Maria med barnet, Sankt Dorothea og Catharina.
Johann Nepomuk Strixner Florentin Lauter, 1826.

                Torsdag 00:00

Sankt Dorothea, malt af Francisco de Zurbarán.


Sankt Dorothea og englen, malt af Alessandro Tiarini.


Farvet glas fremstilling af St. Dorothea af Caesarea. Øvre Rhin, ca. 1450.

                Torsdag 00:00

Torsdag : Den nordiske gud Tors dag, på oldnordisk: thorsdagr.
Den er også associeret med den romerske gud Jupiter. Hans farve er blå, eftersom dette reflekterer himmelen, som gerne regnes for at være blå. Jupiter var gudernes konge og repræsenterer denne kongelige autoritet såvel som kærlighed til landet og menneskene.
Et andet ord for Jupiter er "Jove". Ordet "Jovial" (betyder: "Som tilhører planeten Jupiter", "livlig", "munter") kommer fra dette og betydningen af dette ord kan give et godt billede af hvilken slags tanker, som associeres med Jupiter.
Den nordiske gud Tor er svarende til romernes Jupiter. Latin: dies Jovis Feria V, Feria quinta, fransk:Jeu-di.
Dagens tema: Viljens mål :
Først nu manifesteres viljens mål, ledebilledet dukker op i det af virkelighedserfaringer smedede materiale; udtrykt i torsdagens Tor, Jupiter, symbol for vækst og retningsbestemmelse.
Når man er født en torsdag:
Torsdagsbørn skal rejse mange, lykke mil.

Fakta om: 06. februar Dagens navn er: DOROTHEA

Dorotheas dag: Den hellige Dorothea var en af De fire store Jomfruer. Hun afviste et frieri og blev dømt til halshugning. På dødslejet sendte hun via engel en blomsterkurv til sin dommer på sin dødsdag, hvorefter dommeren lod sig omvende.

Kun få fakta om Dorothea

Den unge kristne Dorothea fra Cæsarea i Kappadokien afviste omkring år 300 et frieri fra den lokale statholder, som derfor lader hende halshugge. Han beder forinden, hånligt Dorothea om at sende sig blomster og frugt fra Paradisets Have. Efter henrettelsen bringer en engel en kurv med roser og æbler til statholderen, som lader sig omvende.
Der findes næsten ikke nogle historiske fakta om Dorotheas liv. Men legenden fortæller, at hun var datter af en kristen senator Dorus. Det fortælles at hun var en jomfru, der under Kejser Diokletians kristenforfølgelser forsvarede sin tro og kyskhed under de grusomste pinsler og tortur.

Legender

Legenden fortæller at to kvinder, der havde opgivet den kristne tro, blev sendt til Dorthea for også, at få hende til at opgive den kristne tro. Men Dorothea afslog og fik i stedet dem begge bragt tilbage til den kristne tro igen. Det gjorde Guvenøren Fabricius så rasende, at han dømte hende til døden ved halshugning. Inden hendes henrettelse gennemgik hun den grusomste tortur på en strækkebænk, men det fortælles at skønt hendes pinsler var store, så smilede hun alligevel under torturen, ved tanken om de to kvinder hun havde fået omvendt. I nogle versioner af legenden fortælles det, at de to kvinder Chrysta og Callista, led martyrdøden sammen med Dorothea.

Rosenunderet

Dorotheas navn er også knyttet til legenden om Rosenunderet. Det går ud på, at da Dorothea var på vej til sin henrettelse, bad en dommer hende hånligt om at sende ham blomster og frugt fra Kristi Have, når hun snart kom der. Straks da hun var blevet halshugget, bragte et himmelsk væsen ham en kurv med roser og æbler, sammen med en hilsen fra Dorothea.
I middelalderens Danmark blev Dorothea regnet som en ekstra nødhjælper, altså ikke blandt de fjorten officielle men som den femtende. Legenden fortæller, at hendes sidste bøn til Gud var, at alle der i bøn ville påkalde hende skulle blive hørt.
Sankt Dorothea en af de fire store jomfruer sammen med Sankt Barbara, Sankt Catharina og Sankt Margaretha.
Hun er i Danmark en af nødhjælperne og alle, der påkaldte hende, skulle blive bønhørt.
Død år 304.

Jomfrumartyr

Sankt Dorothea (Dorothy, Dora; Italiensk: Santa Dorotea, spansk: Santa Dorotea; døde ca. 311) var en jomfrumartyr fra det 4. århundrede, som blev henrettet i Cæsarea i Kappadokien. Beviserne for hendes faktiske historiske eksistens er meget sparsomme. Hun kaldes en martyr for de Diokletianske forfølgelser, selv om hendes henrettelse skete efter Diokletians fratræden. Hun må ikke forveksles med en anden 4. århundredes helgen, Sankt Dorothea af Alexandria.

Hun og Theophilus nævnes i den Romerske Martyrologi som martyrer i Cæsarea i Kappadokien, med festdag den på 6. februar. Hun er dermed officielt anerkendt som helgen, men fordi der næppe er nogen ikke-legendarisk viden om hende, indgår hun ikke længere (siden 1969) i den generelle romerske kalender.

Dyrkelse

De tidligste optegnelser, der omtaler Dorothea er fundet i Martyrologium Hieronymianum. Denne første post indeholder kun tre grundlæggende fakta: dagen for martyriet, det sted hvor det fandt sted, samt hendes og Theophilus' navne.

Dorotheas kult blev udbredt i Europa i middelalderen. Hun var agtet i Europa fra det syvende århundrede. I den sene middelalder i Sverige hun blev betragtet som den 15. af de 14 nødhjælpere og i kunsten frremstod hun sammen med Sankt Barbara, Catherine af Alexandria og Margaret af Antiokia og danner med dem en kvartet af hellige kvinder der kaldtes Huvudjungfrur eller "De fire store jomfruer".

Dorothea af Cæsareas liv og martyrium var grundlaget for Philip Massinger og Thomas Dekkers "The Virgin Martyr" (trykt i 1622).

Nonnekloster

Søster-menigheden af Sankt Dorothea er et kloster for aktive nonner, der primært beskæftiger sig med undervisning og dyrkning af blomster og frugter. Nonneordenen er opkaldt efter Sankt Dorothea af Cæsarea.

Hun blev født under kristenforfølgelserne. Sankt Dorothea hadede at tilbede afguder, så hun fik sin far og mor og sine to søstre, Christine og Celestine, til at forsage deres ejendele og det gjorde de så, hvorefter de flygtede til Kappadokien og kom til byen, Cæsarea hvor de sendte Sankt Dorothea i skole. Snart efter blev hun døbt af den hellige biskop, Sankt Appollinarius, han navngav hende Dorothea og hun blev opfyldt af Helligånden og af stor skønhed, den skønneste af jomfruer i dette rige.