Beskrivelse af Innocens VI, der var Pave i år 1352-1362

Sct. Peter var den første biskop af Rom og dermed den første Pave i historien.
Der er opstået tradition for at biskoppen over Rom, er den katolske kirkes overhovede og dermed Pave for hele den katolske verden. Pavetitlen bliver dog først brugt efter år 300.
Kirken ledes af paven, der anses som Sankt Peters efterfølger. Den opfattelse stammer fra Matthæusevangeliet, hvor Jesus giver Peter nøglerne til himmeriget.
Jesus sagde følgende ord til Peter, som kan læses på indersiden af kuplen i
Peterskirken: ''Du er Peter (klippen) og på denne klippe vil jeg bygge min Kirke.
Dig vil jeg give nøglerne til himlens rige''.

Innocens VI - 1352-1362 :

Innocens VI (Innocenzo VI) Innocent VI; Innocent VI var født som Etienne Aubert. Han var pave fra 18/12 1352 til 12/09 1362.

Innocens VI (1352-62) hed Étienne Aubert, f. i Mons i Limousin, en af de Avignonske Paver. Han var selv en lærd, alvorlig og sædelig mand, han arbejdede for sædelige reformer, både ved Pavehoffet og i Kirken. Ved Kardinal Albornoz fik han forholdene ordnede i Kirkestaten. (Litt.: Pastor, »Gesch. der Päpste seit dem Ausgange des Mittelalters«, 3. Opl. 1899).

Pave Innocent VI (Latin: Innocentius PP. VI, italiensk: Innocenzo VI; 1282 eller 1295 - 12 September 1362), født Étienne Auberts, var leder af den katolske kirke fra 18 December 1352 til sin død i 1362. Han var den femte Avignon pave.

Biografi
Hans far var Adhemar Aubert (1260-?), seigneur de Montel-de-Gelat i Limousin provinsen. Hans niece var Catherine Aubert, Dame de Boutheon, også kone af Randon II, Baron af Joyeuse; hun var en forfader af La Fayette. Efterfølgeren af Clemens VI, han var en indfødt af hamlet af Les Monts, bispedømmet af Limoges (i dag en del af kommunen i Beyssac, département Corrèze), og efter at have lært civilretten i Toulouse, blev han successivt biskop i Noyon og biskop i Clermont.
I 1342, var han rejst til placeringen af kardinal. Død af Clemens VI, efter hver kardinal havde bundet sig til en bestemt linje i politik skal han vælges, blev Aubert valgt på en pavelig Konklave på 18 December 1352, tager navnet på Innocens VI. En af de første handlinger af hans Pontifikat var at erklære stabilitetspagten har været ulovligt og null.
Hans efterfølgende politik sammenligner positivt med de andre Avignon paver. Han introducerede mange nødvendige reformer i forvaltningen af kirkens anliggender og gennem sin legat, Cardinal Albornoz, som var ledsaget af Rienzi, søgte han at genoprette orden i Rom, hvor, i 1355, Holy Roman Emperor Charles IV var kronet med sin tilladelse, efter tidligere at have gjort en ed, at han ville forlade byen på dagen for ceremonien.
Det var i høj grad gennem anstrengelser af Innocens VI, at traktaten Brétigny (1360) mellem Frankrig og England blev bragt om. Under sin Pontifikat, den byzantinske kejser John V Palaeologus tilbød at indsende den græske kirke til Roman See på betingelse af bistand mod John VI Cantacuzenus. Ressourcer til rådighed for paven, men var alle nødvendige for krav nærmere hjem, og tilbuddet blev afvist.
Derfor, undgik han den sorte død af mødet mellem to brande alene så hans luft ikke var uren.
De fleste af den rigdom, akkumuleret af John XXII og Benedict XII var gået tabt under den ekstravagante Pontifikat af Clement VI. Innocens VI economised ved at skære den chapel personale (eller "capellani capelle") fra tolv til otte. Kunstværker blev solgt i stedet bestilt. Hans Pontifikat var domineret af krigen i Italien og Avignon opsving fra den plage, som begge gjorde afdrypning krav på hans statskassen. Af 1357, han klager over fattigdom.
Innocens VI var en liberal protektor for bogstaver, og hvis den ekstreme sværhedsgraden af sine foranstaltninger mod Fraticelli ignoreres, han bevarer et højt ry for retfærdighed og nåde. Han døde 12 September 1362 og blev efterfulgt af Urban V. Hans grav kan i dag findes i Carthusian Kloster i Chartreuse du Val de Bénédiction i Villeneuve-les-Avignon.

Pope Innocent VI (Latin: Innocentius PP. VI, Italian: Innocenzo VI; 1282 or 1295 - 12 September 1362), born Étienne Aubert, was the head of the Catholic Church from 18 December 1352 to his death in 1362. He was the fifth Avignon Pope.

Biography
His father was Adhemar Aubert (1260-?), seigneur de Montel-de-Gelat in Limousin province. His niece was Catherine Aubert, Dame de Boutheon, also the wife of Randon II, Baron of Joyeuse; she was an ancestor of La Fayette. The successor of Clement VI, he was a native of the hamlet of Les Monts, Diocese of Limoges (today part of the commune of Beyssac, département of Corrèze), and, after having taught civil law at Toulouse, he became successively Bishop of Noyon and Bishop of Clermont.
In 1342, he was raised to the position of cardinal. On the death of Clement VI, after each cardinal had bound himself to a particular line of policy should he be elected, Aubert was chosen at a papal conclave on 18 December 1352, taking the name of Innocent VI. One of the first acts of his pontificate was to declare the pact to have been illegal and null.
His subsequent policy compares favourably with that of the other Avignon Popes. He introduced many needed reforms in the administration of church affairs, and through his legate, Cardinal Albornoz, who was accompanied by Rienzi, he sought to restore order in Rome, where, in 1355, Holy Roman Emperor Charles IV was crowned with his permission, after previously having made an oath that he would quit the city on the day of the ceremony.
It was largely through the exertions of Innocent VI that the Treaty of Brétigny (1360) between France and England was brought about. During his pontificate, the Byzantine emperor John V Palaeologus offered to submit the Greek church to the Roman See on condition of assistance against John VI Cantacuzenus. The resources at the disposal of the Pope, however, were all required for exigencies nearer home, and the offer was declined.
Putatively, he avoided the Black Death by sitting between two fires by himself so his air was not impure. Most of the wealth accumulated by John XXII and Benedict XII had been lost during the extravagant pontificate of Clement VI. Innocent VI economised by cutting the chapel staff (or the "capellani capelle") from twelve to eight. Works of art were sold rather than commissioned. His pontificate was dominated by the war in Italy and by Avignon's recovery from the plague, both of which made draining demands on his treasury. By 1357, he was complaining of poverty.
Innocent VI was a liberal patron of letters, and, if the extreme severity of his measures against the Fraticelli is ignored, he retains a high reputation for justice and mercy. He died on 12 September 1362 and was succeeded by Urban V. Today his tomb can be found in the Carthusian monastery in the Chartreuse du Val de Bénédiction in Villeneuve-les-Avignon.

---

                  Katolske begreber:

Ordforklaring :

Avignon
Kloster
Konklave
Pontifikat

Avignon:

Avignon: Er en fransk kommune i det sydøstlige Frankrig i delstaten Vaucluse omkranset af den venstre bred af floden Rhône. Der bor ca. 95.000 indbyggere i byen, heraf ca. 12.000 i den gamle bymidte omgivet af sine middelalderlige volde.
Ofte omtalt som "Pavernes by" på grund af tilstedeværelsen af paver og modpaver fra 1309 til 1423 under de katolske skisma. Det er i øjeblikket den største by og hovedstad i delstaten Vaucluse. Det er en af de få franske byer til har bevaret sine volde. Derudover er dens historiske centrum, Paveslottet, Rocher des Doms, og Avignon-broen velbevaret.
Som et udstillingsvindue for kunst og kultur, har berømmelsen af den årlige teaterfestival, kendt som Festival d'Avignon, langt overskredet de franske grænser.

Geografi
Avignon ligger på venstre bred af floden Rhône, et par kilometer ovenfor dens sammenløb med Durance, omkring 580 km syd-øst for Paris, 229 km syd for Lyon og 85 km nord-nord-vest for Marseille. Avignon udfylder et stort ovalt areal, ikke fuldt befolket, men i vid udstrækning dækket af parker og haver.


Klima
Avignon har et middelhavsklima, kendetegnet ved relativt tørre somre og kølige, fugtige vintre. Byen er ofte underlagt blæsende vejr; den stærkeste er mistralvinden. Det populære ordsprog er dog lidt overdrevet, Avenie ventosa, sinus vento venenosa, cum vento fastidiosa (Vindenes Avignon, skadedyr-plaget når der ingen vind er, vind-plaget når der er).

Kloster:

Ordet Kloster betyder "indelukke" og betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser.
Der findes klostre indefor flere religioner.

• 1 Kristne klostre
• 2 Buddhistiske klostre
• 3 Islamiske klostre
• 4 Hinduistiske klostre

Kristne klostre

I de kristne klostre var meningen med klosterlivet at efterkomme Jesu ord til den rige unge mand: "Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv pengene til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!". Klosterets beboere, der for mænds vedkommende kaldes munke og for kvinders vedkommende nonner, var og er mennesker, der har følt et kald til at forsage verdens velfærd og vie deres liv til Gud.

Ikke alle klostre blev opført i askese. Herunder ses spisesalen fra Leubus kloster i Lubiaz i Polen.

Konklave:

Konklave: (ordet kommer af "cum clave" = "med nøgle"). Konklave eller Pavevalg er forsamlingen af kardinaler, der vælger den nye pave, efter at den gamle er død eller træder af, som det var tilfældet med Pave Benedikt d. 16. Ordet konklave stammer fra latin, con'clave, og betyder: aflukkeligt værelse (helt bogstaveligt cum clave: med nøgle); specielt om den fra omverdenen afspærrede del af Vatikanpaladset, hvor pavevalget foregår; forsamlingen af kardinaler som vælger paven.
Annuntio vobis gaudium magnum! Habemus Papam! – Jeg meddeler jer en stor glæde! Vi har en pave! Sådan lyder budskabet fra protodiakonen fra balkonen over Peterspladsen i Rom, når valget er truffet. Det sker ved en højtidelig og historisk proces, der følges til punkt og prikke.
To uger efter pavens død vil kardinalerne mødes ved et højtideligt hemmeligt konklave i Det Sixtinske Kapel for at vælge apostlen Peters næste efterfølger. Konklavet må ikke afholdes senere end 20 dage efter. 14 dages-reglen er opstået for at give alle kardinalerne mulighed for at nå frem fra alle verdens hjørner. En regel, som nok mere stemmer overens med den tid, hvor kardinalerne skulle nå frem med hest og vogn end i dag, hvor de kommer flyvende til Rom.
Kardinalerne er udpeget overalt i verden og er pavens nærmeste rådgivere. Som det er i dag kan op til 120 kardinaler deltage, og de skal være under 80 år. Det blev bestemt af Pave Paul 6. i 1970. Ved sidste tælling af kardinalerne var der 119, der opfyldte kravene for at være med til at vælge.
Når kardinalerne ankommer til konklavet, hvor pavens efterfølger bliver valgt, lukkes den store bronzedør bag dem, og alle døre og vinduer bliver forseglet med bly. Tidligere skulle kardinalerne bo i spartanske værelser i selve kapellet, men i dag bliver alle indkvarteret i hotellignende værelser i Santa Martha Huset. Når kardinaler ankommer til konklavet, sværger de at holde alt, hvad der sker under afstemningen, hemmeligt. Hvis de bryder deres løfte, bliver de bortvist fra den katolske kirke.
Der gennemføres afstemning, hvor hver kardinal på en seddel skriver navnet på den kardinal, han ønsker som pave. Denne procedure gennemføres, indtil en af dem har har fået et flertal på 2/3 af stemmerne. Efter hver afstemning brændes stemmesedler, og røgen sendes gennem skorstenen. Ved tilsætning af kemikalier farves røgen sort, hvis afstemningen ikke har givet resultat og hvid, hvis afstemningen har peget på en ny pave.


Den nye pave skal formelt bekræfte, at han ønsker at påtage sig valget. Han spørges: "Accepterer De valget af egen, fri vilje?" Besvarer den valgte dette med "Accepto", er han den nye pave fra det øjeblik. Næste spørgsmål lyder: "Hvilket navn ønsker De at blive kaldt?", hvorpå han svarer med det navn, han ønsker at antage.

Pontifikat:

Pontifikat, (af lat. pontificatus, afledt af pontifex), en paves regeringstid.

Pontifex, (lat., af pons 'vej, bro', gen. pontis, og -fex, af facere 'gøre'; af omstridt bet., måske 'den, der baner vej' eller 'den, der bygger bro'), i romersk religion navnet på et ledende medlem af pontifikalkollegiet, et præstekollegium bestående af rex sacrorum, de tre store flamines og tolv mindre flamines; pontifex maximus 'den største pontifex' havde som særligt embedsområde Vestakulten. Pontifikalkollegiet holdt til i Regia (egl. 'kongens hus') på Forum Romanum og havde bl.a. overopsyn med Roms statskult, lege (ludi), sakralret og varselstydning. Fra ca. 200 f.Kr. kendes tabulae pontificum 'pontifexernes tavler', en samling historiske annaler.

Fra og med Augustus blev ærestitlen pontifex maximus givet til den regerende kejser, og i løbet af 400-t. overtog paven den oprindelig hedenske titulatur, ofte forkortet pont.max. eller PM, nu i formen summus pontifex, hvis betydning tolkedes kristologisk som 'den, der slår bro mellem Jord og Himmel'.