|
|
Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2025
|
|
Silverius - 536-537 :
Silverius (San Silverio)
Pave Silverius (536-537) søgte tilflugt i kirken Santa Sabina i Rom under sin flugt for Belisarius. I december 536 besatte den østromerske hær Rom og General Belisarius lod Pave Silverius afsætte og istedet indsætte Vigillius, som havde østromerske sympatier. I mellemtiden sørgede Witigis for at sikre sig frankernes neutralitet ved at give dem Provence og Rætien. Derpå kunne han roligt med sin hær bevæge sig mod Rom og lægge en belejring uden om byen, hvor Belisarius er indesluttet. Pave Silverius blev smidt af tronen i 537, degraderet til almindelig munk og tilbragte resten af sit liv på en fængselsø.
Pave Silverius døde sultedøden i 537 på øen Palmarola, hvortil han var blevet forvist, som følge af uenigheder i kirken om forholdet til den byzantinske kejser og kejserinden Theodora, i Konstantinopel. Palmarola er den næststørste ø i øgruppen Pontinske øer, der er beliggende i det Tyrrhenske hav mellem Rom og Napoli.
Sylverius blev pave 536. Men hans embedsperiode blev kort, idet han blev afsat af politiske grunde, fordi han ikke ville genindsætte den tidligere fordrevne (kætterske) biskop Aniximus i Konstantinopel (Istanbul). Han blev således uvenner med kejser Justinian og kejserinden, for det var kejserinden, der ville have ham til at udnævne Aniximus. Derfor blev han afsat og så ført til Konstantinopel som fange, men senere igen løsladt og genindsat i pavestolen, dog kun kortvarigt. Herefter blev han atter fordrevet og nu forvist til øen Palmarola hvor han døde i ca. 537 efter tortur, pinsler og mishandlinger.
Han efterfulgtes selv af Pave Vigilius (537-555).
Katolske begreber:
1443
|
