Sankt Prisca af Rom.

    Søndag 00:00

Sankt Prisca af Rom.


Sankt Prisca af Rom.


Den hengivne Sankt Prisca, jomfru og martyr af det første århundrede i Rom.


Sankt Prisca af Rom.


Solvognen herover, der kan ses på Nationalmuseet, er et nationalklenodie i bronze og guld fra bronzealderen. Solvognen er en hulstøbt hest, der trækker en solskive. Hesten og skiven står på resterne af seks hjul. Solskiven er belagt med guld med fine mønstre.
Solvognen blev fundet den 7. september 1902 i Trundholm Mose, Nørre Asmindrup Sogn i Odsherred i forbindelse med den første pløjning af mosen. Finderen, Frederik Willumsen, hjembragte fundet, og lod sin søn lege med hesten i den tro, at figuren bare var et stykke gammelt legetøj.
Solvognen er dateret til ældre bronzealder, ca. 1350 f.Kr.

    Søndag 00:00

Søndag: Navnet kommer fra det nordiske sunnudagr eller 'soldag', og søndag er derfor forbundet med solen, solguder og med solens gyldne og gule farver.
Solens energi bringer liv, hvilket også påvirker søndag, lige som det er god tid for at fremme helse og velstand.
Solen/Solaris. latin: dies Solis Feria I, Feria primo. Var oprindeligt den første dag i ugen jvf. skabelsesberetningen i Bibelen: "På den første dag skabte han lyset ..."
Blev tidligere også kaldt Sønnens dag, fordi Jesus blev født på en søndag.
Dagens tema: Befrugtning :
'viljens fødsel'; udtrykt i søndagens Sol, der netop symboliserer vilje, jeg, individualitetens nedslag i evighedens cykliske processer.
Når man er født en søndag:
Søndagsbørn skal leve længe og hele sin tid have fuldt op af penge.

Fakta om: 18. januar Dagens navn er: PRISCA

Trump count down: 2 år 346 dage 12 timer og 16 minutter.

Priscas dag: I Den Katolske Kirke findes der flere forskellige personer kaldet Santa Prisca eller Santa Priscilla.
En af dem omtales med begge navne og kendes blandt andet fra Det Nye Testamente.
Mens en anden (den Prisca der fejres i dag d. 18 jan.) ifølge legenden var en ung kvinde, der led martyrdøden.
Og en tredje var tilsyneladende ejer af det der idag kaldes Priscilla's Katakomber.

Romersk jomfru

Prisca var en ung romersk jomfru på 13 år, der for troen skyld blev halshugget af Kejser Claudius II.
Prisca blev i år 273 kastet for løverne. Løverne rørte hende dog ikke, de slikkede hendes fødder i stedet for at dræbe hende og hun blev i stedet halshugget.
Nogle fortællinger omtaler Santa Prisca som ejeren af huskirken Titulus Priscae på Aventin i Rom. Den Katolske Kirke fejrer fra meget gammel tid denne martyr som Santa Prisca med festdag i dag den 18. Januar.
Santa Prisca mindedes allerede fra det 7.århundrede ved sin grav i Priscilla's Katakomber. Santa Prisca's rester findes idag i Kirken Santa Prisca i Rom. I perioden 275-283 lod Pave Eutychianus relikvierne flytte hertil og anbringe under Højalteret. De ligger nu i en urne under alteret i Kirkens Krypt.
På Helgenindens festdag sættes relikvierne i en trækasse frem på Kirkens Højalter.
Død 273.

Sankt Prisca var en ung romersk kvinde angiveligt tortureret og henrettet for sin kristne tro. Hun er æret som en helgen og martyr i den romersk katolske kirke. Selvom nogle forklaringer tyder på andet, mener de lærde ikke, at hun er den Priscilla (Prisca), der i det nye Testamente danner par med Aquila. Priscilla og Aquila var venner med apostlen Paulus.

Legenden

Især i England er hun æret som barnemartyr og hendes festdag er d. 18. Januar.
Ifølge den katolske teolog Johann Kirsch, er de bevarede fortællinger ahistoriske og med umulige detaljer.

Legenden siger, at Sankt Prisca var af adelig familie. I en alder af tretten, blev hun anklaget for at være kristen af kejser Claudius. Han beordrede hende til at ofre til Guden Apollo. Da hun afviste på grund af sin kristne tro, blev hun banket og sendt i fængsel.

Efter løsladelsen fra fængslet holdt hun stadig standhaftigt på sin tro, på Jesus Kristus. Denne gang blev hendes straf piskning, der blev hældt kogende talg over hende og hun blev påny fængslet. Hun blev til sidst kastet for en løve i amfiteatret, men den lå bare stille og roligt ved hendes fødder.

Tortureret

Hun blev så sultet i tre dage i et slavefængsel og derefter tortureret på pinebænken. Stykker af kød blev flået af hendes krop med jern kroge og hun blev kastet på et brændende bål.

Hun overlevede mirakuløst, men blev så halshugget ved den tiende milepæl på Via Ostiensis - vejen fra Rom til Ostia. De kristne begravede hendes lig i en katakomb på stedet hvor hun døde. Der findes stadig en kirke for St. Prisca på Aventin i Rom. Den ligger på stedet hvor en meget tidlig titulus kirke lå. Kirken, Titulus Priscoe, er nævnt i det femte århundrede, den blev sandsynligvis bygget i det fjerde århundrede.

Per Deum 2026.