Mandag 00:00










"Landkort" over månen. Stednavnene er læselige ved fuld forstørrelse. Tryk på kortet med musen.

                Mandag 00:00

Mandag: Dette er månens dag. Opkaldt efter Månen/Luna. latin: dies Lunae Feria II, Feria secunda oldnordisk: manadagr.
Flere traditionelle gudinde-billeder er associeret med månen (Selene, Diana, Aradia, Hecate osv.).
Dagen er forbundet med krop og helse og vore psykiske egenskaber. Mandag er derfor en dag for healing og psykisk udvikling. Passende farver for månen er hvidt og perleagtig violet (som skinnet i perler eller enkelte hvide månesten).
Dagens tema: Orientering :
'hvor er jeg?' - viden herom er den uundgåelige forudsætning for meningsfuld indgriben i en omverden; udtrykt i mandagens Måne, symbol på følelse, indtryksmodtagelighed, lunefuldhed, fragmentarisk fluktuerende opfattelser.
Når man er født en mandag:
Mandagsbørn har fagert skind.


Fakta om: 20. januar
Dagens navn er: FABIAN OG SEBASTIAN

Fabians og Sebastians dag:

Fabian den fromme blev under pavevalget i år 236 udnævnt til biskop af Rom - pave, skønt der herskede uenighed, men en due dalede ned over Fabian og det blev opfattet som et tegn fra himlen og derfor blev han valgt.
Sct. Fabian blev senere halshugget under kejser Decius' kristenforfølgelser.
Selv om der ikke er meget pålidelig information om Fabian, er der dog tegn på, at hans embedsperiode havde stor betydning i kirkens tidlige historie. Han blev højt værdsat af Cyprianus, biskoppen af Karthago. Modpave Novatian omtaler hans nobilissima memoriae og han korresponderede med Origenes.
Han omtales et enkelt sted som Flavian.
Død d. 20. januar 250. Han blev begravet i Callistus' katakomber, hvor der er fundet et mindesmærke for ham.
Fabian led martyrdøden under kejser Decius' forfølgelser den 20. januar 250 og han blev begravet i Callistus' katakomber, hvor der er fundet et mindesmærke for ham.
Fabian siges at have døbt kejser Philip Araberen og hans søn, at have forestået byggearbejde i katakomberne, at have styrket kirkens organisering i Rom og at have udnævnt embedsmænd til at registrere martyrernes bedrifter.
Ifølge "senere redegørelser, mere eller mindre troværdige" ifølge Katolsk Encyklopædi udsendte han "apostle til gallerne" for at kristne gallerne efter forfølgelserne under kejser Decius næsten havde opløst de små kristne samfund. Fabian udsendte syv biskopper fra Rom til Gallien for at udbrede evangeliet: Gatien til Tours, Trophimus til Arles, Paul til Narbonne, Saturnin til Toulouse, Denis til Paris, Austromoine til Clermont og Martial til Limoges. Dette stemmer dog ikke rigtigt med, at Fabian led martyrdøden i Rom i begyndelsen af Decius' forfølgelser.
Hans bedrifter beskrives således i Liber Pontificalis: Hic regiones dividit diaconibus et fecit vii subdiacones, qui vii notariis imminerent, Ut gestas martyrium integro fideliter colligerent, et multas fabricas per cymiteria fieri praecepit. ("Han opdelte disse områder i stiftelser og lavede syv understiftelser, som syv embedsmænd tilså, så de kunne indsamle martyrernes bedrifter redeligt til en helhed og han frembragte mange arbejder på kirkegårdene.")
Selv om der ikke er meget pålidelig information om Fabian, er der dog tegn på, at hans embedsperiode havde stor betydning i kirkens tidlige historie. Han blev højt værdsat af Cyprianus, biskoppen af Karthago. Modpave Novatian omtaler hans nobilissima memoriae og han korresponderede med Origenes.

Sct. Sebastian var en kristen officer i kejser Diokletians livvagt og da det blev afsløret, at han var kristen, gennemborede soldaterne ham med deres pile, men han døde dog først da han blev halshugget.
Under kristenforfølgelserne blev Sebastian på kejserens befaling bundet til et træ og gennemboret af numidiske bueskytters pile.
Da man anså ham for død, blev han efterladt og Irene, enke efter martyren Castulus, fandt ham og plejede hans sår. På denne måde kom han sig og gik derefter op til Kejseren for at prøve at omvende denne til Kristendommen og for at protestere mod kristenforfølgelserne. Kejseren lod derefter sine soldater prygle ham ihjel med knipler og lod liget kaste i Cloaca Maxima.
Herefter viste han sig i et syn for den kristne kvinde Lucina Anicia, som således fandt liget og lod det begrave på Via Appia på det sted, der kaldtes "Ad Catacumbas", hvor den nuværende Kirke San Sebastiano fuori le Mura ligger.
I år 367 lod Pave Damasus I en kirke viet til Sct Sebastian bygge over martyrens grav og i 432-440 lod Pave Sixtus III et kloster bygge ved siden af.
Død ca. år 288.
Pave Gregor IV (827-844) lod helgenens ben overføre til Gregor den Stores kapel i Peterskirken og helgenens hovede til Kirken Santi Quattro Coronati. Senere er relikvier af Sct. Sebastian også havnet andre steder i verden.
Sebastian er skytshelgen for skytteforeninger og var pesthelgen før S. Rochus.
Tycho Brahesdag.
På denne dag begynder væskerne at stige i urter, buske og træer.


                                                           

Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2025 - LU: 04:38 Pt: 27 msec.