Tirsdag 00:00








En detalje fra altertavlen i Sankt Knuds Kirke: et gråmunk identificeret som Franciskanermunken broder Jacob, eller Prins Jakob af Danmark.


Bemærk, at Tyr mangler sin ene arm, som han mistede til Fenrisulven, da den skulle bindes.

                Tirsdag 00:00

Tirsdag: Denne dag er forbundet med vor nordiske krigsgud Tyr - det er Tyrs dag, eller på oldnordisk: tyrsdagr.
I romersk mytologi svarer denne til krigsguden Mars. Ofte refereres Mars til som den røde planet, og derfor er dette også passende farver i magisk henseende. Rød er en farve som associeres med sindet, ild, energi og fysisk styrke.
Arbejde med Mars kan være ypperligt, hvis man har behov for at styrke sit liv eller sig selv, men det er vigtigt at passe på og huske, at denne energi også har et sinde-aspekt i sig.
På latin: dies Martis Feria III, Feria tertia.
Dagens tema: Udfarende aktivitet :
'mængder af små-indgreb i dén omverden, der skal være skueplads for den modne skabelse, kortsigtede, men erfaringsgivende; krigersymbolet Mars udtrykkes i tirsdagens Tyr og er direkte genfundet i det franske Mar-di.
Når man er født en tirsdag:
Tirsdagsbørn har kærligt sind.


Fakta om: 29. oktober
Dagens navn er: NARCISSUS

Narcissus dag: Den 30. biskop af Jerusalem, muligvis af græsk afstamning, var på provinssynoden i Palæstina i 197 blandt fortalerne for, at påskedag skulle fejres om søndagen (og ikke efter den jødiske kalenders påskeberegning). En overgang måtte han på grund af falske anklager forlade sit embede og leve i landflygtighed i ørkenen. De, der havde aflagt falsk vidnesbyrd imod ham, blev imidlertid på underfuld vis straffet for deres mened. Han døde som 116 årig i år 212.

Det er kan udledes, at den gennemsnitlige embedsperiode for biskopperne i Jerusalem var kort, som det fremgår af de episkopale herskere, der fulgte Sankt Simeon, som var den 2. biskop af Jerusalem og blev martyrdræbt i år 117 af kejser Trajan. Tradition siger at Narcissus blev født i år 96 og var mindst 80, da han blev den 30. biskop af Jerusalem. Der havde således i de forløbne ca. 59 år været 27 biskopper i Jerusalem. Der var gået mere end et århundrede siden byen var blevet ødelagt af romerne og den var siden blevet genopbygget som Aelia Capitolina af Kejser Hadrian.
I år 195 præsiderede St. Narcissus, som 96 årig, sammen med Theophitus eller Theoctistus, biskop i Caesarea i Palæstina, over en synode med biskopperne i Palæstina i Caesarea og det blev dekreteret, at påsken altid skulle holdes på en søndag og dermed ikke følge den jødiske påske. Ifølge Eusebius udførte den hellige biskop mange mirakler. Et mirakel af betydning, som Eusebius bevidnede, havde fundet sted i løbet af påskefesten da den hellige biskop forvandlede vand til olie, der kunne forsyne alle lamperne i kirken.
Uanset sin hellighed, blev han alvorligt bagvasket af visse af sine tilhængere. Gud gjorde hans uskyld kendt og dem, der havde forsøgt at ødelægge St. Narcissus ved deres løgne blev selv afsløret som være løgnere og måtte lide for deres synder. Inden han forlod Jerusalem, tilgav den hellige mand dem alle og trak sig derefter tilbage i afsondrethed i flere år.
Tre biskopper i træk, styrede Jerusalem stift under hans fravær. Da han vendte tilbage til Jerusalem, opsøgte folket ham og bad ham enstemmigt om at genoptage sit biskoppelige embede. Det gjorde han, men på grund af sin ekstreme alder og vægten af de byrder der blev pålagt ham, gjorde han Sankt Alexander til sin hjælpebiskop. St. Narcissus fortsatte med at tjene sin flok og andre kirker uden for sit stift ved sin konstante, inderlige bøn og sine alvorlige formaninger til de trofaste mod enheden og freden. St. Narcissus døde i bøn på knæ i en alder af 117 år. St. Alexander, der tjente som St. Narcissus' hjælpebiskop, skrev i et brev i år 212, at Narcissus da havde nået en alder af 116.

Sankt Narcissus

Sankt Narcissus af Jerusalem (c 99 -. C. 216) var en tidlig patriark af Jerusalem. Han er æret som en helgen af både vestlige og østlige kirker. I den romersk-katolske kirke, er hans festdag fejres den 29. oktober, mens der i den østlige ortodokse kirke den fejres den 7. august.

Levned

Det udledes, at den gennemsnitlige regeringstid biskopper i Jerusalem var kort, som det fremgår af den episkopale hersker hos dem, der blev fulgt på Sankt Simeon, den anden biskop i Jerusalem, der blev martyr i år 117 af kejser Trajan. Af græsk oprindelse, tradition hævder, at Narcissus blev født i år 99 og var mindst 80, da han blev den tredivte biskop i Jerusalem. Mere end et århundrede havde da gået, siden byen blev ødelagt af romerne, og det var siden blevet genopbygget som Aelia Capitolina af kejser Hadrian.

I året 195, St Narcissus, sammen med Theophitus eller Theoctistus, biskop i Cæsarea i Palæstina, præsiderede over et råd, som biskopperne i Palæstina i Caesarea, og det blev bestemt, at påsken skulle altid holdes på en søndag, og ikke med den jødiske påske. Ifølge Eusebius, den hellige biskop udførte mange mirakler. Et mirakel af note, som Eusebius vidnede, havde fundet sted under påske Vigil når hellige biskop forvandlede vand til olie til at levere alle lamper i kirken.

Uanset hans hellighed, blev han alvorligt bagtalt af visse medlemmer af hans egen flok. Gud gjorde sin uskyld kendte og dem, der havde forsøgt at ødelægge St Narcissus ved deres løgne blev selv fundet ud af at være løgnere og led for deres synder. Forud for forlader Jerusalem, tilgav den hellige mand alle, og trak sig tilbage i afsondrethed i flere år.

Tre biskopper efter hinanden regerede Sædet i Jerusalem under hans fravær. Efter sin tilbagevenden til Jerusalem, de mennesker enstemmigt opsøgt ham og bad ham om at genoptage sine biskoppelige opgaver. Det gjorde han, men på grund af sin ekstreme alder og vægten af de opgaver, så påtvunget ham, gjorde han Sankt Alexander til hans Koadjutor. St Narcissus fortsatte med at tjene sin flok og andre kirker uden for hans kompetence ved sin konstante, inderlige bøn og hans oprigtige opfordringer til de troende for enhed og fred. St Narcissus døde, mens i bøn på knæ i en alder af 117. St Alexander, der tjente som St Narcissus 'coadjutor, skrev et brev i år 212, at han da havde nået en alder af 116.


Prins Jakob af Danmark

Indianere i Mexico holder mindedag for den danske franciskanermunk Prins Jakob af Danmark, som fra 1542 til hans død i ca. 1567 missionerede blandt de mexicanske indianere. Moderne historikere hævder, at Jakob var den Danske, kong Christian ll's yngre broder, søn af kong Hans.

Allerede som ung mand blev Jakob franciskanermunk og fik en god uddannelse, hvor han lærte latin, græsk og hebraisk samt sit modersmål tysk og dansk. Før reformationen boede han i et kloster i Malmø, hvor han argumenterede imod de lutherske ledere. 1530 blev munkene bortvist og mange Franciskanerne tog tilflugt i de katolske provinser i det nordlige Tyskland.
Jakob var tilbage i Danmark indtil 1536 hvor han på grund af reformationen måtte gå i eksil i Mecklenburg, hvor han blev hjulpet af hertug Albert II, som tilhørte de fyrster, der fortsatte med at støtte katolikkerne. Her blev han udnævnt til det sidste overhovede -provinsialen- for franciskanerprovinsen Dacia, som omfattede hele Skandinavien og dermed fik han sit geografiske navn; Jakob af Dacia. Efter et par år rejste han til Spanien, hvor han studerede spansk og arabisk og blev godkendt af kejser Charles V at rejse tværs over Atlanten til Ny-Spanien (Mexico) som missionær.
Jakob ankom i 1542 til Veracruz og forblev i Mexico resten af sit liv. Der lærte han adskillige indfødte sprog såsom P'urhépecha og Nahuatl og grundlagde flere klostre. Han blev kendt for sit ihærdige arbejde for oprindelige folks rettigheder og kolliderede regeringen i Ny-Spanien og med højere lokale præster, da han hævdede, at indianerne skulle kunne præstevies.
Jakob døde i Tarecuato i Michoacán kloster og er begravet der.

Broder Jacob

Broder Jacob den Danske eller på latin Jacobus de Dacia (ca. 1484 i Danmark - 1566 i Mexico) var en dansk franciskaner.

Kongesøn?

Historikeren Jørgen Nybo Rasmussen argumenterer for, at Jacob var søn af kong Hans og yngre broder til Christian II. Denne opfattelse deles ikke af alle, men ligger til grund for Henrik Stangerups roman: Broder Jacob.

Fremtrædende i Danmark op til reformationen

Han indtrådte i franciskanerordenen under ukendte omstændigheder. I optakten til reformationen var han i klosteret i Malmø, hvor han deltog i disputatser med byens lutherske ledere Claus Mortensen Tøndebinder, Hans Olufsen Spandemager og Frans Vormodsen. I 1530 fordrives franciskanerne fra klosteret, ligesom det i de følgende år sker i andre danske byer. Dette skildres af Broder Jacob i Gråbrødrenes Fordrivelseskrønike, der var tænkt som en sagsfremstilling ved en ikke gennemført proces med henblik på at genvinde de konfiskerede klostre.

I 1536 gennemføres den lutherske reformation og med den et forbud mod tiggerordener, hvorfor Broder Jacob må gå i landflygtighed, først i Mecklenburg, hvor han betegnede sig som provincial, dvs. leder af de danske franciskanere. Derfra drog han til Spanien.

Missionær i Mexico

I 1542 kommer Broder Jacob til Mexico, hvor han lærer flere af de indianske sprog og opretter flere klostre. Han gik stærkt ind for indianernes ligestilling i den katolske kirke. Dette vakte modstand både hos de spanske kolonimyndigheder og i kirken, herunder også hans franciskanske medbrødre. Og i spørgsmålet om at egnede indianere kunne ordineres til præster, led Jacob nederlag og måtte underkaste sig kirkebod for sine fejltagelser. Jacob havde hævdet, at det var kætteri at afvise, at indianere kunne præstevies. Selv om han måtte bøje sig, så vedblev han at arbejde for indianernes rettigheder.

Han døde i klostret i Tarecuato, hvor han var guardian. Han huskes stadig som indianernes ven af den lokale befolkning. Fra 1996 har der været gjort forsøg på at få ham helgenkåret.

Jacob den Danske

Broder Jacob den Danske, spansk: Jacobo Daciano; latin: Iacobus de Dacia, (. København C 1484 - Michoacán, Mexico, 1566) var en dansk Franciscan sandsynligvis Prins til Danmark, Norge og Sverige. Han kaldte sig selv Iacobus Gottorpius efter kong ejendom Gottorp stående i Danmark i løbet af sin levetid. Han mestrede otte sprog og var blandt de oprindelige befolkning i Michoacán være virkelig fair og hjælpsomme. I Tarecuato, hvor hans grav er i klosterkirken, fejrede sin fødselsdag stadig årligt.

Kongelig slægt

Den danske historiker Jørgen Nybo Rasmussen har hævdet, at James skulle have været en søn af unionen kong Hans af Danmark og den yngre bror til kong Christian II. Dette var baseret på en roman af Henry James, bror Stangerup. James erklærede, at han var fra Gottorp. Han havde en tidlig europæisk uddannelse og en særlig politisk beskyttelse mens i Mexico, der vidner om, at han nedstammede fra den moderne samfunds øverste jordlag. Yngre kongelige sønner gik undertiden i klostre, fordi det blev antaget, at de ikke ville arve nogen tro. Det hører dog historiske anomalier som kongelige prinser bliver interkontinentale missioner.

Nogle forfattere har beregnet Jakob blandt dansk-norsk-svensk fyrster og den legitime søn af kong Hans (Johannes II i Sverige) og Dronning Christina. Rasmussens afhandling har også modtaget en skeptisk modtagelse.

Liv og gerninger

Selv som en ung mand var Jacob Franciscan og fik en god uddannelse, hvor han lærte latin, græsk og hebraisk, samt modersmål tysk og dansk. Før reformationen, levede han i et kloster i Malmø, hvor han argumenterede imod lederen af lutheranere. 1530 udvist munkene og mange Franciskanere søgte tilflugt i de katolske provinser i det nordlige Tyskland.

Jacob forblev i Danmark til 1536, da han på grund af reformationen fordel måtte gå i eksil i Mecklenburg, hvor han blev tilbageholdt af hertug Albrecht som tilhørte fyrsterne som fortsatte med at støtte de katolikker. Her blev han udnævnt til at vare over hovedet - Provincial - for franciskanerprovinsen Dacia, der omfattede hele Skandinavien, og dermed fik han sine geografiske navne. Efter et par år, rejste han til Spanien, hvor han studerede spansk og arabisk, og blev godkendt af kejser Karl V til hovedet over Atlanten til New Spanien som missionær.

Veracruz Jacob ankom i 1542 til at forblive i Mexico for livet. Der lærte han flere indfødte sprog som Nahuatl og P'urhépecha og grundlagde flere klostre. Han blev kendt for sin ihærdige arbejde for oprindelige folks rettigheder og løb ind i problemer med regeringen i New Spanien, og med højere lokale præster, da han hævdede, at selv inderne ville få ordineret.

Jakob døde i klostret i Tarecuato i Michoacán og blev begravet der.


                                                           

Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024 - LU: 06:52 Pt: 25 msec.