Hildegard af Bingen.
Illumination fra Liber Scivias der viser Hildegard modtage en vision og dikterer til sin skriver og sekretær.

                Fredag 00:00

Tysk 10 DM erindringsmønt udstedt af Forbundsrepublikken Tyskland (1998) tegnet af Carl Vezerfi-Clemm i anledning af 900-året for Hildegard af Bingens fødsel.


Kort over Tyskland med både Bingen og Schwaben indtegnet.


Karl den Store og Hildegard af Schwaben.

                Fredag 00:00

Fredag: Dagen gengiver navnet på gudinderne Frigg og Freja, svarende til romernes Venus.
Venus var den romerske gudinde for skønhed og kærlighed, og hendes farve var grøn og symboliserede frugtbarhed og vækst.
Planeten Venus er let at se på himmelen, når det er stjerneklart. Den er ofte, til trods for at det er en planet, blevet kaldt både "aftenstjernen" og "morgenstjernen". Det er fordi lyset fra den sædvanligvis er stærkere og klarere end fra mange af de rigtige stjerner på himmelen.
På latin: dies Veneris 'Venus' dag', Feria VI, Feria sexta; fransk: Vendre-di; oldnordisk: friggsdagr.
Dagens tema: Justering :
Gennemførelsen sker i en konkret verden, der altid ændrer sig. Hvor velforberedt projektet end er, behøves der altså den konstante justering i forhold til de omverdensindflydelser, der aldrig ophører; balanceakten er udtrykt i fredagens Venus-symbol der knyttes til forfinelse, ligevægt, harmonisering og sanselighed, jvf. den danske dagsnavngiver, Freja.
Når man er født en fredag:
Fredagsbørn får kærlighed og lykke.

Fakta om: 28. februar Dagens navn er: ØLLEGAARD

Øllegaards dag: Det er ikke lige til at gætte, men det er faktisk et pigenavn. Formentlig en fordanskning af det tyske Hildegard eller i ældre tysk stavemåde Odelgart. Måske er det mystikeren Hildegard fra Bingen, som var abbedisse i Diessenberg og Rupertsberg. Død år 1179. Eller måske Karl den Stores hustru, Hildegard af Schwaben, som døde 30. april 783.

HILDEGARD AF BINGEN:

Hun var ordenssøster. Født i Bermersheim i Alzey i Rheinhessen 1098. Død på Rupertsberg ved Bingen 1179. Hildegard - "Rhinens Sibylle" blev uddannet af en præst, Volmar, som var munk i et stort benediktinerkloster på Disbodenberg og en adelskvinde ved navn Jutta von Spanheim, der levede som eneboerske i tilknytning til munkeklosteret. Omkring Juttas lille klausur voksede efterhånden et nonnekloster op, hvor Hildegard indtrådte og 1136 blev valgt til "magistra". Allerede i ung alder var hun i besiddelse af usædvanlige åndelige erfaringer som mystiker og profet. Hun levede i en vanskelig tid for den vestlige Kirke - det var midt i investiturstridens brydninger mellem pave og kejser - og i denne tumult så hun sig selv som Guds talerør med den opgave, at rense og reformere Kirken. Hun korresponderede med mennesker af alle samfundslag over hele Europa, således med fire paver, kejser Frederik Barbarossa, kong Henrik II af England og fremtrædende kirkemænd som Skt. Bernhard af Clairvaux.
I år 1147 blev hendes profetiske åbenbaringer fremlagt til bedømmelse på en synode i Trier under ledelse af pave Eugenius III og Kirkens ledende teologer, deriblandt Bernhard af Clairvaux. Synodens resultat var, at Paven anerkendte Hildegards åbenbaringer som autentiske i pagt med Bibelen og Kirkens lære. Paven pålagde hende derfor i Kristi og Skt. Peters navn at offentliggøre, hvad Gud lod hende se og høre.

Klosterbyggeri og visioner

Omkring 1150 flyttede hun med sit kommunitet til Rupertsberg ved Bingen, hvor hun lod bygge et stort kloster. Fra 1141 nedskrev Hildegard med præsten Volmar som sekretær sine visioner i omfattende skrifter. Tre store teologiske værker, en naturlære og en bog om det menneskelige legeme, dets sygdomme og deres helbredelse (de to sidstnævte værker vidner om praktisk sans og realistisk iagttagelsesevne). Hun skrev også fortolkende værker om evangelierne og om Skt. Benedikts regel og en lang række hymner, antifoner og andre liturgiske sange med musik. Hendes hovedværk er "Scivias", der er en stor dogmatik omhandlende hele troslæren: verdens skabelse, syndefaldet, menneskets synd og nød, Kirkens forfald, Kristus som verdens forløser, Kristi genkomst og de sidste tider. På sine gamle dage foretog hun lange rejser, hvor hun prædikede på offentlige steder, dels imod kætterne, som udefra underminerede den kristne tro, dels imod de folk blandt Kirkens egne mænd, som indefra nedbrød Kirken gennem verdsliggørelse og forfladigelse.
Skt. Hildegard hører til middelalderens mest fremtrædende kvinder og visse træk i hendes skrifter har ført til sammenligning med Dante og William Blake. Verdensudviklingen i det 20. århundrede har givet hendes naturbevidste helhedstænkning fornyet aktualitet og medført en intensiv forskning i hendes skrifter.

HILDEGARD AF SCHWABEN:

Karl den Stores hustru
Om denne Hildegard ved man ikke meget. Hun var datter af Gerold d. 1. af Kraichgau og Hemma af Allemanien. Hildegard og Karl var forældre til Ludvig Den Fromme Af Aquitanien (født 16 April 778 i Chasseneuil, Paris, død 20. Juni 840 i Rheininsel, Ingelheim). Hildegard blev født 758 og døde d. 30. april 783.
Hun optræder tilsyneladende i både Dr. Margrethe II (Tip-25 og 27-oldemor ved anesammenfald) og Prins Henriks anetavler (Tip-24, 25 og 26-oldemor).

Skudår

Når der er skudår har skuddagen intet kalendernavn og de sædvanlige dagnavne rykkes frem med én dag.
(Se skemaet herunder)

Normalt år:	Skudår:	Dagens navn:
--	24	--- ---
24	25	Matthias
25	26	Victorinus
26	27	Inger
27	28	Leander
28	29	Øllegård