Beskrivelse af Anastasius III, der var Pave i år 911-913

Sct. Peter var den første biskop af Rom og dermed den første Pave i historien.
Der er opstået tradition for at biskoppen over Rom, er den katolske kirkes overhovede og dermed Pave for hele den katolske verden. Pavetitlen bliver dog først brugt efter år 300.
Kirken ledes af paven, der anses som Sankt Peters efterfølger. Den opfattelse stammer fra Matthæusevangeliet, hvor Jesus giver Peter nøglerne til himmeriget.
Jesus sagde følgende ord til Peter, som kan læses på indersiden af kuplen i
Peterskirken: "Du er Peter (klippen) og på denne klippe vil jeg bygge min Kirke.
Dig vil jeg give nøglerne til himlens rige."

Anastasius III - 911-913 :

Anastasius III (Anastasio III) Anastasius III blev pave i juni 911 og døde august 913.

Paven Anastasius III (døde juni 913) var pave fra April 911 til sin død i 913. Han var en romersk ved fødslen. En romersk adelsmand, Lucian, er undertiden anerkendt som sin far, selv om andre kilder hævder, at han var uægte søn af sin forgænger pave Sergius III (904 – 911). Næsten intet er indspillet af pave Anastasius III, hans Pontifikat falder i perioden hvor Rom og paven var i kraft af Theophylact, grev af Tusculum, og hans hustru Theodora, der godkendte Giannicolo IIIs kandidatur. Under sin regeringstid var normannerne Rollo evangeliserede.

Han blev begravet i Peterskirken.

Pope Anastasius III (died June 913) was Pope from April 911 to his death in 913. He was a Roman by birth. A Roman nobleman, Lucian, is sometimes recognized as his father, although other sources assert that he was the illegitimate son of his predecessor Pope Sergius III (904–911). Almost nothing is recorded of Pope Anastasius III, his pontificate falling in the period when Rome and the Papacy were in the power of Theophylact, Count of Tusculum, and his wife Theodora, who approved Anastasius III's candidacy. Under his reign the Normans of Rollo were evangelized.

He was buried in St. Peter's Basilica.

---

                  Katolske begreber:

Ordforklaring :

Pontifikat:

Pontifikat, (af lat. pontificatus, afledt af pontifex), en paves regeringstid.

Pontifex, (lat., af pons 'vej, bro', gen. pontis, og -fex, af facere 'gøre'; af omstridt bet., måske 'den, der baner vej' eller 'den, der bygger bro'), i romersk religion navnet på et ledende medlem af pontifikalkollegiet, et præstekollegium bestående af rex sacrorum, de tre store flamines og tolv mindre flamines; pontifex maximus 'den største pontifex' havde som særligt embedsområde Vestakulten. Pontifikalkollegiet holdt til i Regia (egl. 'kongens hus') på Forum Romanum og havde bl.a. overopsyn med Roms statskult, lege (ludi), sakralret og varselstydning. Fra ca. 200 f.Kr. kendes tabulae pontificum 'pontifexernes tavler', en samling historiske annaler.

Fra og med Augustus blev ærestitlen pontifex maximus givet til den regerende kejser, og i løbet af 400-t. overtog paven den oprindelig hedenske titulatur, ofte forkortet pont.max. eller PM, nu i formen summus pontifex, hvis betydning tolkedes kristologisk som 'den, der slår bro mellem Jord og Himmel'.