Athanasius.

                Torsdag 00:00

Athanasius.


Athanasius.


Athanasius.

                Torsdag 00:00

Torsdag: Den nordiske gud Tors dag, på oldnordisk: thorsdagr.
Den er også associeret med den romerske gud Jupiter. Hans farve er blå, eftersom dette reflekterer himmelen, som gerne regnes for at være blå. Jupiter var gudernes konge og repræsenterer denne kongelige autoritet såvel som kærlighed til landet og menneskene.
Et andet ord for Jupiter er "Jove". Ordet "Jovial" (betyder: "Som tilhører planeten Jupiter", "livlig", "munter") kommer fra dette og betydningen af dette ord kan give et godt billede af hvilken slags tanker, som associeres med Jupiter.
Den nordiske gud Tor er svarende til romernes Jupiter. Latin: dies Jovis Feria V, Feria quinta, fransk:Jeu-di.
Dagens tema: Viljens mål :
Først nu manifesteres viljens mål, ledebilledet dukker op i det af virkelighedserfaringer smedede materiale; udtrykt i torsdagens Tor, Jupiter, symbol for vækst og retningsbestemmelse.
Når man er født en torsdag:
Torsdagsbørn skal rejse mange, lykke mil.

Fakta om: 02. maj Dagens navn er: ATHANASIUS

Athanasius dag: Biskop fra Alexandria, som var født i Ægypten. Han blev forfulgt af kejser Constantiusi og måtte gemme sig i ørkenen i flere år indtil kejserens død i 361. Pave Julius I hjalp efter dette med, at få genindsat Athanius i sit embede. Athanasius regnes for en af de 4 græske kirkefædre. Han blev patriark i Alexandria i 328.
Biskop Athanasius fra Alexandria beskrives som en lille mand med en stor åndelig styrke. Han måtte i mange år gemme sig i ørkenen, da han blev forfulgt af kejser Constantius. Han var fortaler for den teologiske antagelse, "at Sønnen var af samme væsen som Faderen" og prædikede dermed imod Arianismen. Der var på den tid en stærk uenighed imellem kejseren og pavestolen, om netop dette spørgsmål. Opfattelsen om hvorvidt, "Sønnen var af samme væsen som Faderen", var til afstemning på et økumenisk koncil i Nikæa, afholdt under pave Sylvester I, år 325 og afstemningen sagde: 301 stemmer for og 70 imod.
Athanasius døde i 373 og man talte stadig om Arianismen i starten af 500 tallet.

ATHANASIUS

Biskop, kirkefader og -lærer. Født ca. 296 i Alexandria. Død 373 sammesteds. Festdag 2. maj. Endnu mens han kun var diakon, ledsagede Athanasius sin biskop til det første koncil i Nicæa i 325, hvor det arianske kætteri blev fordømt og tre år senere blev han selv valgt til biskop af Alexandria. Han ledede Kirken i Alexandria i 46 år, af hvilke han tilbragte mere end 17 i eksil på grund af sin kraftige modstand mod udbredelsen af arianismen, der støttedes af nogle af kejserne. Han blev først forvist til Trier i 335, men fik tilladelse til at vende hjem i 337, for blot to år senere atter at blive forvist. Denne gang drog han til Rom, hvor han opholdt sig i syv år.
Tiden fra 346 til 356 var stort set den fredeligste periode i hans liv og nogle af hans vigtigste værker stammer fra denne tid. Men kejser Constantius var fast besluttet på at få ham afsat og sendte soldater ud for at arrestere ham. Athanasius skjulte sig i ørkenen og fortsatte med at lede sin menighed derfra, indtil Constantius døde i 361. Herefter kom der endnu to korte eksilperioder, men fra 366 kunne han lede sin Kirke i fred indtil sin død. Han koncentrerede sig om at udbedre de skader, de mange år med stridigheder og uro havde forvoldt og han kunne uforstyrret skrive og prædike igen.
Skt. Athanasius var fysisk en lille mand, men åndeligt en kæmpe. Den engelske teolog og kardinal John Henry Newman har sagt, at i den urolige tid efter koncilet i Nicæa var det lægfolket - ikke biskopperne - der fastholdt den rette tro. Der var naturligvis undtagelser fra reglen og en af dem var Athanasius. Netop Newman har skrevet om ham, at han var "en usædvanlig mand... et vigtigt redskab efter aposteltiden til udbredelse og bevarelse af kristendommens hellige sandheder".
Ud over sine teologiske afhandlinger og sin polemik mod arianerne skrev Athanasius adskillige værker af historisk værdi, bl.a. den hellige eneboer Antonius' liv og bibelkommentarer med særlig henblik på salmerne. Ligeledes er nogle af hans breve bevaret. Han er dog ikke forfatteren til den trosbekendelse, der bærer hans navn. En munk i det 8. århundrede skrev: "Hvis du opdager en bog af Athanasius og ikke har noget papir at afskrive den på, så skriv den på dine skjorter". Skt. Athanasius er den ene af de fire store græske kirkefædre, som også omfatter Basilius den Store, Johannes Chrysostomus og Gregor af Nazianz.

Sankt Athanasius af Alexandria (græsk: Athanásios Alexandrías) (c. 296-298 - 2. maj 373), også kaldet Athanasius den store, Athanasius Bekenderen eller, primært i den koptisk-ortodokse kirke, Athanasius apostolske, var det tyvende biskop af Alexandria (som Athanasius I). Hans Bispeembede varede 45 år (c. 8. juni 328 - 2. maj 373), hvoraf over 17 år blev brugt i fem landflygtigheder bestilt af fire forskellige romerske kejsere. Han anses for at være en berømt kristen teolog, en kirke fader, den ledende fortaler for treenighedslæren imod Arianismen og noterede egyptiske leder af det fjerde århundrede.

Han huskes for sin rolle i konflikten med Arius og arianismen. I 325 havde Athanasius i en alder af 27, en ledende rolle mod Arianerne i det første koncil i Nikæa. På tidspunktet var han diakon og personlig sekretær for biskoppen af Alexandria, Alexander. Nikæa koncilet blev afholdt af Constantine I i maj-August 325 for, at løse den arianske holdning, at Sønnen var af samme væsen som Faderen.

I juni 328, i en alder af 30, blev tre år efter Nicæa og ved hvile af biskop Alexander, han ærkebiskop af Alexandria. Han fortsatte med at føre konflikt mod Arians for resten af sit liv og var beskæftiget med teologiske og politiske kampe mod kejsere Constantine store og Constantius II og magtfulde og indflydelsesrige Arian gejstlige, ledet af Eusebius af Nicomedia m.fl. Han var kendt som "Athanasius Contra Mundum". Inden for et par år efter sin afgang kaldte St. Gregor af Nazianz ham "Kirken søjle". Hans skrifter var velansete af alle kirkens fædre, som fulgte, i både vest og øst. Hans skrifter viser et rige hengivenhed til Word-Bliv-mand, stor pastorale bekymring og dybtgående interesse i munkevæsen.

Athanasius regnes som en af de fire store østlige kirkelærere i den romersk katolske kirke og i østlige ortodoksi, han hedder "Ortodoksi fader". Han er også fejret af mange protestanter, som etiketter ham "Canoniske fader". Athanasius er æret som en kristen helgen, hvis festdag er 2. maj i vestlige Kristendom, 15. maj i den koptiske ortodokse kirke, og 18. januar i andre østlige ortodokse kirker. Han er æret af den romersk katolske kirke, orientalske og østlige ortodokse kirker, lutheranere, og den anglikanske kommunion.

Biografi

Athanasius blev født i byen Alexandria eller eventuelt den nærliggende Damanhur i Nildeltaet omkring 296-298. Det er spekuleret at hans forældre var velhavende nok råd til at give ham en agtet verdslige læring. I sit tidligste arbejde, mod hedenske - om inkarnation, skriftlig før 319, han gentagne gange citeret Platon og bruges en definition fra Organon Aristoteles. Han blev også fortrolig med teorier af forskellige filosofiske skoler, og især med udvikling af nyplatonismen. I senere værker, han citerer Homer mere end én gang (Hist. Ar. 68, Orat. iv. 29). I sit brev til kejser Constantius præsenterer han et forsvar for sig bærer umiskendelige spor af en undersøgelse af Demosthenes de Corona.

Han kom fra en kristen familie, på trods af kilder for det modsatte, som i sine skrifter, han fortæller mere end én gang i en tante, der lærte ham nogle principper i den kristne tro, og en far, der gjorde det samme, som at nævne (en gang) moderen gør det samme. Han havde en katolsk præst, og senere i sit liv, i en af sine landflygtige, han gemte sig i sin fars grav i hvad der synes at blive beskrevet som en kristen kirkegård.

Han kunne græsk og indrømmede at han ikke kunne hebraisk (Se fx den terminologiske Festal brev St. Athan.) Det gamle testamente han citerer ofte kommer fra den græske Septuaginta-oversættelse. Uvidende om hebraisk, og kun sjældent appellerer til andre græske versioner (til Aquila engang i Ecthesis, at andre versioner én eller to gange på Salmernes bog), hans kendskab til det gamle testamente er begrænset til Septuaginta. Han var i stand til at skrive et brev i eksil, ikke har adgang til en kopi af skrifterne, og citerer fra hukommelsen hvert vers i det gamle testamente med en formodet henvisning til treenigheden uden at miste nogen. Kombinationen af bibelske undersøgelse og græske læring var karakteristisk for den berømte alexandrinske skole, Clement, Origenes, Dionysius og Theognostus.

På den tid hvor han studerede, var påvirkningen fra Origenes stadig mærkbar i traditionerne i den teologiske skole i Alexandria. Det var fra St. Alexander af Alexandria, biskoppen af Alexandria, 312-328, selv en Origenist, at St. Athanasius modtog sin vigtigste undervisning. Hans tidligste arbejde, mod hedenskab - om inkarnation, bærer spor af en Origenist alexandrinsk troede, men på en ortodoks måde. Han ændrede senere den filosofiske linie i School of Alexandria bort fra Origenist principperne såsom den "helt allegoriske fortolkning af teksten" Origenes har foreslået.

Tidligt liv

Alexandria i drengeårene var en indbegrebet - intellektuelt, moralsk og politisk - af etnisk forskelligartede græsk-romerske verden. Det var det vigtigste centrum for handel i det hele rige; og sin forrang som en emporium af ideer blev mere kommanderende end Rom eller Constantinople, Antiokia eller Marseille. Dens berømte catechetical skole, mens ofrer ingen af sine berømte passion for ortodoksi siden dagene af Pantaenus, Clement af Alexandria og Origenes fra Alexandria, var begyndt at tage på en næsten sekulære karakter i omfanget af dets interesser, og havde regnet indflydelsesrige hedninge blandt sine alvorlige revisorer.

St. Athanasius synes at have været bragt tidligt i livet under direkte tilsyn af de kirkelige myndigheder i sin fødeby. En historie er blevet bevaret ved Rufinus (Hist. Eccl., I, xiv). Biskop Alexander, havde så eventyret kører, inviteret en række kolleger prælater at møde ham på morgenmad efter en stor religiøs funktion. Mens Alexander ventede for sine gæster at ankomme, stod han ved et vindue, ser en gruppe drenge på play på seashore under huset. Han havde ikke observeret dem længe, før han opdagede at de efterligne den omfattende ritual af kristen dåb. Han sendte for børnene, og i den undersøgelse, der fulgte, blev det opdaget at en af drengene (ingen andre end Athanasius) handlede del af biskoppen og karakter var faktisk døbt flere af hans kammerater i deres leg. Alexander fast besluttet på at anerkende de forstillelse dåb som ægte, og besluttede at Athanasius og hans playfellows bør gå ind i uddannelse for at forberede sig til et gejstligt karriere.

Sozomen taler om hans "egnethed til præstedømmet", og gør opmærksom på den betydelige omstændighed, at han var "fra sine møreste år stort set selvlært". "Ikke længe efter dette," tilføjer den samme myndighed, biskop Alexander "inviterede Athanasius sin kommensale og sekretær. Han havde været veluddannede, og var bevandret i grammatik og retorik, og havde allerede, mens stadig en ung mand, og før de når Bispestolen, givet bevis for dem, der boede med ham i hans visdom og indsigt"(Soz., II, xvii). At "visdom og indsigt" manifesteret sig i et varieret miljø. Mens stadig en diakon under Alexanders pleje synes han at have bragt i et stykke tid i tætte relationer med nogle af solitaries i den egyptiske ørken, og navnlig med Anthonius den store, hvis liv han siges at have beskrevet.

Han blev ordineret til diakon af den moderne patriark, Alexander fra Alexandria, i 319. I 325 fungerede han som Alexanders sekretær på det første koncil i Nikæa. Allerede en anerkendt teolog og asketisk, var han det oplagte valg til at erstatte Alexander som patriarken af Alexandria på sidstnævntes død i 328, trods modstand fra tilhængere af Arius og Meletius af Lycopolis.

Patriarken

Athanasius brugte de første år af sit Patriarkat, til at besøge kirkerne i sit område, som på tidspunktet omfattede hele Egypten og Libyen. I denne periode etablerede han kontakter med eremitter og munkene i ørkenen, herunder Pachomius, hvilket ville være meget værdifuld for ham gennem årene. Kort tid derefter, blev Athanasius besat med tvister med det byzantinske rige og Arians, som ville besætte meget af sit liv.

Athanasius' første problem lå med Meletians, der havde undladt at overholde betingelserne i beslutningen på første koncil i Nikæa, som havde håbet på at genforene dem med kirken. Athanasius blev anklaget for mishandling Arianerne og tilhængerne af Meletius af Lycopolis, og var nødt til at besvare disse afgifter på en indsamling af biskopper i dæk, dækkets første synode, 335. På det møde, Eusebius af Nicomedia og andre tilhængere af Arius afsatte Athanasius. 6. November mødtes begge parter i tvisten med Constantine I i Konstantinopel. På dette møde blev Athanasius beskyldt for, at true med at forstyrre leveringen af korn fra Egypten, og uden nogen form for formel retssag, blev han forvist af Constantine I til Trier i Rhinlandet.

Efter kejser Constantine I's død, fik Athanasius lov til at vende tilbage til sit Sæde i Alexandria. Kort tid derefter fornyede Constantines søn, den nye Romerske kejser Constantius II, rækkefølge for Athanasius' forvisning i 338. Athanasius tog til Rom, hvor han var under beskyttelse af Constans, kejseren af vest. I løbet af denne tid, blev Gregory af Kappadokien installeret som patriark i Alexandria og tilranede sig den fraværende Athanasius. Athanasius derimod, forbliver i kontakt med sit folk gennem sine årlige Festal breve, i hvilke han også annoncerede, på hvilken dato påsken vil blive fejret samme år.

Pave Julius I skrev til Arius' tilhængere og opfordrede kraftigt til genindsættelsen af Athanasius, men denne indsats viste sig, at være forgæves. Han indkaldte til en synode i Rom i år 341, for at behandle sagen og på dette møde fandtes Athanasius, at være uskyldig i alle anklager rejst mod ham.

Athanasius eksilperioder

St. Athanasius' lange Bispeperiode varede 45 år (c. 8. juni 328 - 2. maj 373) hvoraf over 17 år blev tilbragt i fem landflygtigheder beordret af fire forskellige Romerske Kejsere, hér medtælles ikke de ca. seks episoder, hvor han måtte flygte i sikkerhed i Alexandria for, at undslippe folk der forsøgte at tage hans liv.

• Første eksil: under kejser Constantine I, i 2,5 år (11. jul. 335 - 22 Nov. 337); i Trier (Tyskland).
• Andet eksil: under kejser Constantius II, i 7,5 år (16. Apr. 339 - 21. okt 346); boede i Rom.
• Tredje eksil: under kejser Constantius III, i 6 år (9. Feb. 356 - 21. Feb. 362); i den egyptiske ørken.
• Fjerde eksil: under kejser Julian den frafaldne, 10 måneder (24. okt. 362 - 5. Sep. 363); i den egyptiske ørken.
• Femte eksil: under kejser Valens, 4 måneder (5. okt. 365 - 31. Jan. 366); i sin faders grav.

Dyrkelse

En del af Athanasius relikvier opbevares under St. Markus' Katedral i Cairo.
St. Athanasius blev oprindelig begravet i Alexandria i Egypten, men hans lig blev senere overført til Chiesa di San Zaccaria i Venedig, Italien. Under den Alexandrinske pave Shenouda IIIs besøg i Rom fra 4. til 10. maj 1973 gav pave Paul VI den koptiske patriark et relikvie af Athanasius, som han bragte tilbage til Egypten den 15. maj. Relikvierne fra St. Athanasius den store af Alexandria bevares i øjeblikket under den nye Sankt Markus' koptiske ortodokse katedral i Deir El-Anba Rowais, Abbassiya, Cairo, Egypten. Liget af St. Athanasius hviler fortsat i Chiesa di San Zaccaria.