Onsdag 00:00






Odin gav sit ene øje i bytte for, at drikke vand fra visdommens kilde, kaldet Mimers brønd. Han blev herefter alvidende.

                Onsdag 00:00

Onsdag: Opkaldt efter den nordiske gud Odin, oldnordisk: odinsdagr. Odin herskede over sindet (visdom), kommunikation (med sine dyr, som fløj ud i verden) og kundskab. Derfor er onsdag specielt god til bl.a. spådom og magi, der har med kommunikation og viden at gøre.
Hans romerske modstykke er Merkur, budbringeren med de magiske sandaler og hjelmen, som lod ham flyve gennem luften med en enorm fart - som ellers kun tankerne kan.
Farverne, der er associeret med Merkur er stærke og klare, energigivende og bruges for at stimulere sindet i stedet for følelserne. Eksempler er gul eller orange.
På latin: dies Mercurii Feria IV, Feria quarto, fransk: Mercredi.
Dagens tema: Analytisk bearbejdelse :
'hvordan hænger det sammen, alt hvad jeg har erfaret?'; den intellektuelle syntese er udtrykt i onsdagens intellekt-symbol Odin, Merkur.
Når man er født en onsdag:
Onsdagsbørn er født til glæde og smil.


Fakta om: 24. juli
Dagens navn er: CHRISTINA

Christinas dag: Hun var blot elleve år da hendes far lod hende martyrdræbe, for at have spottet hans hedenske afgudsbilleder.
Legenden om Skt. Christina handler om en jomfru, der på grund af sin skønhed blev spærret inde i et tårn af sin far og under sin indespærring selv fandt frem til kristendommen. Hun blev af en række forskellige dommere udsat for trusler og pinsler, der skulle føre hende væk fra kristendommen, men hun modstod. Efter mange forgæves forsøg på at aflive hende lod den sidste i rækken af dommere hende skyde ihjel med pile.
Christina-legenden knytter sig til to helgeninder, nemlig Sankt Christina af Tyrus og Sankt Christina af Bolsena. Intet fødsel- eller dødsår.
Skt. Christine blev æret ved Bolsena søen i Latium og hendes legende er ganske simpelt den om Skt. Christine af Tyre, importeret fra Østkirken og tilpasset lokale forhold. Begge legender beretter om gennemlevede lidelser og overnaturlige hændelser, men er uden historisk værdi. Der findes rester af en tidlig kristen kirkegård ved Bolsena, men de beviser, der eksisterer for, at det skulle være stedet for den martrede Christine, er ikke tilfredsstillende.
Hun døde ca. i det 5. århundrede.

Sankt Christina af Bolsena, også kendt som Christina af Tyre, eller i den østlige ortodokse kirke som den store Martyr Christina er æret som en kristen martyr fra det tredje århundrede. Arkæologiske udgravninger af en underjordisk kirkegård bygget på hendes grav har vist, at hun var højt agtet i Bolsena i det fjerde århundrede.

Liv

Eksistensen af Christina selv er relativt godt dokumenteret. Selv om nogle versioner af hendes legende placerer hende i Tyre (Phoenicia), peger de mest troværdige beviser på Bolsena: en gammel by i Mellemitalien, nær et Etruskisk sted kaldet Volsinium, med katakomber i hvilke arkæologer har fundet rester af en tidlig kristen kirke og den kvindelige martyrs grav. Indskrifter fundet på stedet bekræfter at denne martyr havde navnet Christina og at lokalsamfundet ærede hende som en helgen ved udgangen af det fjerde århundrede. Noget understøttende dokumentation fra en sjette århundredes mosaik i basilikaen St. Apollinare Nuovo i Ravenna, som indeholder en procession af jomfruhelgener kaldet Christina, iført en martyr's krone.

Martyren Christina levede i det tredje århundrede. Hun blev født ind i en rig familie og hendes far var guvernør af Tyre. I en alder af 11 var hun usædvanligt smuk, og mange ønskede at gifte sig med hende. Christinas far, forestillede sig imidlertid, at datteren skulle blive en hedensk præstinde. Derfor placerede han hende i en speciel bolig hvor han havde oprettet mange guld og sølv idoler, og han befalede sin datter at brænde røgelse for dem. To ansatte deltog Christina.

Ifølge kilder, blev Christina én gang besøgt af en engel, der instruerede hende i den sande tro. Englen kaldte hende en Kristi brud og fortalte hende om hendes fremtidige lidelser. Christina smadrede alle idoler i sit værelse og kastede dem ud af vinduet. I besøger hans datter, Christinas far, Urban, spurgte hende, hvor alle idoler var forsvundet. Christina var tavs. Efter at have sammenkaldt tjenerne, fik Urban sandheden ud af dem.

Legenden om Sankt Christina

Christina er en tidlig jomfru martyr med en legende for fantasifulde meget historiske troværdighed. Intet vides nu om hendes liv. Men fra det niende århundrede, var en beretning om hendes martyrium sammensat, der udviklede mange varianter. Ifølge disse, blev hun født i Tyrus (østlige historier) eller i Persien (vestlige historier) i løbet af tredje århundrede eller femte århundrede.

Optegnelserne om hendes martyrium varierer meget, men der er tilsyneladende enighed om nogle detaljer: Christina var datter af en velhavende hedensk magistrate kaldt Urbanus, der fik hans datter tortureret på grund af hendes tro, men Gud modarbejdede hans indsats på flere gange. Arten af torturen varierer med hver fortæller, og kan omfatte jern kroge, grilning af brand, placering i en ovn, tortur på hjulet, angreb af slanger, assailment af pile, drukning bundet til en møllesten og andre assorterede metoder, som hun overlever. Efter hendes fars død, hans efterfølger, Dion, fortsatte med at torturere hende. I alle versioner af fortællingen Christina tiden forgår, men ikke før Gud udstiller sin vrede af surring ud på hendes bødler.

Nogle forskere har konkluderet, at hendes legende resultatet af fromme fiktion bliver forvekslet med historie. Temaet for hendes legende (en smuk kristen jomfru der tortureres til døde af hedenske mænd, der til gengæld lider Guds vrede) gentages i mange antikke og middelalderlige hagiographier, især hos Sankt Barbara.

Katolske kirke

Posten for hende i 2004 Roman Martyrology er meget kort: "På Bolsena i Toscana, Sankt Christina, Virgin og Martyr". Hun var engang inkluderet i den generelle romerske kalender. Den Tridentine kalender gav hende en mindehøjtidelighed i messen af Vigil af Sankt Jakob. Når i 1955 undertrykt Pave Pius XII denne vigil, fejringen af Sankt Christina blev en "simpel" og i 1960 en "mindehøjtidelighed". 1969 revisionen udelader hende fra kalenderen, "fordi intet er kendt om dette jomfru og martyr fra hinanden fra hendes navn og hendes begravelse i Bolsena", men ikke fra den Martyrologi, den officielle liste over anerkendte helgener. Ifølge de nuværende regler i Roman Missal, kan Sankt Christina blive fejret med en "mindehøjtidelighed" overalt på sin festdag, medmindre i nogle lokaliteter en obligatorisk fest er tildelt til den pågældende dag.

Relikvier

Toffia i provinsen Rieti viser hendes relikvier i en gennemsigtig urne. Palermo, hvor Christina er en af fire skytshelgener, hævder også at have hendes relikvier.

Den østlige tradition, der forbinder Sankt Christina med Tyre, Libanon kan være på grund af forveksling med navnet på en lokalitet i nærheden af Bolsena.

St. Johannes Evangelistens Cathedral i Cleveland Ohio hævder "i opstandelsen kapel, under alteret, er et relikvieskrin af St. Christine, herunder hele hendes skelet og små hætteglas med hendes blod. Relikvier blev præsenteret til ærkebiskop Schrembs i 1928 af Pave Pius XI. Tradition siger, at Christina var en pige på 13 eller 14, der døde for hendes tro omkring 300 e.kr."

Miraklet i Bolsena

En anden legende er tilsluttet St. Christina. Mirakel Bolsena, ofte anset for at være katalysator for festen af Corpus Christi, minder om en begivenhed i regionen Umbrien i Italien i 1263. En præst ved navn Peter fra byen Prag nærede tvivl om transsubstantiation af værten i messen, og under hans pilgrimsfærd mod Rom bad om at blive fritaget for sit spørgsmål. Samtidig siger ordene fra indvielsen i kirken St. Christina i Bolsena, dryppede værten blod på hænderne og på kluden nedenfor. Miraklet i Bolsena er afbildet på væggene i Vatikanet i et maleri af Raphael.


                                                           

Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024 - LU: 20:03 Pt: 27 msec.