Søndag 00:00

Solvognen herover, der kan ses på Nationalmuseet, er et nationalklenodie i bronze og guld fra bronzealderen. Solvognen er en hulstøbt hest, der trækker en solskive. Hesten og skiven står på resterne af seks hjul. Solskiven er belagt med guld med fine mønstre.
Solvognen blev fundet den 7. september 1902 i Trundholm Mose, Nørre Asmindrup Sogn i Odsherred i forbindelse med den første pløjning af mosen. Finderen, Frederik Willumsen, hjembragte fundet, og lod sin søn lege med hesten i den tro, at figuren bare var et stykke gammelt legetøj.
Solvognen er dateret til ældre bronzealder, ca. 1350 f.Kr.

                Søndag 00:00

Søndag: Navnet kommer fra det nordiske sunnudagr eller 'soldag', og søndag er derfor forbundet med solen, solguder og med solens gyldne og gule farver.
Solens energi bringer liv, hvilket også påvirker søndag, lige som det er god tid for at fremme helse og velstand.
Solen/Solaris. latin: dies Solis Feria I, Feria primo. Var oprindeligt den første dag i ugen jvf. skabelsesberetningen i Bibelen: "På den første dag skabte han lyset ..."
Blev tidligere også kaldt Sønnens dag, fordi Jesus blev født på en søndag.
Dagens tema: Befrugtning :
'viljens fødsel'; udtrykt i søndagens Sol, der netop symboliserer vilje, jeg, individualitetens nedslag i evighedens cykliske processer.
Når man er født en søndag:
Søndagsbørn skal leve længe og hele sin tid have fuldt op af penge.

Fakta om: 07. december Dagens navn er: AGATHON

Agathons dag: Agathon, var en brav Krigsmand, som under Forfølgelserne under Kejser Decius bebrejdede folket, at de dansede og sprang omkring på de dræbte kristnes Lig, men derfor selv blev angivet som kristen og halshugget.
Han blev pågrebet af myndighederne under kristenforfølgelserne, fordi han beskyttede nogle martyrers lig mod befolkningens fornærmelser.
Agathon var en romersk soldat, som blev omvendt efter at have overværet, at Julianus og Cronion bliver pint. Han blev siden halshugget under kejser Decius kristenforfølgelser, da han nægtede at ofre til guderne.
Dræbt ved halshugning år 250.

Agathon var soldat og indskrevet i en hedenske romerske hær udstationeret i Alexandria. Han var vidne til martyrie æraen under kejser Decius regeringstid. Han iagttog martyrernes lidelser, stående overfor de voldelige torturbødler med smilende ansigter og ægte glæde, der udtrykte deres fasthed i troen og deres mod, uanset martyrernes køn, mænd og kvinder, alder, erhverv eller sociale status. Tiltrukket af Guds nåde elskede han Jesus Kristus og alle de kristne. Så da han blev tildelt, at opretholde orden under retssagen mod martyrerne Yulyanos og Oonos, var han mere interesseret i beskytte martyrerne fra undertrykkelse af ikke-jøderne. Han var også interesseret i at vogte ligene af de døde martyrer for, at overgive dem til kristne.
Han blev derfor anklaget for meddelagtighed overfor fjenderne af de romerske guder. Da han blev fremstillet for en dommer, dømte dommeren ham, som en kristen som en slags foragt, men til svar sagde Agathon, at det var en hæder og ære, som han ikke var berettiget til at få. Dommeren rådede ham til at angre og rette fejlen. Han erklærede dog sin kristne tro og bad selv om at blive halshugget i håbet om at modtage det kronede martyrium.