Fredag 00:00
Fredag 00:00
Fredag: Dagen gengiver navnet på gudinderne Frigg og Freja, svarende til romernes Venus.
Venus var den romerske gudinde for skønhed og kærlighed, og hendes farve var grøn og symboliserede frugtbarhed og vækst.
Planeten Venus er let at se på himmelen, når det er stjerneklart. Den er ofte, til trods for at det er en planet, blevet kaldt både "aftenstjernen" og "morgenstjernen". Det er fordi lyset fra den sædvanligvis er stærkere og klarere end fra mange af de rigtige stjerner på himmelen.
På latin: dies Veneris 'Venus' dag', Feria VI, Feria sexta; fransk: Vendre-di; oldnordisk: friggsdagr.
Dagens tema: Justering :
Gennemførelsen sker i en konkret verden, der altid ændrer sig. Hvor velforberedt projektet end er, behøves der altså den konstante justering i forhold til de omverdensindflydelser, der aldrig ophører; balanceakten er udtrykt i fredagens Venus-symbol der knyttes til forfinelse, ligevægt, harmonisering og sanselighed, jvf. den danske dagsnavngiver, Freja.
Når man er født en fredag:
Fredagsbørn får kærlighed og lykke.
|
Fakta om: 09. januar
Dagens navn er: JULIANUS
|
|
Trump count down: 2 år 319 dage 18 timer og 9 minutter.
Julianus dag: Det er uvist hvilken af de mange helgener med det navn, dagen er opkaldt efter.
En led martyrdøden i Alexandria, en anden var biskop i Le Mans, en tredje i Toledo omkring år 600 og endnu en led døden på bålet under de romerske forfølgelser af kristne i år 304.
Sidstnævnte, den unge kristne Julianus levede i et kysk ægteskab med sin hustru Basilissa i Antinoe i Ægypten og de har, ifølge den romerske liturgiske kalender, festdag bl.a. i dag (6. - 7. og 9. januar).
Efter forældrenes død omdannede Julianus og Basilissa deres hus til et kloster/hospital og fordelte deres anselige formue til godgørende formål.
Under kejser
Diokletians kristenforfølgelser døde Basilissa en fredelig død, mens Julianus blev arresteret, tortureret og halshugget.
Julianus døde i år 304.
Sct. Julianus og Sct. Basilissa
Sct. Julianus og Sct. Basilissa var mand og kone. De var begge kristne martyrer, der døde i enten Antiokia eller mere sandsynligt på Antinoe, i
Diokletians regeringstid, tidligt i det fjerde århundrede, den 9. januar, efter Roman Martyrology, eller den 8. januar, efter den græske Menaea.
Deres festdag er også angivet som 6. januar, mens en anden gruppe mennesker, der led martyrdøden sammen med Julianus (Celsus, Marcionilla, Anthony, Giannicolo) har festdag af 9 januar.
Der findes ingen reelle historiske data vedrørende disse to helgener og mere end én gang er Julianus Antinoe blevet forvekslet med Julianus af Kilikien. Forvekslingen, der er let forklares ved, at 39 hellige af dette navn er nævnt i den Romerske Martyrology, otte af dem mindes i januar måned. Men kun lidt er kendt om denne helgen, når vi ser bort fra overdrivelserne af hans handlinger.
Legenden
Da han blev tvunget af sin familie til at gifte sig, aftalte han med sin ægtefælle, Basilissa, at de begge skulle bevare deres uberørthed og han opmuntrede hende yderligere til at stifte et kloster for kvinder, hvor hun blev leder, mens han selv samlede et stort antal munke og påtog sig deres levevis. De omdannede deres hjem til et hospital, som kunne rumme op til 1.000 mennesker (derfor forveksles Julianus således ofte med Hospitalsordens Julianus).
Basilissa døde en meget hellig død, men martyriet blev forbeholdt Julianus under
Diokletians forfølgelser.
Celsus, den unge søn af Marcionilla, blev martyrdræbt sammen med Julianus. Præsten Anthonius (Antonius) led martyrdøden på samme tid, samt en nyomvendt og neophyte kaldet Giannicolo. Marcionillas syv brødre siges også, at være blevet dræbt.
Julianus' martyrium
Under
Diokletians forfølgelser blev han arresteret, torteret og dømt til døden i Antiokia, i Syrien, efter ordrer fra guvernøren Martian ifølge latinerne. Og på Antinoe i Egypten ifølge grækerne, som synes mere troværdige. Desværre, som med de fleste helgeners liv er de nøjagtige historiske detaljer svære, at analysere ud fra religiøse efterleveringer og grundsætninger.
Dyrkelse
I hvert fald skal de to helgener have haft et godt ry i antikken og deres dyrkelse var veletableret inden det ottende århundrede. I "Martyrologium Hieronymianum" er de nævnt under 6. januar; mens Usuard, Ado, Notker af St. Gall og andre placerer dem under den 9. januar og Rabanus Maurus under den 13. i den samme måned, mens Vandelbert igen sætter dem under 13. februar og Menology Canisius under 21. juni, dagen som den Græsk Menaea tildeler St. Julianus af Cæsarea. Der har eksisteret en kirke i Konstantinopel dedikeret til disse helgener, dedikationen er indskrevet i den græske kalender under den 5. juli.
Kun en brøkdel af Ælfric's beretning om St. Julianus og hans kone Basilissa fra hans skrift "Helgenernes liv" har overlevet, men den traditionelle forklaring er at: de to helgener sværger, at de ikke vil fuldbyrde deres ægteskab på bryllupsnatten og hengiver sig til afholdenhed ("kyskhed"). Julianus lider martyrdøden ved halshugning i år 304.
Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
Per Deum 2026.
- LU: 00:50 Pt: 29 msec.
|