Fredag 00:00

                Fredag 00:00

Fredag: Dagen gengiver navnet på gudinderne Frigg og Freja, svarende til romernes Venus.
Venus var den romerske gudinde for skønhed og kærlighed, og hendes farve var grøn og symboliserede frugtbarhed og vækst.
Planeten Venus er let at se på himmelen, når det er stjerneklart. Den er ofte, til trods for at det er en planet, blevet kaldt både "aftenstjernen" og "morgenstjernen". Det er fordi lyset fra den sædvanligvis er stærkere og klarere end fra mange af de rigtige stjerner på himmelen.
På latin: dies Veneris 'Venus' dag', Feria VI, Feria sexta; fransk: Vendre-di; oldnordisk: friggsdagr.
Dagens tema: Justering :
Gennemførelsen sker i en konkret verden, der altid ændrer sig. Hvor velforberedt projektet end er, behøves der altså den konstante justering i forhold til de omverdensindflydelser, der aldrig ophører; balanceakten er udtrykt i fredagens Venus-symbol der knyttes til forfinelse, ligevægt, harmonisering og sanselighed, jvf. den danske dagsnavngiver, Freja.
Når man er født en fredag:
Fredagsbørn får kærlighed og lykke.

Fakta om: 05. januar Dagens navn er: SIMEON

Simeons dag og Hellig tre kongers aften : Den fromme bodsprædikant Simeon fra Cilicia i Syrien, der tilbragte de sidste 26 år af sit liv på toppen af en søjle uden for Antiochia, hvorfra han besvarede pilgrimmenes spørgsmål.
Simeon var søn af kristne fattige forældre og han blev allerede som 13-årig munk og senere eneboer i nærheden af Antiochia. Han tilbragte tre år som eremit ved foden af et bjerg ved landsbyen Telanissos. Senere flyttede han til bjergets top. Han tilbragte resten af sit liv der, så vidt muligt stående, med bøn prædiken og rådgivning.
Simon er den mest kendte af adskillige søjlehelgener. For ikke at blive forstyrret i sin gudsdyrkelse af pilgrimme og turister tilbringer han de sidste 17 år af sit liv på en 20 meter høj søjle. Han faster i perioder på 40 dage - helt uden mad og drikke.
Døde i år 459.

Sankt Simeon Stylite eller Symeon Stylite (klassisk arabisk: semaan al aamoudi) (ca. 388 - 2 Sep. 459) var en kristen asketisk helgen, der opnåede berømmelse ved at leve 37 år på en lille platform oven på en søjle i nærheden af Aleppo i Syrien. Flere andre stylites fulgte senere hans model (det græske ord Stylite betyder søjle). Han er kendt formelt som Sankt Simeon Stylites den ældre, for at skelne ham fra Simeon Stylites yngre og Simeon Stylites III.

Tidligt liv

Simeon var søn af en hyrde. Han blev født i Sis, nu den tyrkiske by Kozan i Adana-provinsen. Sis lå i den romerske provins Kilikien og efter splittelsen af det romerske imperium i 395, blev det en del af det Østromerske rige hvor kristendommen hurtigt voksede.
Ifølge Theodoret, biskop af Cyrrhus, udviklede Simeon en iver for kristendommen allerede i en alder af 13, efter en læsning af saligprisningerne. Han udsatte sig selv for stigende kropslige bodsøvelse fra en tidlig alder, især faste og gik i kloster inden han fyldte 16.
Ved en lejlighed, mens han boede i nærheden af klosteret, havde han påbegyndt en streng faste, fik han besøgt af lederen af klosteret, der efterlod ham noget vand og brød. Nogle dage senere blev Simeon opdaget bevidstløs, men vandet og brødet var urørt. Da han blev bragt tilbage til klostret opdagede man, at han havde bundet sin talje sammen, med et korset lavet af palmeblade, så stramt at flere dages iblødsætning var nødvendigt for, at fjerne fibrene fra de sår der var dannet. Efter dette, blev Simeon anmodet om at forlade klosteret.
Han lukkede sig derefter sig inde i halvandet år, i en hytte hvor han Levede uden at spise eller drikke. Da han kom frem fra hytten, blev hans præstation hyldet som et mirakel. Senere begyndte at stå oprejst konstant, så længe hans lemmer kunne bære ham.
Efter halvandet år i sin hytte, udsøgte Simeon sig et stenet opholdssted på skråningerne af det der nu er Sheik Barakat bjerget og tvang sig selv til, at være fange på en smal plads, mindre end 20 meter i diameter. Men skarer af pilgrimme invaderede området for at opsøge ham og søge hans rådgivning eller høre hans bønner og gav ham derfor ikke tilstrækkelig tid til sin egen andagt. Dette fik ham til at begynde, at leve på en ny måde.

På toppen af søjlen

For at komme væk fra det stadigt stigende antal mennesker, der ofte kom til ham for, at høre hans bønner og få rådgivning og derfor ikke lod ham få tid til sine private bodsøvelser, fandt Simeon en søjle, der havde overlevet i blandt ruinerne, med en lille platform øverst og dér bestemte ham sig for at leve sit liv. Det er blevet sagt, at når han ikke syntes at være i stand til at undgå verden vandret, han kan have troet, at kunne undslippe den lodret. For at skaffe noget at spise, kom små drenge fra landsbyen og klatrede op af søjlen og gav ham små pakker med fladt brød og gedemælk.
Da de monastiske ældste, der levede i ørkenen hørte om Simeon, der havde valgt en ny og mærkelig form for askese, ønskede de at teste ham for at afgøre, om hans ekstreme levevis var bestemt af ydmyghed eller af stolthed. De besluttede at bede Simeon om at adlyde dem og komme ned fra søjlen. De besluttede også, at hvis han ikke adlød ville de med magt slæbe ham ned til jorden, men hvis han var villig til at underkaste sig, ville de tage hjem og lade ham blive på sin søjle. St. Simeon viste fuldstændig lydighed og ydmyghed og munkene lod ham bo, hvor han ville.
Den første søjle var lidt mere end fire meter høj, men hans sympatisører erstattede den efterfølgende med andre, den sidste i rækken var tilsyneladende over 15 meter høj. På toppen af søjlen var en platform på ca. én kvadratmeter, med en baluster omkring.
Ifølge sin hagiografi ville Simeon ikke tillade nogen kvinder, at komme i nærheden af hans søjle, ikke engang hans egen mor, efter sigende fortalte han hende, "Hvis vi er værdige, skal vi se hinanden i livet der kommer." Hans mor, Martha, affandt sig med dette. Boende i området, bekendte hun sig også til klosterlivet i stilhed og bøn. Da hun døde bad Simeon om, at hendes jordiske rester skulle bringes til ham. Han bød ærbødigt farvel til sin døde mor og ifølge overleveringen, sås et smil på hendes ansigt.

Berømmelsen, de sidste år og alderdommen

Simeons berømmelse spredtes i hele det Østromerske rige. Kejser Theodosius II og hans kone Aelia Eudocia respekterede i høj grad helgenen og lyttede til hans råd, mens kejser Leo I viste stor respekt og fuld opmærksomhed for et brev, han sendte til fordel for Rådet for Chalcedon. Simeon siges også at have korresponderet med St. Genevieve af Paris.
Simeon blev så indflydelsesrig, at en kirkelig delegation blev sendt til ham for at kræve, at han kom ned fra sin søjle som et tegn på underkastelse. Da han viste sig villig til, at efterkomme anmodningen, blev den trukket tilbage. En gang da han var syg, sendte Theodosius tre biskopper for, at tigge ham om at komme ned og lade sig undersøge af lægerne, men Simeon foretrak at lægge sin helbredelse i hænderne på Gud og inden længe var han rask igen.
Efter at have tilbragt 37 år på sin søjle, døde Simeon den 2 September år 459. Han inspirerede mange medløbere og i det næste århundrede, var asketer boende på søjler, stylites, et almindeligt syn i hele den kristne verden.
Han mindes som en helgen i den koptiske ortodokse kirke, hvor hans fest er på den 29 Pashons. Han mindes den 1 September af de østlige ortodokse og østlige katolske kirker og 5. januar i den romersk katolske kirke.
En konkurrence opstod mellem Antiokia og Konstantinopel for besiddelsen af Simeons relikvier. Antiokia blev foretrukket og størstedelen af hans relikvier blev efterladt der, som en beskyttelse til den ubefæstede by.
Ruinerne af det enorme bygningsværk, rejst til hans ære og kendt på arabisk, som Qalaat Semaan ("Simeons fæstning") kan stadig ses. De er beliggende omkring 30 km nordvest for Aleppo og består af fire basilikaer bygget ud fra et ottekantet centrum vendt mod de fire hjørner i kompasset for at danne et stort Kors. I centrum står den søjle, St. Simeon opholdt sig på.
En statue til minde om St. Simeon askese kan findes i Grimsby town center, UK. Byens blomstrende ortodokse syriske kristne samfund bestilte en statue, med et jade motiv hvor 39 koncentriske cirkler repræsenterer hvert af St. Simeons år på toppen af søjlen.
Iflg. Guinness Book of World Records 2010, holder han rekorden for den længste pælesidning, det er også den længst holdte rekord af nogen art, af nogen person i årene 1551 til 2010.

Hellig tre kongers aften

På denne aften smuttede landmanden ud for at se på himlen for på denne aften kunne han tage varsel for årets høst af bælg frugter: Er det klart vejr, bliver ærter og bønner store. Men hvis det er gråt og trist, bliver de små og mislykkede.
Når man så gik i seng på Hellig tre kongers aften, passede de unge piger på ikke at falde i søvn. De holdt sig vågne for at stå op i den stille midnatstime, hvor de gik tre gange rundt om huset eller gården - samme vej som Solen - mens de hver gang ganske stille for sig selv fremsagde et særligt vers.
Men inden pigerne lagde sig, anbragte de et spejl under hovedpuden. Det skulle sikre, at de fik deres tilkommende at se i drømme. Det ville jo også samtidig være rart at få lidt at vide om hans økonomiske status og det kunne der også gives et varsel om. Vedkommende skulle så stille tre kopper på det lille bord ved sengen og fylde vand i den ene, mælk i den anden og øl eller vin i den tredje. Hvis vandet var sunket Hellig tre kongers morgen, ville den tilkommende være fattig. Manglede der noget af mælken, betød det, at den tilkommende var nogenlunde velstående og var der drukket af øllet eller vinen, betød det, at den tilkommende var rig.
Enhver ung pige ønskede naturligvis at ægte en velhavende mand, så kopperne med mælk eller vin skulle helst være halvtomme.