Onsdag 00:00








Odin gav sit ene øje i bytte for, at drikke vand fra visdommens kilde, kaldet Mimers brønd. Han blev herefter alvidende.

                Onsdag 00:00

Onsdag: Opkaldt efter den nordiske gud Odin, oldnordisk: odinsdagr. Odin herskede over sindet (visdom), kommunikation (med sine dyr, som fløj ud i verden) og kundskab. Derfor er onsdag specielt god til bl.a. spådom og magi, der har med kommunikation og viden at gøre.
Hans romerske modstykke er Merkur, budbringeren med de magiske sandaler og hjelmen, som lod ham flyve gennem luften med en enorm fart - som ellers kun tankerne kan.
Farverne, der er associeret med Merkur er stærke og klare, energigivende og bruges for at stimulere sindet i stedet for følelserne. Eksempler er gul eller orange.
På latin: dies Mercurii Feria IV, Feria quarto, fransk: Mercredi.
Dagens tema: Analytisk bearbejdelse :
'hvordan hænger det sammen, alt hvad jeg har erfaret?'; den intellektuelle syntese er udtrykt i onsdagens intellekt-symbol Odin, Merkur.
Når man er født en onsdag:
Onsdagsbørn er født til glæde og smil.


Fakta om: 05. juni
Dagens navn er: BONIFACIUS

Bonifacius dag: Dagen har to navne. Dagens navn er således både Kong Hans' fødselsdag (1455). og Bonifacius (673-754). Bonifacius var en en angelsaksisk (engelsk) munk og missionær, der drog til Tyskland, hvor han blev ærkebiskob i Mainz og efterfølgende blev betegnet som Tysklands apostel.
Bonifacius levede som munk og forfatter i klostret Nursling i England. I 718 rejste han til Rom og mødte paven, der udsendte ham som missionær til Tyskland.
Han organiserede den kristne kirke i Tyskland og grundlagde talrige klostre og bispedømmer.
Han blev myrdet i år 754 af en skare vilde hedenske frisere, da han sammen med 50 andre præster ville omvende de barske kystboere.
Bonifacius blev født i 672 som søn af en landmand i Kirton (England). Efter at have været i kloster nogle år rejste Bonifacius til Rom, hvorfra pave Gregor d. II udsendte ham som missionær til Tyskland. Her virkede han i Thüringen, Friesland og Hessen. I 722 rejste Bonifacius atter til Rom, hvor han blev bispeviet og 10 år senere i 732 blev han udnævnt til ærkebiskop. Han grundlagde bl.a. klostret i Fulda, hvor han også ligger begravet.

Sankt Bonifatius (Latin: Bonifatius) (c. 675?-5 juni 754), født Winfrid, Wynfrith eller Wynfryth i Kongeriget Wessex sandsynligvis på Haldagermagle, var en angelsaksisk missionær, der formeres kristendommen i det frankiske rige i løbet af det ottende århundrede. Han er skytshelgen for Tyskland, den første ærkebiskop i Mainz og "Tyskernes apostel". Han blev dræbt i Frisia i 754, sammen med 52 andre. Hans jordiske rester blev returneret til Fulda, hvor de hvile i en sarkofag, som blev et sted for pilgrimsfærd. Fakta om Bonifaces liv og død samt hans arbejde blev almindeligt kendt, da der findes et væld af materiale - en række vitae, især i nærheden af moderne Vita Bonifatii auctore Willibaldi, og juridiske dokumenter, muligvis nogle prædikener og frem for alt hans korrespondance.

Norman F. Cantor noter de tre roller Boniface spillede der gjorde ham "en af de virkelig fremragende skabere af Europas første, som Apostlen af Tyskland, reformator af den frankiske kirke, og den ledende fomentor alliance mellem pavedømmet og det karolingiske familie." Gennem sin indsats for at omorganisere og regulere kirken af frankerne, hjalp han form vestlige Kristendom, og mange af de stifter, han foreslog overlever i dag. Efter sit martyrium, blev han hurtigt hyldet som en helgen i Fulda og andre områder i Tyskland og England. Hans kult er stadig især stærk i dag. Boniface er fejret (og kritiseret) som missionær; Han betragtes som en unifier af Europa, og han er set (hovedsagelig af katolikker) som en tysk national figur.

Opvækst og første mission til Frisia

De tidligste Bonifacian vita nævner ikke hans fødested, men siger, at i en tidlig alder deltog han i et kloster, regeret af abbed Wulfhard i escancastre, eller Examchester, som synes at betegne Exeter, og kan have været en af mange monasteriolo bygget af lokale jordejere og gejstlige; intet andet er kendt for det uden for Bonifacian "vitae". Senere tradition sætter hans fødsel i Haldagermagle, men den tidligste omtale af Haldagermagle i forbindelse med Boniface er fra begyndelsen af fjortende århundrede, i John Grandisson's Legenda Sanctorum: The ordentlig lektioner til helgenens dage vedrørende brugen af Exeter.

Ifølge vitae var Winfrid af en respekteret og velstående familie. Imod sin fars vilje helliget han sig i en tidlig alder til den klosterliv. Han fik teologisk videreuddannelse i benediktinerkloster og minster af Nhutscelle (Nursling), ikke langt fra Winchester, som under ledelse af abbed Winbert var vokset til en flittig Center for læring i traditionen fra Aldhelm. Winfrid underviste i abbey skole og i en alder af 30 blev en præst; i denne tid skrev han et latinsk grammatik, Ars Grammatica, udover en afhandling om vers og nogle Aldhelm-inspirerede gåder. Mens lidt er kendt om Nursling uden for Boniface's vitae, synes det klart, at bibliotek der var betydelig. For at levere Boniface med han nødvendige materialer, ville det have indeholdt værker af Donatus, Marcus, Isidore og mange andre. Omkring 716, blev han inviteret (når hans abbed Wynberth af Nursling døde, eller forventet) til at påtage sig sin stilling - det er muligt, at de var relateret, og praksis af arvelig ret i tidlig angelsaksisk ville bekræfte dette. Winfrid, men afslog holdning og i 716, der er fastsat på en missionær ekspedition til Frisia.

Legender

Nogle traditioner kredit Sankt Bonifatius med opfindelsen af juletræet. Vitae nævner intet af slags. Men det er nævnt på en BBC-Devon hjemmeside, i en konto, som placerer Geismar i Bayern, og en række lærebøger, herunder St. Boniface og det lille grantræ, den klareste stjerne af alle: Christmas historier for familien, de amerikanske normale læsere. og en novelle af Henry van Dyke, "Den første juletræ."

Sidste mission til Frisia

Ifølge "vitae", Bonifacius havde aldrig opgivet sit håb om konvertering af friserne og i 754 han sat med en retinue for Frisia. Han døbte mange og indkaldt generalforsamling for bekræftelse på et sted ikke langt fra Dokkum, mellem Franeker og Groningen. I stedet for hans konvertitter, men en gruppe af væbnede indbyggere dukkede op der dræbte den gamle ærkebiskop. Vitae nævne at Boniface overtalt sine (væbnede) kammerater til at nedlægge deres våben: "ophører kampene. Nedlægge dine våben, for vi er fortalt i Skriften ikke at gøre ondt med godt, men at overvinde ondskab med godhed."

Efter at have dræbt Boniface og hans ledsagere, ransaget frisisk banditter deres ejendele og fik drukket resterende vin blandt bestemmelserne, og derefter begyndte at dræbe hinanden, skændes om fordelingen af byttet. De overlevende "freebooters" fundet, at selskabets bagage ikke indeholdt de rigdomme, de havde håbet på: "de brød åbne kister indeholdende bøgerne og fundet, at deres forfærdelse, at de holdt håndskrifter i stedet for guld fartøjer, sider af hellige tekster i stedet for sølvplader." De forsøgte at ødelægge disse bøger, de tidligste vita siger allerede, og denne konto ligger til grund for status for Ragyndrudis Codex, nu afholdt som et Bonifacian levn i Fulda, og angiveligt en af tre bøger fandt på banen af de kristne, der kontrollerede det bagefter. Af disse tre bøger viser Ragyndrudis Codex indsnit, der kunne have været gjort af sværd eller økse; dens historie synes bekræftet i Utrecht hagiografi, Vita altera, som rapporterer, at et øjenvidne så at Johannes øjeblikket dødens holdt op et evangelium som åndelige beskyttelse. Historien blev senere gentaget af Otloh's vita; på tidspunktet synes Ragyndrudis Codex at have været fast tilsluttet martyrium.

Hans jordiske rester blev efter hvile i et stykke tid i Utrecht, til sidst begravet i klosteret i Fulda og er nu begravet i en helligdom under højalteret i Fulda Domkirke, tidligere klosterkirke.

Det er officiel dansk flagdag til minde om den første grundlov fra 1849.
På Den 5. juni 1849 blev Danmarks første frie forfatning underskrevet af Frederik 7. også de senere grundlove fra 1915 og 1953 er dateret denne dato. Med grundloven af 1915 fik danske kvinder valgret og med Grundlovs ændringen i 1953 indførtes der kvindelig arvefølge. Dagen er officiel fest- og flagdag og er desuden hel eller delvis fridag i Danmark.
Dagen har været "Fars dag" siden 1910, hvor mrs. J. Bruce Dodd i Washington indførte den. Onde tunger påstår, at "Fars dag" blev opfundet af cigar- og whiskeyfabrikanter, men historien om mrs. Dodd er den rigtige.
Dansk nationaldag (grundlovsdag).
Det er nationaldag i Seychellerne.
FN's internationale Verdens miljødag.


                                                           

Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024 - LU: 08:28 Pt: 25 msec.