Maleri af Benoît Le Coffre.

                Fredag 00:00


Pastel udført af Rosalba Carriera


Kronprins Frederik (IV) med sin far og brødre Christian og Carl.


Portræt af Kronprins Frederik, udført af Hyacinthe Rigaud.


Frederik den 4.'s sarkofag (til venstre) i Roskilde Domkirke


Frederik IV's signatur


Helgenerne Andronicus Probus, og Tarachus


Andronicus Probus, og Tarachus martyrdød



                Fredag 00:00

Fredag: Dagen gengiver navnet på gudinderne Frigg og Freja, svarende til romernes Venus.
Venus var den romerske gudinde for skønhed og kærlighed, og hendes farve var grøn og symboliserede frugtbarhed og vækst.
Planeten Venus er let at se på himmelen, når det er stjerneklart. Den er ofte, til trods for at det er en planet, blevet kaldt både "aftenstjernen" og "morgenstjernen". Det er fordi lyset fra den sædvanligvis er stærkere og klarere end fra mange af de rigtige stjerner på himmelen.
På latin: dies Veneris 'Venus' dag', Feria VI, Feria sexta; fransk: Vendre-di; oldnordisk: friggsdagr.
Dagens tema: Justering :
Gennemførelsen sker i en konkret verden, der altid ændrer sig. Hvor velforberedt projektet end er, behøves der altså den konstante justering i forhold til de omverdensindflydelser, der aldrig ophører; balanceakten er udtrykt i fredagens Venus-symbol der knyttes til forfinelse, ligevægt, harmonisering og sanselighed, jvf. den danske dagsnavngiver, Freja.
Når man er født en fredag:
Fredagsbørn får kærlighed og lykke.


Fakta om: 11. oktober
Dagens navn er: Frederik IV's fødsel

Frederik 4. I vores nuværende almanak har dagen ingen navn, men Burchhardt udfyldte tidligere pladsen, men blev fortrængt p.g.a Frederik 4. fødselsdag.
Frederik 4.' (11. oktober 1671 på Københavns Slot - 12. oktober 1730 på Odense Slot) var konge af Danmark-Norge fra 1699 og til sin død.
Frederik 4. var søn af Christian 5. og Charlotte Amalie af Hessen-Kassel. Efter faderens død i 1699 arvede Frederik den dansk-norske trone og blev rigets tredje enevældige konge.
Kongen blev i 1695 gift med Louise af Mecklenburg.
Frederik havde flere elskerinder og to gange lod han sig vie til venstre hånd. Første gang hemmeligt med Elisabeth Helene von Vieregg i 1703 og anden gang åbenlyst med Anna Sophie Reventlow i 1712. Elisabeth døde allerede året efter giftermålet i barselseng.

Probus

Dagen hedder også Probus dag. Forskellige beretninger fortæller om en Probus, men der kendes ingen martyrberetninger om navnet. (Se mere om Probus nederst på denne side)

Fødsel og opvækst

Frederik 4. blev født kl. 2 om morgenen den 11. oktober 1671 på Københavns Slot som ældste søn af kong Christian 5. i hans ægteskab med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel. Den lille prins blev døbt samme aften med navnet Frederik af den kongelige konfessionarius Hans Leth.

Hans farfar Kong Frederik 3. var død halvandet år, før han blev født, og han var dermed kronprins fra fødslen. Som 18-årig fik han som tronfølger sæde i statsrådet.

Ægteskab og familie

Kongen blev i 1695 gift med Louise af Mecklenburg. Frederik var sendt til Tyskland for at finde sig en kone. Mens han var dernede, blev hans bror syg, og han måtte tage hjem. På vejen besluttede han sig for at gifte sig med Louise.

Frederik havde flere elskerinder, og to gange lod han sig vie til venstre hånd. I 1703 hemmeligt med Elisabeth Helene von Vieregg og i 1712 åbenlyst med Anna Sophie Reventlow. Elisabeth døde året efter giftermålet i barselseng.

Anna Sophie Reventlow mødte Frederik til et maskebal på Koldinghus i 1711, hvor hoffet opholdt sig under et udbrud af byldepest i København. Han forelskede sig i hende, men Anna Sophies mor spærrede sin 18-årige datter inde på slægtsgården Clausholm for at undgå kongens tilnærmelser. Året efter lykkedes det kongen at bortføre Anna Sophie, og de blev gift samme dag.

Dagen efter dronning Louises bisættelse i 1721 lod kongen sig ægtevie til Anna Sophie, der således blev ophøjet til dronning. Med Anna Sophie fik kongen seks børn. Men fem a børnene døde, før de fyldte to. Den eneste overlevende var Heinrich Bruhn Kgl. Over-Parceforjæger.

Regeringstid

Efter faderens død i 1699 arvede Frederik den dansk-norske trone og blev rigets tredje enevældige konge.

I 1700 erobrede danske tropper den gottorpske del af Hertugdømmet Slesvig, og indledte hermed Den store nordiske krig, som med afbrydelser varede til 1720.

Frederik 4. gennemførte en del reformer: indførelsen af den gregorianske kalender og afskaffelsen af vornedskabet, der forpligtede bønderne til ikke at forlade fødestedet uden godsejerens tilladelse. Kongen oprettede en landmilits.

Frederik 4., der havde været på to rejser til Italien, opførte to lystslotte i italiensk barok: Frederiksberg Slot og Fredensborg Slot, der blev et monument over svenskekrigenes afslutning. Han ombyggede desuden Københavns Slot.

Faderen, Christian 5.'s fæstningsanlæg på øerne Kirkeholmen og Bodholmen øst for Bornholm kom til at hedde "Christiansø", og de to hovedøer skiftede navn til Christiansø (efter Christan 5.) og Frederiksø efter Frederik 4.

På sine gamle dage blev Frederik 4. grebet af pietismen. Han etablerede hedningemissionen i Grønland under Hans Egedes ledelse og oprettede 240 almueskoler på kronens ryttergodser. I skolerne, der også blev kaldt rytterskoler, skulle børn lære at læse og at blive kongetro undersåtter. Han lod også bygge Det Kongelige Vajsenhus i København. I 1721 udsendte Frederik 4. en forordning, der bød bønderne at skænke sognepræsten en ost årligt som midsommerrente.

Død og tronfølge

Frederik 4. døde den 12. oktober 1730 på Odense Slot, og han blev begravet i Roskilde Domkirke. Han blev efterfulgt af sin søn Christian 6.

Enkedronning Anna Sophie blev efter kongens død forvist fra hoffet til Clausholm i Jylland.

Børn

  • Med Louise (1677-1721):
    • Christian (28. juni 1697-1. oktober 1698)
    • Christian 6. (10. december 1699-6. august 1746)
    • Frederik Karl (23. oktober 1701-7. januar 1702)
    • Georg (6. januar 1703-12. marts 1704)
    • Prinsesse Charlotte Amalie
      (6. oktober 1706-28. oktober 1782)
  • Med Elisabeth Helene von Vieregg:
    • Frederik Gyldenløve (8. juni 1704-9. marts 1705)
  • Med Charlotte Helene von Schindel (1690-1752):
    • datter (maj 1710-marts 1711)
  • Med Anna Sophie Reventlow:
    • Frederica Sophia
    • Frederica Conradine
    • Heinrich Bruhn, Kgl. Over-Parforcejæger
      (1715-1795)
    • Christiane Amalie (23. oktober 1723-7 januar 1724)
    • Frederik Christian (1. juni 1726-15. maj 1727)
    • Karl (16. februar 1728-10. december 1729)


Helgenerne St. Andronicus, St. Probus og St. Tarachus

Helgenerne Andronicus Probus (Provos), og Tarachus (Tharacus, Tarachos) var martyrer under Diokletians kristenforfølgelser (ca. 304 e.Kr.). Martyrologium Hieronymianum indeholder navnene på disse tre martyrer på fire forskellige dage (de fire dage fra 8.-11. Okt. tilkendegiver åbenbart ikke mere end den dato, på en enkelt dag), med den topografiske identifikation: I Tarso Cilicie, den 27. september (ed. de Rossi-Duchesne, 126), som svarer udtrykket, i Kilikien, givet på de to dage af 5. april og 8-11. oktober. Udtrykket, i Palestina, givet under 13. maj (ibid., 60), er enten en fejl eller henviser til et særligt martyrskrin i Palæstina.

Der er to kilder til deres martyrium, idet den første kilde, Thierry Ruinart (Acta Martyrum, red. Ratisbon, 448 sq.) For at være helt autentisk. Ifølge disse akter, Tarachus (ca. 239- 304), en Romer der var indfødt af Claudiopolis i Isauria og en tidligere soldat, den plebejiske Probus af byen, Side i Pamfylien og patricier Andronicus, der tilhørte en fremtrædende familie fra Efesos blev prøvet af guvernøren Numerian Maximus og tortureret forfærdeligt tre gange i forskellige byer, herunder Tarsus Mopsuestia og Anazarbus i Kilikien.

Ifølge traditionen blev Tarachus slået på hans kinder og hals med sten. Hans hænder blev også brændt. Han blev hængt på en post og røg blev sat under ham til at kvæle ham; eddike blev tvunget ned hans næsebor; efter at have udholdt yderligere tortur, blev han skåret i stykker. Probus blev pryglet med piske, blev hans fødder brændte med rødglødende jern, blev hans ryg og sider gennemboret med opvarmede spyd; han til sidst også blev skåret op med knive. Andronicus blev også skåret i stykker med knive.

De blev derpå dømt til døden ved vilde dyr, og da dyrene ikke ville røre dem i amfiteatret de blev sat til døden med sværdet. Harnack dog udtrykt tvivl om ægtheden af kontoen (Geschichte der altchristlichen Literatur, pt II:. Die chronologie, I, 479 sq, note. 5), og Hippolyte Delehaye (Les Legendes hagiographiques, 135 sq.) Sætter martyrium i klassen af legender af martyrer, som han kalder "historiske romancer". Tre mænd, som er opkaldt Marcian, Felix, og Verus, vidne deres martyrium og tilføjet en epilog til de helliges love. De hentede ligene af de tre helgener, begravede dem, og overvågede over dem resten af deres liv, med anmodning om, at de blive begravet i samme hvælving som martyrerne i slutningen af deres.

Festdag

Deres fest fejres i den romersk-katolske kirke den 11. oktober, og i den græsk-ortodokse kirke den 12. oktober.


                                                           

Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024 - LU: 13:58 Pt: 23 msec.