Torsdag 00:00

                Torsdag 00:00

Torsdag: Den nordiske gud Tors dag, på oldnordisk: thorsdagr.
Den er også associeret med den romerske gud Jupiter. Hans farve er blå, eftersom dette reflekterer himmelen, som gerne regnes for at være blå. Jupiter var gudernes konge og repræsenterer denne kongelige autoritet såvel som kærlighed til landet og menneskene.
Et andet ord for Jupiter er "Jove". Ordet "Jovial" (betyder: "Som tilhører planeten Jupiter", "livlig", "munter") kommer fra dette og betydningen af dette ord kan give et godt billede af hvilken slags tanker, som associeres med Jupiter.
Den nordiske gud Tor er svarende til romernes Jupiter. Latin: dies Jovis Feria V, Feria quinta, fransk:Jeu-di.
Dagens tema: Viljens mål :
Først nu manifesteres viljens mål, ledebilledet dukker op i det af virkelighedserfaringer smedede materiale; udtrykt i torsdagens Tor, Jupiter, symbol for vækst og retningsbestemmelse.
Når man er født en torsdag:
Torsdagsbørn skal rejse mange, lykke mil.

Fakta om: 08. august Dagens navn er: RUTH

Ruths dag: Opkaldt efter den gammeltestamentlige skikkelse Ruth, hvis liv skildres i Ruths bog. Ruth var svigerdatter til Naomi og meget from, som det berettes i Det Gamle Testamente. Ruth var moabit, et folkeslag, som jøderne hadede, men hun konverterede til jødedommen og blev i henhold til legenderne oldemoder til David og dermed er Jesus, der jo er af Davids slægt, også efterkommer af Ruth. I følge en beretning i det gamle testamente gik Ruth ud i marken for at samle aks for at tækkes markens ejer og i følge beretningen blev hun også gift med ham. Hun hævdes at være kommet med denne udtalelse: "Dit folk skal være mit folk og din Gud skal være min Gud".

I Sverige flages der for dronning Silvias navnedag.

Se mere om navnedage.

Ruths bog

Ruths bog (hebr. Megilat Rut "Skriftrullen om Ruth") er en af bøgerne i Ketuvim ("Skrifterne") som er en del af den jødiske tanakh, og en af skrifterne i Det Gamle Testamente. Det er en af de korteste bøger i Bibelen, og består kun af fire kapitler. Bogen handler om israelitten No'omi, som mister sine sønner og rejser med sine svigerdøtre til Israel. Svigerdatteren, moabitten Ruth, bliver her gift med Boaz og dermed forfader til kong David.

Titel

Den fulde version af titlen (Ruths bog) på hebraisk (Megillat Ruth) er navngivet efter en ung kvinde fra Moab, der er oldemor til David og, ifølge den kristne tradition, stammoder til Jesus.
Titlen, Megillat Ruth, som betyder "Ruths skriftrulle", placerer bogen som en del af Megillot (de fem "festruller"). Goswell argumenterer for, at Ruth er hovedpersonen i bogen selv om No'omi er den centrale person, og således "kan bogen betragtes som meget passende navngivet." De andre bibelske bøger, der har navn efter kvinder, er Esters bog og Judits bog (hvilket dog ikke gælder for jøder og de fleste protestanter, der udelukker Judits bog som apokryfisk).

Synopsis

I Dommertiden, da der var hungersnød, udvandrede en israelistisk familie fra Betlehem med Familiens overhoved Elimelek, hans kone No'omi deres sønner Maklon og Kiljon til det nærliggende land Moab. Elimelek dør, og sønnerne gifter sig med to moabitiske kvinder: Maklon gifter sig med Ruth og Kiljon gifter sig med Orpa.

No'omis to sønner dør også, hvorefter No'omi beslutter sig for at vende tilbage til sit hjemland, Juda. Hun fortæller sine to svigerdøtre, at de hver skal vende tilbage til deres mødres huse og gifte sig på ny. Orpa forlader hende modstræbende; hvorimod Ruth siger "Du må ikke tvinge mig til at forlade dig og vende tilbage. Nej, hvor du går hen, vil jeg gå, hvor du bor, vil jeg bo; dit folker mit folk, og din Gud er min Gud. Hvor du dør, vil jeg dø, og der vil jeg begraves. Herren ramme mig igen og igen: Kun døden skal skille os!" (Ruth 1:16-17)

De to kvinder vender tilbage til Betlehem omkring tiden for byghøsten. For at forsørge sin svigermor og sig selv går Ruth i markerne for at samle aks. Den mark, hun samler på, tilhører en mand af samme slægt som Elimelik ved navn Boaz, som er venlig mod hende, fordi han har hørt om hendes loyalitet over for hendes svigermor. Ruth fortæller sin svigermor om Boaz' venlighed, og hun samler aks på hans mark i resten af høstsæsonen.

Da Boaz er en nær slægtning er han forpligtet til at være løser og gifte sig med Maklons enke, Ruth, for at fastholde familiebåndet. No'omi sender Ruth til tærskepladsen om natten og instruerer hende at lægge sig ved Boaz' fødder. Ruth følger instruktionerne, hvorefter Boaz vågner og spørger, "Hvem er du?" Ruth identificerer sig og beder Boaz dække hende med hans kappe (hvilket er en tilkendegivelse af at hun tilhører ham). Boaz erklærer, at han er villig til at løse Ruth, men informerer hende om, at der er en anden mandlig slægtning, som har førsteret til svogerægteskab.

Den næste morgen drøfter Boaz sagen med den anden løser foran byens ældste. Den anden slægtning er ikke villig til at risikere sin egen ejendoms arv ved at gifte sig med Ruth og frasiger sig derfor sin ret som løser, hvormed han tillader Boaz at gifte sig med Ruth. Aftalen bekræftes ved at løseren tager sin sandal af og giver den til Boaz. (Ruth 4:7-18)

Boaz og Ruth bliver gift og får en søn kaldet Obed (som svogerpligtens sædvane tro også betragtes som søn eller arving til Elimelek (og dermed No'omi)). I slægtshistorien, som afslutter bogen, nævnes det at Obed er efterkommer af Peres, Judahs søn, og samtidig bedstefar til David.

Forfatterskab og tidsfæstning

Bogen identificerer ikke sin forfatter. Den tilskrives traditionelt profeten Samuel, men betragtes nu som en fortælling fra den hellenistiske tid.

Ruth møder Boaz

v1 No'omi havde en slægtning på sin mands side, en velstående mand af Elimeleks slægt; han hed Boaz.
v2 Moabitten Ruth sagde nu til No'omi: Jeg vil gå ud på marken og samle aks efter den, som vil vise mig velvilje. Hun svarede: Gå blot, min datter!

v3 Så gik hun ud på en mark og samlede aks efter høstfolkene. Nu traf det sig, at den mark tilhørte Boaz, der var af Elimeleks slægt.
v4 Boaz, der netop var kommet fra Betlehem, sagde til høstfolkene: Herren være med jer! og de svarede: Herren velsigne dig!
v5 Så spurgte Boaz den karl, som havde opsyn med høstfolkene: Hvor hører den pige hjemme?
v6 Karlen, som havde opsyn med høstfolkene, svarede: Det er den moabitiske pige, der kom tilbage fra Moabs land sammen med No'omi.
v7 Hun spurgte, om hun måtte samle aks mellem negene efter høstfolkene. Hun gik i gang og er blevet ved fra i morges lige til nu; hun var kun hjemme et kort stykke tid.
v8 Så sagde Boaz til Ruth: Hør her, min pige, du skal ikke gå hen og samle på nogen anden mark; gå ikke herfra, men hold dig til mine piger.
v9 Hold øje med, hvor på marken de høster, og følg efter dem. Jeg skal nok give karlene besked om, at de skal lade dig være i fred. Og når du bliver tørstig, kan du bare gå hen til karrene og drikke det, karlene øser op.
v10 Da kastede hun sig til jorden og sagde til ham: Hvordan har jeg dog vundet din velvilje, så du kendes ved mig, skønt jeg er fremmed?
v11 Boaz svarede hende: Jeg har hørt om alt det, du har gjort for din svigermor efter din mands død, at du forlod din far og mor og dit fædreland og rejste til et folk, du ikke kendte i forvejen.
v12 Måtte Herren gengælde dig, hvad du har gjort! Måtte du få den fulde løn af Herren, Israels Gud, nu da du har søgt ly under hans vinger!
v13 Så sagde hun: Måtte jeg bevare din velvilje, herre! Du har trøstet mig og talt venligt til din trælkvinde, skønt jeg ikke engang er som en af dine trælkvinder.
v14 Ved spisetid sagde Boaz til hende: Kom herhen og få et stykke brød, og dyp det i vineddiken. Så satte hun sig hos høstfolkene, og han rakte hende noget ristet korn. Hun spiste sig mæt og kunne endda levne.
v15 Da hun rejste sig for at samle aks, gav Boaz sine karle den besked: Hun må også samle aks mellem negene; I må ikke forulempe hende!
v16 I kan også trække aks ud af knipperne til hende og lade dem ligge, så hun kan samle dem; lad være med at true ad hende!
v17 Så samlede hun aks på marken, til det blev aften, og da hun havde tærsket det, hun havde samlet, var der omtrent en efa byg.

v18 Hun bar det ind til byen, og hendes svigermor så, hvad hun havde samlet. Derpå tog hun det frem, hun havde levnet, da hun havde spist sig mæt, og gav det til No'omi.
v19 Svigermoderen spurgte hende: Hvor har du samlet aks i dag, hvor har du arbejdet? Velsignet være han, som ville kendes ved dig! Så fortalte hun sin svigermor, hvem hun havde arbejdet hos: Den mand, jeg har arbejdet hos i dag, hedder Boaz.
v20 Da sagde No'omi til sin svigerdatter: Herren velsigne ham, Herren som ikke svigter sin troskab mod de levende og de døde! Og No'omi sagde til hende: Den mand er i slægt med os, han er en af vores løsere.
v21 Moabitten Ruth sagde: Han sagde oven i købet til mig: Du skal holde dig til mine karle, til de er helt færdige med at høste for mig.
v22 Og No'omi sagde til sin svigerdatter Ruth: Det er godt, min datter. Når du går sammen med hans piger, bliver du ikke forulempet på en anden mark.
v23 Så holdt hun sig til Boaz' piger og samlede aks, til byghøsten og hvedehøsten var ovre; og hun blev boende hos sin svigermor.