Søndag 00:00










Solvognen herover, der kan ses på Nationalmuseet, er et nationalklenodie i bronze og guld fra bronzealderen. Solvognen er en hulstøbt hest, der trækker en solskive. Hesten og skiven står på resterne af seks hjul. Solskiven er belagt med guld med fine mønstre.
Solvognen blev fundet den 7. september 1902 i Trundholm Mose, Nørre Asmindrup Sogn i Odsherred i forbindelse med den første pløjning af mosen. Finderen, Frederik Willumsen, hjembragte fundet, og lod sin søn lege med hesten i den tro, at figuren bare var et stykke gammelt legetøj.
Solvognen er dateret til ældre bronzealder, ca. 1350 f.Kr.

                Søndag 00:00

Søndag: Navnet kommer fra det nordiske sunnudagr eller 'soldag', og søndag er derfor forbundet med solen, solguder og med solens gyldne og gule farver.
Solens energi bringer liv, hvilket også påvirker søndag, lige som det er god tid for at fremme helse og velstand.
Solen/Solaris. latin: dies Solis Feria I, Feria primo. Var oprindeligt den første dag i ugen jvf. skabelsesberetningen i Bibelen: "På den første dag skabte han lyset ..."
Blev tidligere også kaldt Sønnens dag, fordi Jesus blev født på en søndag.
Dagens tema: Befrugtning :
'viljens fødsel'; udtrykt i søndagens Sol, der netop symboliserer vilje, jeg, individualitetens nedslag i evighedens cykliske processer.
Når man er født en søndag:
Søndagsbørn skal leve længe og hele sin tid have fuldt op af penge.


Fakta om: 15. september
Dagens navn er: ESKILD

Eskilds dag: Missionæren fra Sverige der blev stenet ihjel af hedninge ved Eskilstuna.
Eskil var formentlig englænder og han blev sendt til Sverige for at omvende de ukristelige svenskere og gøre dem til gode kristne. Han var i familie med Skt. Sigfrid, som han tidligere havde ledsaget under hans mission til Sverige. Hans forehavende lykkedes mange steder i specielt Södermanland, hvor han blev viet som biskop af Strängnäs.
Eskil mødte dog også megen modstand og det gik galt, da han kritiserede en lokal fest og betegnede den som en afguderisk fest. Han blev angrebet af stenkastende modstandere, som dræbte ham i år 1080.
Eskil blev begravet på det sted, hvor han blev dræbt, efter at en stemme fra himlen sagde at han skulle begraves, hvor han lå.
Han blev senere kåret til helgen og stedet hvor han blev dræbt blev opkaldt efter ham og hedder idag Eskilstuna.
Død ca. 1080.

Dagen har sandsynligvis sit navn efter den Engelske munk Eskild. Ansgar havde tidligere prøvet at kristne svenskerne uden særlig held. Nu blev den fromme Eskild så sendt til Sverige for at gøre svenskerne til gode kristne. Men Eskild havde mange hedenske fjender som stenede ham og dræbte ham i år 1016 de slæbte hans lig med sig indtil det ikke længere lod sig slæbe med. Der nedgik nu besked fra himlen om at han nu skulle jordes og da var man netop nået til Eskilstuna. Men ifølge svenske kilder havde han da forinden ladet opføre en stavkirke på Eskilstuna åens venstre bred, den blev dog allerede i 1000tallet erstattet af en romersk stenkirke og af denne eksistere stadig den nordre og vestre væg. I andre kilder er hans festdag sat til 12. september.

Eskil levede sandsynligvis under regeringstid af Kong Inge ældre i slutningen af 1000-tallet. Ifølge kilden nærmest i tid, en legende af den danske konge Sankt Knud, forfattet ca 1122 af Ælnoth fra Canterbury, en angelsaksisk præst, der havde bosat sig i Danmark, en "Eskillinus", en dansk biskop af ædel oprindelse, blev dræbt af de "vilde barbarer" (angivet som Suethi et gode, dvs svenskerne og Geats) blandt hvem han prædikede evangeliet.
I sin udviklede form, legenden om Eskil er attesteret fra 1200-tallet og kendt fra et par forskellige kilder: Ifølge dette, han var vellykket i sin mission under regeringstid af Kong Inge, men dræbt af Blot-Svend Estridsen, når de forsøger at stoppe en hedensk offer på den bakke, hvor domkirken Strängnäs nu står. Han siges at have været dræbt ved stening og med økser og stenene blev senere hans attribut. Legenden viser stilistiske indflydelse fra forskellige kilder, herunder legenden om Sankt Olaf af Norge.
Dyrkelsen af Eskil spredtes i Sverige og Danmark (Odense) og Norge (Trondheim). Eskils fest (og dødsdag) var den 11 juni, men det blev senere flyttet, undtagen i bispedømmet Strängnäs, til 12 juni i orden ikke at kollidere med fest Barnabas. Relikvier af Eskil eksisterede i kirken Eskilstuna, som traditionelt blev betragtet som hans gravsted, såvel som i andre kirker i bispedømmet Strängnäs andetsteds i Sverige og i Roskilde og København i Danmark.

Eskild, en angelsaksisk munk

Sankt Eskil (d. 1069) var en angelsaksisk munk især æret i slutningen af det 11. århundrede i provinsen Södermanland, Sverige. Han var grundlæggeren af den første stift af jorden omkring søen Mälaren, i dag Stift Strängnäs. Han er skytshelgen for Södermanland og Stift Strängnäs.

Sankt Eskil blev sendt som missionær biskop på Mälaren landskaber ved Sankt Sigfrid Växjö sammen med Sankt Botvid og Sankt David. Botvid ligger begravet i Botkyrka, i dag en forstad til Stockholm i den østlige del af Södermanland. Alle tre helgener er kendt for at være omkommet forsøger at kristne mennesker, der bor omkring søen Mälaren og både Eskil og Botvid er blevet gjort skytshelgener Södermanland Amt. David har gjort skytshelgen Västerås og provinsen af Västmanland. De er alle kilder til flere middelalderlige legender.

Sankt Eskil gjorde landsbyen tun (i dag Eskilstuna) hans missionær bispedømme og senere, omkring 1080, gjorde han en 30 km lange rejse øst for tun til Strängnäs, en oldnordisk helligt sted. Sankt Eskil blev stenet til døde, ifølge traditionen, fordi han forstyrrede en hellig ritual. Sankt Eskils tilhængere besluttet at tage hans lig tilbage til tun. Den lokale tradition siger, at i løbet af denne rejse, blev hans krop placeret på jorden, og at en mirakuløs forår strømmede fra at stedet, og begyndte at strømme ud af bjergsiden lige uden Strängnäs. Fjederen er kendt som foråret Sankt Eskil.

Sankt Eskil blev begravet i sit kloster i tun. Strängnäs blev senere omdannet til kristendommen og bispedømmet at Eskil havde skabt i tun blev flyttet eller genskabt i Strängnäs.

Veneration

Strängnäs Domkirke blev senere bygget på samme sted af den hedenske ritual Eskil havde observeret. Dette bekræftes da bakken, hvor katedralen står nu er kendt for at have været den rituelle websted og at den første trækirke bygget der var dedikeret til Sankt Eskil. Den gamle kirke og gravplads Sankt Eskil i tun senere blev en af de første klostre i regionen. Når Tun fik priviligies "Eskil" blev tilføjet i navnet, skaber Eskilstuna.

Eskil sandsynligvis levede under regeringstid af kong Inge den Ældre i slutningen af det 11. århundrede. Ifølge kilden nærmest i tid, en legende i den danske konge Sankt Knud, forfattet omkring 1122 af Ælnoth fra Canterbury, en angelsaksisk præst, der havde bosat sig i Danmark, en "Eskillinus", en engelsk biskop af ædle oprindelse, blev dræbt af de "vilde barbarer" (angivet som Suethi et gothi, dvs svenskerne og Geats) hvoriblandt han prædikede evangeliet.

I sin mere udviklede form, er legenden om Eskil attesteret fra det 13. århundrede og er kendt fra et par forskellige kilder: I henhold til dette, var han en succes i sin mission under regeringstid af kong Inge, men dræbt af Blot-Svend da de forsøger at stoppe en hedensk offer på bakken, hvor Strängnäs Domkirke nu står.
Blot-Svend, (Svend offerpræst) var en svensk konge C. 1080, der afløste sin kristne svoger Inge, som konge af Sverige.
Han siges at være blevet dræbt ved stening og med økser, og stenene senere blev hans attribut. Legenden viser stilistisk påvirkning fra forskellige kilder, herunder legenden om Sankt Olaf af Norge.


                                                           

Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024 - LU: 23:59 Pt: 29 msec.