broder, et stadigt velgående". - Imidlertid blev pave Lucius halshugget i Rom 254 og begravet i Katakomberne i lighed med de fleste af oldkirkens helgen- og martyrpaver. Senere, da Rom var truet af fjender, brød man gravkamrene op og bragte martyrligene i sikkerhed i Roms kirkers krypter og kamre. (Lucius' lig blev, sammen med den Skt. Cæcilies, ført til kirken Sta Cæcilia in Trastevere, som er indviet til hende). Herfra blev de mange relikvier siden fordelt i kristenhedens mangfoldige kirker.

Også Danmark fik sin del. Århus Domkirke modtog f. eks. relikvier af Skt. Clemens I (90-99). Henimod år 1100 rejste udsendinge fra Roskildes domkapitel til Rom for at hente en relikvie til deres ombyggede domkirke. De hjembragte hovedskallen af den Skt. Lucius, som blev værnehelgen for både domkirken og hele Sjællands stift. Festdagen for skrinlæggelsen blev 25. august.
Til kannikernes hjemrejse blev knyttet et gammelt sagn om en søtrold, formentlig en gammel hedensk havgud, i Store Bælt, der havde voldt utallige skibes forlis. Det havde været skik ved lodkastning at bestemme, hvem ombord der skulle ofres til den rasende gud eller trold og dermed frelse de andre. Det var en udbredt forestilling i oldtiden, som også den bibelske forfatter til Jonas' Bog har udnyttet til sit eget formål. Loddet traf denne gang den kannik, der havde Skt. Lucius' hjerneskal i sin varetægt. Han rensede relikvien i en spand vand, som han hældte ud på havet, hvorefter han, under påkaldelse af den treenige Guds og Skt. Lucius' navn, selv sprang overbord. Og hvad skete! Han gik på havet en hel time og kom uskadt tilbage til skibet. Da lød Skt. Lucius' røst, som drev dæmonen bort i det yderste mørke. Den viste sig aldrig siden. Men kannikerne bar, under lovsang til Herren for hans martyrs undergerning, relikvien af pave Lucius til den kirke, hvis skytshelgen han ved himlens Forsyn var kåret til at være. I 1400-tallet var der endnu billeder i Roskilde Domkirke, der mindede om denne danske legende.

Skt. Lucius' relikvie blev i middelalderen opbevaret i et kunstfærdigt gemme, der havde form som et pavehoved. Det stod på Roskilde Domkirkes højalter i mere end 400 år og blev båret i procession på Skt. Lucius' festdage, og når sygdom, krig, uvejr eller anden ulykke rasede - med bøn om Skt. Lucius' forbøn. Det "overlevede" reformationen og kom i 1665 på Kunstkammeret, hvorfra det overgik til Nationalmuseet og blev udstillet i en vindueskarm i en af de trange, overfyldte sale. En artikel af digteren Thor Lange i et københavnsk dagblad i 1899 gjorde opmærksom på det og rejste spørgsmålet, om ikke det ville gøre mere gavn i en katolsk Kirke frem for i museets oldsamlinger? Det førte til, at relikviet i 1908 overførtes til Skt. Ansgars Kirke i København, ikke til ejendom, men til deponering "indtil videre". Biskop v. Euch foranledigede en indsamling til et nyt relikvieskrin: en Tiaraprydet pavebuste af træ og forgyldt tombak med et ansigt af rent sølv. Det er nu, siden 1941, anbragt på en konsol på venstre side af Maria-Alteret.
P. Hampton Frosell: Pave Lucius' lange rejse, Kbh. 1992.



                  Katolske begreber:

Afladshandel

Antiochia

Apokryf

Ariani

Arianisme

Arvesynd

Avignon

Basilika

Breviar

Bulle

Camerlengo

Cistercienser

Davids Slægt

Decius

Diokletian

Dominikaner

Donatisme

Døbefont

Dødssynder

Ecclesiast

Exarch

Franciskaner

Galilei

Glas

Gnostiker

Goddag mand økseskaft

Gudsbevis

Hegesippus

Helvede

Herrens år

Ikonoklasme

Inkvisition

Interregnum

Investitur

Irenæus

Janseni

Kanon

Katakomber

Kirkebøger

Kloster

Koncil

Konklave

Korstog

Lateran

Liber Pontificalis

Longobard

Luther

Lydkonge

Malakias

Malakiasrækken

Markion

Matematik

Modpave

Monarkianisme

Monofysitisme

Monoteletisme

Monstrans

Montanisme

Muhammed

Novatian

Nuntius

Oligark

Origenes

Pallium

Paternoster

Patriark

Pavenumre

Paverækken

Pavinde

Pelagianisme

Pontifikat

Påskestriden

Ramaskrig

Ravenna

Sakramente

Sanktus

Saracen

Schweizergarden

Sede Vacante

Simoni

Skisma

Syndefald

Synode

Tiara

Transsubstantiation

Vatikan

Økumenisk


Ordforklaring :

Katakomber
Paverækken
Tiara

Katakomber:

[ - ]
Domitilla-katakomberne, der blev opkaldt efter et medlem af den romerske familie, der havde bestilt gravpladserne, er de største i Rom. De strækker sig over 12 kilometer og går ned på fire niveauer med 26.250 grave fra anden til femte århundrede.



Over Domitilla katakomberne står basilikaen, som ses herover, Santi Nereo e Achilleo, der er ombygget og istandsat, så kun meget lidt er tilbage fra det 4. årh., hvor den blev bygget.
I katakomberne kan man se smukke fresker, bl.a. en der forestiller Kristus som den gode hyrde.
Når de kristne begravede de døde i underjordiske kirkegårde udenfor Rom, var det ikke på grund af forfølgelse, men blot fordi de fulgte tidens love.
Da der i katakomberne er begravet mange helgener, blev disse til helligdomme og genstand for besøg af pilgrimme.
De døde blev anbragt i nicher (loculi), hvor der kunne ligge 2 - 3 lig og de vigtigste rum blev udsmykket med stuk og fresker, se billedet herunder.
Det er en stor og spændende oplevelse at besøge disse underjordiske gravpladser.



Mange af krypterne har fresker, der synes udslettet. Faktisk blev de strippet af gravrøvere, idet katakomberne blev hærget og fresker skåret ud og fjernet som trofæer i middelalderen. Denne antikke form for tyveri kan findes i et museum i Catania, der viser eksempler, der oprindeligt blev bragt til Sicilien af en adelsmand for at dekorere hans hjem.



Domitilla katakomberne er de største af katakomberne og mange af gravene kan føres helt tilbage til 1. og 2. årh. e. Kr. dermed har disse kun ringe forbindelse med de kristne.



[ - ]

Paverækken:

[ - ]
# 1 Peter 30/42-64
# 2 Linus 67-79
# 3 Anacletus 79-92
# 4 Clemens I 92-97
# 5 Evaristus 97-105
# 6 Alexander I 107-115
# 7 Sixtus I 115-125
# 8 Telesphorus 125-136
# 9 Hyginus 136-140
# 10 Pius I 140-155
# 11 Anicetus 155-166
# 12 Soter 166-175
# 13 Eleutherus 175-189
# 14 Victor I 189-199
# 15 Zephyrinus 199-217
# 16 Calixtus I 217-222
# 1 Modpave Hypolitus 217-235
# 17 Urban I 222-230
# 18 Pontianus 230-235
# 19 Anterus 235-236
# 20 Fabianus 236-250
# 21 Cornelius 251-253
# 2 Modpave Novatian 251-258?
# 22 Lucius I 253-254
# 23 Stefan I 254-257
# 24 Sixtus II 257-258
# 25 Dionysius 259-268
# 26 Felix I 269-274
# 27 Eutychianus 274-283
# 28 Gajus 283-296
# 29 Marcellinus 296-304
# 30 Marcellus I 308-309
# 31 Eusebius 309-310
# 32 Melchiades 311-314
# 33 Sylvester I 314-335
# 34 Marcus 336
# 35 Julius I 337-352
# 36 Liberius 352-366
# 3 Modpave Felix II 355-358
# 37 Damasus I 366-384
# 4 Modpave Ursinus 366-376
# 38 Siricius 384-399
# 39 Anastasius I 399-401
# 40 Innocens I 401-417
# 41 Zosimus 417-418
# 5 Modpave Eulalius 418-419
# 42 Bonifacius I 418-422
# 43 Cølestin I 422-432
# 44 Sixtus III 432-440
# 45 Leo I 440-461
# 46 Hilarius 461-468
# 47 Simplicius I 468-483
# 48 Felix III 483-492
# 49 Gelasius I 492-496
# 50 Anastasius II 496-498
# 51 Symmachus 498-514
# 6 Modpave Laurentius 498-505
# 52 Hormisdas 514-523
# 53 Johannes I 523-526
# 54 Felix IV 526-530
# 7 Modpave Dioscorus 530
# 55 Bonifacius II 530-532
# 56 Johannes II 533-535
# 57 Agapetus I 535-536
# 58 Silverius 536-537
# 59 Vigilius 537-555
# 60 Pelagius I 556-561
# 61 Johannes III 561-574
# 62 Benedikt I 575-579
# 63 Pelagius II 579-590
# 64 Gregor I 590-604
# 65 Sabinianus 604-606
# 66 Bonifacius III 607
# 67 Bonifacius IV 608-615
# 68 Adeodato I 615-618
# 69 Bonifacius V 619-625
# 70 Honorius I 625-638
# 71 Severinus 640
# 72 Johannes IV 640-642
# 73 Theodor I 642-649
# 74 Martin I 649-655
# 75 Eugenius I 655-657
# 76 Vitalian 657-672
# 77 Adeodatus II 672-676
# 78 Donus 676-678
# 79 Agatho 678-681
# 80 Leo II 682-683
# 81 Benedikt II 684-685
# 82 Johannes V 685-686
# 83 Conon 686-687
# 84 Sergius I 687-701
# 8 Modpave Theodor 687
# 9 Modpave Paschalis 687
# 85 Johannes VI 701-705
# 86 Johannes VII 705-707
# 87 Sisinnius 708
# 88 Konstantin I 708-715
# 89 Gregor II 715-731
# 90 Gregor III 731-741
# 91 Zacharias 741-752
# 10 Modpave Stefan 752
# 92 Stefan II 752-757
# 93 Paul I 757-767
# 11 Modpave Konstantin II 767-768
# 94 Stefan III 768-772
# 95 Hadrian I 772-795
# 96 Leo III 795-816
# 97 Stefan IV 816-817
# 98 Paschalis I 817-824
# 99 Eugenius II 824-827
# 100 Valentin 827
# 101 Gregor IV 827-844
# 102 Sergius II 844-847
# 12 Modpave Johannes 844
# 103 Leo IV 847-855
# 13 Modpave Anastasius 855
# 104 Benedikt III 855-858
# 105 Nikolaus I 858-867
# 106 Hadrian II 867-872
# 107 Johannes VIII 872-882
# 108 Marinus I 882-884
# 109 Hadrian III 884-885
# 110 Stefan V 885-891
# 111 Formosus 891-896
# 112 Bonifacius VI 896
# 113 Stefan VI 896-897
# 114 Romanus 897
# 115 Theodor II 897
# 116 Johannes IX 898-900
# 117 Benedikt IV 900-903
# 118 Leo V 903-904
# 14 Modpave Christophorus 903-904
# 119 Sergius III 904-911
# 120 Anastasius III 911-913
# 121 Lando 913-914
# 122 Johannes X 914-928
# 123 Leo VI 928
# 124 Stefan VII 928-931
# 125 Johannes XI 931-935
# 126 Leo VII 936-939
# 127 Stefan VIII 939-942
# 128 Marinus II 942-946
# 129 Agapetus II 946-955
# 130 Johannes XII 955-964
# 15 Modpave Leo VIII 963-965
# 131 Benedikt V 964-965
# 132 Leo VIII 964-965
# 133 Johannes XIII 965-972
# 134 Benedikt VI 973-974
# 16 Modpave Bonifacius VII 974
# 135 Benedikt VII 974-983
# 136 Johannes XIV 983-984
# 17 Modpave Bonifacius VII 984-985
# 137 Johannes XV 985-996
# 138 Gregor V 996-999
# 18 Modpave Johannes XVI 997-998
# 139 Sylvester II 999-1003
# 140 Johannes XVII 1003
# 141 Johannes XVIII 1003-1009
# 142 Sergius IV 1009-1012
# 19 Modpave Gregor 1012
# 143 Benedikt VIII 1012-1024
# 144 Johannes XIX 1024-1032
# 145 Benedikt IX 1032-1044
# 146 Sylvester III 1045
# 147 Benedikt IX 1045
# 148 Gregor VI 1045-1046
# 149 Clemens II 1046-1047
# 150 Benedikt IX 1047-1048
# 151 Damasus II 1048
# 152 Leo IX 1049-1054
# 153 Victor II 1055-1057
# 154 Stefan IX 1057-1058
# 20 Modpave Benedikt X 1058-1059
# 155 Nikolaus II 1059-1061
# 21 Modpave Honorius II 1061-1064
# 156 Alexander II 1061-1073
# 157 Gregor VII 1073-1085
# 22 Modpave Clemens III 1080 + 1084-1100
# 158 Victor III 1086-1087
# 159 Urban II 1088-1099
# 160 Paschalis II 1099-1118
# 23 Modpave Theodoricus 1100-1102
# 24 Modpave Albertus 1102
# 25 Modpave Sylvester IV 1105-1111
# 161 Gelasius II 1118-1119
# 26 Modpave Gregor VIII 1118-1121
# 162 Calixtus II 1119-1124
# 27 Modpave Celestin II 1124
# 163 Honorius II 1124-1130
# 28 Modpave Anacletus II 1130-1138
# 164 Innocens II 1130-1143
# 29 Modpave Victor IV 1138
# 165 Cølestin II 1143-1144
# 166 Lucius II 1144-1145
# 167 Eugenius III 1145-1153
# 168 Anastasius IV 1153-1154
# 169 Hadrian IV 1154-1159
# 30 Modpave Victor IV 1159-1164
# 170 Alexander III 1159-1181
# 31 Modpave Paschalis III 1164-1168
# 32 Modpave Calixtus III 1168-1178
# 33 Modpave Innocens III 1179-1180
# 171 Lucius III 1181-1185
# 172 Urban III 1185-1187
# 173 Gregor VIII 1187
# 174 Clemens III 1187-1191
# 175 Cølestin III 1191-1198
# 176 Innocens III 1198-1216
# 177 Honorius III 1216-1227
# 178 Gregor IX 1227-1241
# 179 Cølestin IV 1241
# 180 Innocens IV 1243-1254
# 181 Alexander IV 1254-1261
# 182 Urban IV 1261-1264
# 183 Clemens IV 1265-1268
# 184 Gregor X 1271-1276
# 185 Innocens V 1276
# 186 Hadrian V 1276
# 187 Johannes XXI 1276-1277
# 188 Nikolaus III 1277-1280
# 189 Martin IV 1281-1285
# 190 Honorius IV 1285-1287
# 191 Nikolaus IV 1288-1292
# 192 Cølestin V 1294
# 193 Bonifacius VIII 1294-1303
# 194 Benedikt XI 1303-1304
# 195 Clemens V 1305-1314
# 196 Johannes XXII 1316-1334
# 34 Modpave Nikolaus V 1328-1330
# 197 Benedikt XII 1334/35-1342
# 198 Clemens VI 1342-1352
# 199 Innocens VI 1352-1362
# 200 Urban V 1362-1370
# 201 Gregor XI 1370/71-1378
# 202 Urban VI 1378-1389
# 35 Modpave Clemens VII 1378-1394
# 203 Bonifacius IX 1389-1404
# 36 Modpave Benedikt XIII 1394-1423
# 204 Innocens VII 1404-1406
# 205 Gregor XII 1406-1415/17
# 37 Modpave Alexander V 1409-1410
# 38 Modpave Johannes XXIII 1410-1415
# 206 Martin V 1417-1431
# 39 Modpave Clemens VIII 1424-1429
# 40 Modpave Benedikt XIV 1424-1437?
# 207 Eugenius IV 1431-1447
# 41 Modpave Felix V 1439-1449
# 208 Nikolaus V 1447-1455
# 209 Calixtus III 1455-1458
# 210 Pius II 1458-1464
# 211 Paul II 1464-1471
# 212 Sixtus IV 1471-1484
# 213 Innocens VIII 1484-1492
# 214 Alexander VI 1492-1503
# 215 Pius III 1503
# 216 Julius II 1503-1513
# 217 Leo X 1513-1521
# 218 Hadrian VI 1522-1523
# 219 Clemens VII 1523-1534
# 220 Paul III 1534-1549
# 221 Julius III 1550-1555
# 222 Marcellus II 1555
# 223 Paul IV 1555-1559
# 224 Pius IV 1559/60-1565
# 225 Pius V 1566-1572
# 226 Gregor XIII 1572-1585
# 227 Sixtus V 1585-1590
# 228 Urban VII 1590
# 229 Gregor XIV 1590-1591
# 230 Innocens IX 1591
# 231 Clemens VIII 1592-1605
# 232 Leo XI 1605
# 233 Paul V 1605-1621
# 234 Gregor XV 1621-1623
# 235 Urban VIII 1623-1644
# 236 Innocens X 1644-1655
# 237 Alexander VII 1655-1667
# 238 Clemens IX 1667-1669
# 239 Clemens X 1669/70-1676
# 240 Innocens XI 1676-1689
# 241 Alexander VIII 1689-1691
# 242 Innocens XII 1691-1700
# 243 Clemens XI 1700-1721
# 244 Innocens XIII 1721-1724
# 245 Benedikt XIII 1724-1730
# 246 Clemens XII 1730-1740
# 247 Benedikt XIV 1740-1758
# 248 Clemens XIII 1758-1769
# 249 Clemens XIV 1769-1774
# 250 Pius VI 1775-1799
# 251 Pius VII 1800-1823
# 252 Leo XII 1823-1829
# 253 Pius VIII 1829-1830
# 254 Gregor XVI 1831-1846
# 255 Pius IX 1846-1878
# 256 Leo XIII 1878-1903
# 257 Pius X 1903-1914
# 258 Benedikt XV 1914-1922
# 259 Pius XI 1922-1939
# 260 Pius XII 1939-1958
# 261 Johannes XXIII 1958-1963
# 262 Paul VI 1963-1978
# 263 Johannes Paul I 1978
# 264 Johannes Paul II 1978-2005
# 265 Benedikt XVI 2005-2013
# 266 Frans I 2013-????


[ - ]

Tiara:

[ - ]
Tiara : Tiaraen er en hovedbeklædning, der tidligere symboliserede pavens magt også som verdslig fyrste. Bispehuen (Mitraen) har erstattet den tidligere tredobbelt pavekrone. Den sidste pave der bar Tiara-kronen ved sin indsættelse var pave Paul VI (1963-1978), men umiddelbart derefter blev den solgt på auktion og pengene givet til velgørende formål.
I den katolske Tradition symboliseres den store værdighed og myndighed ved en række ydre tegn, hvoraf et af de vigtigste er tiaraen, en hovedbeklædning som minder om en krone. Den har paverne ikke båret siden pave Paul d. VIs kroning, men den indgik dog i pavernes segl til og med pave Johannes Paul d. II. Tiaraen er en rød klud for de historisk bevidste koncilshippier – og andre wannabee-protestanter, som helst ser pavemyndigheden reduceret til en slags administrativ funktion, der dyrker den “økumeniske dialog” med skismatikere af alle slags.
Bispehuen - Mitria´en - har erstattet den tidligere tredobbelte pavekrone, Tiara´en.
Oprindelsen til den pavelige Tiara er en smule uklar. Ordet tiara forekommer i de klassiske annaler som betegnelse for en Persisk hovedbeklædning. En camelaucum, som var af samme form som de pavelige Diademer, var en del af hoffets beklædning i Byzans. Eftersom andre ritualer forbundet med den pavelige kroning, blev kopieret fra det byzantinske og østeuropæiske kejserlige ceremoniel, er det sandsynligt, at tiaraen er også af byzantinsk oprindelse.
Der har været brugt en række forskellige Tiaraer op gennem tiden og nogle få er stadig bevaret.

[ - ]


1626
Pt:180