Lørdag 00:00

Om billedet: Susanne i badet; Se mere her.

                Lørdag 00:00

Lørdag: Fra nordisk er dagen kendt som laugardagr (engelsk laundry) eller 'vaskedag' (efter det Olddanske ord Løgh der betyder bad), eftersom dette var en normal dag at bade på.
På dansk henviser navnet "lørdag" ikke til nogle planeter, men hvis man går videre til engelsk med "Saturday" refererer dette direkte til planeten Saturn – Saturn's Day.
Saturn beskrives som en gammel mand, som har ansvar for at holde styr på tiden i universet, og nogle af hans egenskaber er forsigtighed, bevaring og påpasselighed.
Han er det modsatte af generøsitet. Hans farver er mørke og jordlige; brun og sort.
På latin er lørdag opkaldt efter romernes gud Saturn. latin: dies Saturnis Feria VII, Feria septima.
Dagens tema: Afrundingen :
Er samtidig afslutningen, den beseglede skæbne, formen har besejret det flydende, usikre. Samtidig forlader bevidstheden projektet; udtrykt i Saturntegnet, der viser stoffets indfatning om bevidstheden; følelsen fanget i stoffet, materialismens fængsel.
I traditionel astrologi har Saturn et dårligt rygte pga. at den er associeret med melankoli, men alle planeter reflekterer både positive og negative ting.
Når man er født en lørdag:
Lørdagsbørn skal ingen sorger trykke.

Fakta om: 06. januar Dagens navn er: HELLIG TRE KONGER

Hellig tre Kongers dag: De tre vise mænd fra hhv. Asien, Europa og Afrika. De fik navnene Caspar , Melchior og Balthasar.
I kirkekalenderen hedder dagen Epifani.
Matthæusevangeliet fortæller om vismændene fra Østen, der med en stjerne som vejviser fandt jødernes nyfødte konge i Bethlehem og hyldede ham med gaver i form af guld, røgelse og myrra.
Dagen var helligdag i DK indtil 1770.
Julen blev afsluttet aftenen før Hellig tre kongers dag, ved at husbond tændte et tregrenet kongelys på bordet, hvorefter man spiste et ekstra godt måltid, ligesom på jule- og nytårsaften. Disse tregrenede lys var børnenes store glæde, for hvor grenene mødtes, kunne der være indstøbt en lille smule krudt. Når vægerne brændte ned til stammen, lød der et stort knald og i et nu pustedes lyset - og julen - ud.
I gamle dage sagde man ikke "6. januar", men "trettende dag jul", dvs. trettende dag efter første juledag. Indtil 1770 var det en officiel helligdag. Bibelen nævner ikke tre konger, men tre vise mænd fra Østerland. Ved en kirkeforordning gjorde man imidlertid år 350 de tre vise mænd til konger og gav dem navnene Balthazar, Melchior og Caspar.
Balthazar var etioper og derfor sort. Han skænkede ifølge legenden det lille Jesusbarn velduftende myrra. Caspar skænkede røgelse og Melchior ofrede guld til den nyfødte frelser.
Endvidere findes der en legende i mange forskellige versioner om en fjerde vismand Arbatan, der kom for sent til Bethlehem, men fortsatte sin søgen efter Jesus og imens hjalp folk i nød.
Helt frem til slutningen Af 1800tallet drog der på Hellig tre kongers dag et - efter vor opfattelse - sælsomt optog gennem mange landsbyer.
Forrest gik de tre konger, Balthazar var sværtet sort i ansigtet. Alle kongerne var hvidklædte, de havde lange skjorter over deres tøj. På hovedet bar de spidse huer overstrøet med glasperler, bånd og guldpapir og de medbragte en gennemsigtig papirstjerne, hvori der var sat et tændt lys, det såkaldte kongelys.
Efter kongerne fulgte et mindre følge. På en lille hest sad en køn bondepige, som skulle forestille Jomfru Maria. Hun bar en siv-vugge med en dukke (Jesusbarnet). Ved hendes side gik Josef. Derefter fulgte Herodes, bedsteforældrene Simeon samt Anna og alle kongernes svende. En naragtigt påklædt figur i optoget forestillede Judas. Han bar pengekatten (pungen). Børnene i landsbyen var lidt bange for optoget, men ventede alligevel med spænding på dets ankomst. Angsten gjaldt især den sværtede Balthazar; så mørklødede mennesker var man jo ikke vant til at se. Optoget drog landsbyen rundt. Overalt hvor man kom frem, skænkede husbond brændevin for "majestæterne" og husmor lagde en skærv i Judas pengekat. Når gaverne var modtaget, istemte alle i optoget en gammel vise:
God dag, god dag, både mand og kvind
husbond med al hans husgesind,
Gud give eder et lyksaligt nytår,
fra al ulykke eder Gud bevår.

Legenden fortæller ikke noget om navnene, Caspar, Melchior og Balthazar. De kom først til senere, måske i forbindelse med, at Konstantin I's mor, Helene, fandt de tre vise mænds påståede jordiske rester i Jerusalem, hvor hun var på korstog i tiden omkring 325. Helene tog relikvierne med sig til Konstantinopel, hvor hendes søn var kejser - og her blev de i mange år opbevaret i Skt. Sophia-katedralen.
Siden blev relikvierne foræret til Milano, hvor man byggede en særlig basilika til den sarkofag, der indeholdt knoglerne. Historien fortæller, at vognen med sarkofagen sank, da man forsøgte at få den ind i byen - og at det blev taget som et tegn på, at der måtte bygges en kirke til relikvierne på netop dette sted.

Epiphany (Græsk: epiphaneia, "udtryk", "slående udseende") eller Theophany (gammel græsk (?) Theophaneia betyder "vision fra Gud"), dagen som traditionelt holdes d. 6. januar, er en kristen festdag, der fejrer åbenbaringen af Guds søn som et menneske i Jesus Kristus. Vestlige kristne mindes hovedsageligt (men ikke udelukkende) besøget af De Vise Mænd hos Jesusbarnet og dermed Jesus' fysiske manifestation for hedningerne. Den østlige kristne mindes Jesu dåb i Jordanfloden, betragtet som hans manifestation for verden som Guds søn.
I Church of England fejres festen på Helligtrekongersaften (helligdag), den tolvte dag, som er d. 6. januar. Mandagen efter Helligtrekonger er kendt som plov mandag.
En separat fejring af Herrens dåb blev indført for romerske katolikker i 1955. Oprindeligt var denne blevet afholdt den 13. januar, derefter ottende dagen Helligtrekonger, men i 1969-revisionen af den generelle romerske kalender blev datoen ændret til den første søndag efter 6. januar I lande hvor Epiphany i et bestemt år falder på 7. eller 8. januar, fejres festen for Herrens dåb på den følgende mandag. I Church of England, kan den samme regel følges. I den episkopale kirke i USA er Festen for Herrens dåb altid søndag efter 6. januar.
Alternative navne til festen omfatter, Theophany, Imera ton Foton (moderne græsk udtale), he hemera ton photon (oprindelig klassiske udtale), "Lys dag" og ta Fota, ta Fota, "Lysene".

Tycho Brahesdag.