|
|
Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2025
|
|
Clemens VII - 1523-1534 :
Clemens VII (Clemente VII) Clement VII; Clement VII blev født 26/05 1479 i Firenze som uægte søn af Giuliano de Medici og dennes elskerinde Fioretta og blev født kort tid efter sin faders mord. Han blev opdraget hos sin onkel Lorenzo de Medici. Han blev pave fra 19/11 1523 til 25/09 1534.
På trods af sin uægte byrd sørgede hans fætter pave Leo X i 1513 for at han blev biskop i Firenze og senere kardinal.
Hans politiske beslutsomhed var svag, og han måtte forsøge at begå sig mellem franske Francis I og tyske kejser Charles V, der begge havde ambitioner om at dominere Italien. Hans slingrekurs førte i 1527 til tysk invasion under Charles V og Rom blev plyndret og indtaget 06/05 1527. Den 6. maj er årsdagen for Stormen på Rom i 1527, hvor 147 ud af de 187 mænd fra Schweizergarden blev dræbt. På denne dato mindes man “Schweizergardens sidste opgør”, hvor de 147 gardister døde på trappen til højalteret i Peterskirken i forsvaret for Pave Clemens VII, da Charles V (Karl V) angreb Rom. Paven måtte søge tilflugt i Castel Sant'Angelo, men måtte give op og blev Charles fange i et halvt års tid til 06/12 1527, hvorefter han levede i eksil til oktober 1528, før han vendte tilbage til Rom.
Han forstod, at han måtte støtte sig til den stærke kejser og indledte forsoning, hvor han bl.a. kronede kejseren i Bologna 24/02 1530, hvilket var sidste pavelige kejserkroning. Han samarbejdede ligeledes med kejseren mod den gryende reformation. Han fik Medicierne tilbage til magten i Firenze.
Hans vægelsindethed kom igen til udtryk i 1531, og i 1533 rejste han til Frankrig for at søge bistand hos kong Francis I ved bl.a. at gifte hans andenældste søn til sin grandniece i oktober 1533.
Den 11/07 1533 ekskommunikerede han Henrik VIII for at lade sig skille fra Catherine af Aragonien, hvad der indledte den engelske reformation.
Han var mæcen for en del kunstnere og skribenter, blandt dem Nicolo Macchiavelli.
Clemens 7., Giulio Medici, 26.5.1478-25.9.1534, pave fra 1523. Som pave virkede Clemens 7., der var en uægte Medici, som mæcen for datidens største kunstnere. For pavestolen og for Rom skulle hans Pontifikat dog blive katastrofalt. I 1527 førte hans antikejserlige politik til de kejserlige troppers grusomme plyndring af Rom, Sacco di Roma. I 1533 ledte hans afvisning af Henrik 8.s skilsmisseønsker til Englands brud med pavestolen. Pga. sin uheldige storpolitik og sin modvilje mod at give efter for kravet om kirkelige reformer betragtes Clemens 7. som hovedansvarlig for, at det ikke i en tidlig fase lykkedes den katolske kirke at kvæle den protestantiske reformation.
Katolske begreber:
|
Ordforklaring :
Pontifikat
Schweizergarden
Pontifikat:[ - ]
Pontifikat, (af lat. pontificatus, afledt af pontifex), en paves regeringstid.
Pontifex, (lat., af pons 'vej, bro', gen. pontis, og -fex, af facere 'gøre'; af omstridt bet., måske 'den, der baner vej' eller 'den, der bygger bro'), i romersk religion navnet på et ledende medlem af pontifikalkollegiet, et præstekollegium bestående af rex sacrorum, de tre store flamines og tolv mindre flamines; pontifex maximus 'den største pontifex' havde som særligt embedsområde Vestakulten. Pontifikalkollegiet holdt til i Regia (egl. 'kongens hus') på Forum Romanum og havde bl.a. overopsyn med Roms statskult, lege (ludi), sakralret og varselstydning. Fra ca. 200 f.Kr. kendes tabulae pontificum 'pontifexernes tavler', en samling historiske annaler.
Fra og med Augustus blev ærestitlen pontifex maximus givet til den regerende kejser, og i løbet af 400-t. overtog paven den oprindelig hedenske titulatur, ofte forkortet pont.max. eller PM, nu i formen summus pontifex, hvis betydning tolkedes kristologisk som 'den, der slår bro mellem Jord og Himmel'.
[ - ]
Schweizergarden:[ - ]
Schweizergarden i Vatikanet
Foto af Dnalor 01 - Eget arbejde, CC BY-SA 3.0
Den pavelige schweizergarde blev stiftet i 1506 og er den eneste af de mange schweizergarder, der eksisterer. I slutningen af 2005 var der 134 medlemmer af garden.
Garderne skal være romersk-katolske ugifte mænd med schweizisk statsborgerskab, som har gennemgået basal træning i det schweiziske militær. Rekrutterne skal være mindst 174 cm høje. Kandidater skal ansøge om at få lov til at tjene. Hvert år den 6. maj er der optagelsesceremonien for de nye medlemmer af garden. De nye rekrutter sværger troskab i San Damaso garden i Vatikanet. 6. maj er årsdagen for Stormen på Rom i 1527, hvor 147 ud af de 187 gardere blev dræbt. Denne dato er valgt for at mindes “Schweizergardens sidste opgør”, hvor de 147 gardister døde på trappen til højalteret i Peterskirken i forsvaret for Pave Clemens VII (1478-1534), da Karl V angreb Rom.
Schweiziske lejesoldater
De står vagt ved indgangene til Vatikanstaten, ved Pavens boliger og ved alle former for offentlige arrangementer i Vatikanet såsom messer. Ligeledes er der hver gang paven træder frem offentligt, gardere i hans umiddelbare nærhed i uniform eller i civil.
I dag forbindes livgarderne i de spraglede dragter således kun med Vatikanet, men engang tjente livgarderne i hele Europa som schweiziske lejesoldater til salg for højestbydende. De var da kendt for at være blandt Europas bedste krigere.
Verdens ældste garder-hær opstod da fattigdom i Schweiz fik mange af det nye lands unge mænd til at søge lykken i udlandet. En af de oplagte muligheder på det tidspunkt var at blive lejesoldat, hvilket betalte godt. Det endte med, at man i 1400-tallet organiserede de mange lejesoldater i en regulær hær, der solgte sine ydelser til højestbydende.
Der var stor efterspørgsel på de schweiziske lejesoldater, som gennem tiden har kæmpet ved fronter i blandt andet både Spanien, Frankrig og Østrig – særligt deres kamp til det sidste på aristokratiets side i den franske revolution er berømt.
Hellebarder
I dag giver de farverige renæssancedragter og klassiske hellebarder nok mange turister opfattelsen af, at den pavelige schweizergarde blot har en ceremoniel rolle. Men selvom garderne stadig trænes i brugen af det spydlignende våben, er de også klar til at tage mere moderne midler i brug for at forsvare paven. De trænes således både i kamp-sport og brugen af skydevåben, omend disse normalt ikke bæres synligt.
Siden attentatforsøget på Pave Johannes Paul 2. i 1981 har gardernes træning efter sigende inkluderet intensiv skydetræning.
[ - ]
0415
|
