|
|
Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024
|
|
Simplicius I - 468-483 :
Simplicius I (468 - 483)
Paven Simplicius (død 10. marts 483) var pave fra 468 til sin død i 483. Han blev født i Tivoli, Italien, søn af en borger ved navn Castinus. De meste af det, der er kendt om ham stammer fra Liber Pontificalis.
Simplicius forsvarede handlingen af Rådet for Chalcedon mod Eutychian kætteri, arbejdede for at hjælpe befolkningen i Italien mod plyndrende angreb af barbar angriberne, og så de heruliske lejesoldater oprør og proklamere Odoaker konge af Italien i 476, at have afsat Romulus Augustus, den sidste vestromerske kejser. Odoaker foretaget få ændringer i administrationen i Rom, fast i hænderne på sin biskop, St. Simplicius. Han arbejdede for at opretholde myndigheden i Rom i Vesten.
Simplicius er krediteret med opførelsen af en kirke til minde om jomfru og martyr St. Bibiana.
Simplicius var pave i Rom fra 3. marts 468 til sin død d. 10. marts 483. Han var pave i den kritiske periode, da det vestromerske rige gik under. Han interesserer sig især for kirken i den østlige del af det tidligere romerrige. Simplicius stammede fra Tivoli (Italien) og søn af en mand ved navn Castinus. Det meste af det, man kender til ham, stammer fra Liber Pontificalis.
Simplicius var tilhænger af beslutningen på det 4. økumeniske Koncil i Kalkedon, hvor tilhængerne af Eutyches blev fordømt som kættere. Han støttede også italienerne mod plyndrende barbariske indtrængende, men måtte se til, da heruliske lejesoldater gjorde oprør og udråbte Odoaker til konge af Italien i 476 efter at have afsat Romulus Augustus, den sidste kejser i det Vestromerske rige. Odoaker foretog dog ikke de store forandringer vedrørende styret af Rom, som Simplicius sad solidt på. Overordnet set arbejdede denne på at fastholde Roms autoritet i den vestlige kirke.
Simplicius bliver endvidere krediteret for at have opført en kirke, der fik navn efter den kvindelige martyr og jomfru, Sankt Bibiana.
Død i 10. marts 483. Hans mindedag 2. marts er nu blevet flyttet til hans dødsdag. Han blev helgenkåret efter sin død.
St. Simplicius festdag fejres den 10 marts, dagen for hans død.
Dagens navn den 2. marts er i Danmark opkaldt efter pave St. Simplicius.
Katolske begreber:
|
Ordforklaring :
Koncil
Liber Pontificalis
Koncil:[ - ]
Et Koncil er et kirkemøde for hele eller dele af Den Katolske Kirke. Ordet kommer fra latin "concilium"=Rådsforsamling. Man taler om 4 forskellige typer af konciler: "Concilio Diocesano" eller "Sinodo" indkaldes af Biskoppen, "Concilio Provinciale" indkaldes af Metropolitten (Ærkebispen), "Concilio Nazionale" indkaldes af Patriarken eller Overhovedet for Kirken i det enkelte land.
Endelig er der "Concilio Ecumenico", som indkaldes af Paven og gælder for alle dele af Den Katolske Kirke.
Et Økumenisk Koncil foregår i 3 bestemte faser: Indkaldelsen af de nærmere bestemte grupper gejstlige som skal deltage. Afholdelsen sker under Pavens præsidium eller under en af hans legater. Paven bestemmer de emner, der skal debatteres og om evt. andre forslag skal tages med ind til diskussion. Paven har ret til at opløse Koncilet, eller til at stoppe det eller overflytte det til et andet sted. Den sidste fase er Pavens godkendelse af Koncilets konklusioner.
Koncilier - Romerkirkens generalforsamlinger
[ - ]
Liber Pontificalis:[ - ]
Liber Pontificalis: eller Pavernes Bog er en af de væsentlige kilder vedrørende den tidlige middelalders historie, men den er også genstand for stor skepsis i den henseende.
På det umiddelbare plan er bogen en samling kortfattede biografiske registreringer af de første paver op til slutningen af det 10. århundrede nævnt i kronologisk rækkefølge. Hver af registreringerne består af pavens regeringstid i antal år (og herudfra kan årstallene udledes), deres fødselssted og forældre, de samtidige kejsere, indsats med hensyn til byggeri (specielt vedrørende romerske kirker), udnævnelser, vigtigste erklæringer, begravelsessted og tiden indtil næste pave var valgt og indviet. Imidlertid vanskeliggør måden, den blev til på, at man kan fæste ordentlig lid til bogen som historisk dokumentation.
Liber Pontificalis er skrevet af underordnede embedsmænd ved paveretten, og der er fundet eksempler på forvanskninger, udeladelser og forfalskninger. Registreringerne for de
første tre århundreder
er derfor nok først og fremmest interessante for historikere som eksempler på, hvad man i det 5. århundrede vidste om den tidligste katolske kirke. Fra det 4. århundrede og frem er skribenterne på mere sikker grund, selv om der stadig kan findes fejl og mangler. Granskning af teksten lader formode, at der fandtes to tidlige versioner fra før belejringen af Rom i 546, men herefter er der tale om et enkelt eksemplar. Fra begyndelsen af det 7. århundrede (omkring tiden for Pave Honorius 1.'s indsættelse) og frem indtil indsættelsen af Pave Adrian 2. er registreringerne skrevet i samtiden kort efter hver paves død og dermed rimeligt præcise, når man ser bort fra de enkelte skribenters holdninger.
Fortsættelser af Liber Pontificalis blev senere lavet og fører beretningerne om paverne videre fra omkring 1100 til midten af det 15. århundrede, men kvaliteten heraf er meget varierende.
De mange skribenters arbejde over lang tid komplicerede arbejdet med at lave udgaver af værket til videnskabelige formål. Mod slutningen af det 19. århundrede gjorde Louis Duchesne og Thodor Mommsen begge forsøget, men Mommsens udgave er dog ikke komplet. I det 20. århundrede er der udkommet oversatte og kommenterede udgaver, hvor vægten af kommentarerne har gået på den historiske troværdighed af beskrivelserne.
[ - ]
1106
|
