Søndag 00:00

Solvognen herover, der kan ses på Nationalmuseet, er et nationalklenodie i bronze og guld fra bronzealderen. Solvognen er en hulstøbt hest, der trækker en solskive. Hesten og skiven står på resterne af seks hjul. Solskiven er belagt med guld med fine mønstre.
Solvognen blev fundet den 7. september 1902 i Trundholm Mose, Nørre Asmindrup Sogn i Odsherred i forbindelse med den første pløjning af mosen. Finderen, Frederik Willumsen, hjembragte fundet, og lod sin søn lege med hesten i den tro, at figuren bare var et stykke gammelt legetøj.
Solvognen er dateret til ældre bronzealder, ca. 1350 f.Kr.

                Søndag 00:00

Søndag: Navnet kommer fra det nordiske sunnudagr eller 'soldag', og søndag er derfor forbundet med solen, solguder og med solens gyldne og gule farver.
Solens energi bringer liv, hvilket også påvirker søndag, lige som det er god tid for at fremme helse og velstand.
Solen/Solaris. latin: dies Solis Feria I, Feria primo. Var oprindeligt den første dag i ugen jvf. skabelsesberetningen i Bibelen: "På den første dag skabte han lyset ..."
Blev tidligere også kaldt Sønnens dag, fordi Jesus blev født på en søndag.
Dagens tema: Befrugtning :
'viljens fødsel'; udtrykt i søndagens Sol, der netop symboliserer vilje, jeg, individualitetens nedslag i evighedens cykliske processer.
Når man er født en søndag:
Søndagsbørn skal leve længe og hele sin tid have fuldt op af penge.

Fakta om: 07. januar Dagens navn er: KNUD HERTUG

Knuds dag: Knud Lavard, søn af Erik Ejegod, blev født omkring år 1096 og opdraget hos den mægtige Skjalm Hvide på Sjælland og hos hertug Lothar i Sachsen.
I år 1115 udnævnte hans onkel kong Niels ham til jarl/hertug i Sønderjylland.
Han blev snigmyrdet af sin fætter Magnus i Haraldsted skov ved Ringsted på Sjælland. Magnus var søn af Kong Niels.
Knud Lavard døde 7. januar 1131. Drabet medfører et oprør mod kong Niels, som dræbes i Slesvig i 1134.
38 år efter mordet på Knud Lavard fik hans søn, Valdemar den Store, paven til at helgenkåre faderen.
Drabet på Knud udløste en borgerkrig, der først sluttede i år 1157 med Knuds søn Valdemar 1.s magtovertagelse. Allerede under borgerkrigen bestræbte Valdemar sig for at etablere Knuds helgenry og som ene konge lykkedes det ham i år 1169 at få pave Alexander III til at kanonisere Knud.
Knud var kun 19 år gammel da kong Niels overdrog ham embedet som hertug og jarl i Sønderjylland. Her straffede han tyve og røvere, opnåede med dristighed og forhandlingsevne fred for venderne og da deres konge døde i 1127, blev han selv konge over dem.
I julen 1130 blev han inviteret til gilde hos kong Niels i Roskilde, mens hans hustru Ingeborg, der anede uråd, blev hjemme i Slesvig. Kong Niels' søn Magnus, der i Knud Lavard så en farlig konkurent til konge tronen, myrdede Knud Lavard i Haraldsted skov den 7. januar 1131.
Arbejdet på at få Knud Lavard helgenkåret mødte en del modstand. Men ved den store kirkefest i 1170 kanoniserede pave Alexander III Knud Lavard. Pavens brev derom er stadig bevaret. Som grund til kanoniseringen anfører paven, at tegnene ved graven viser, at Knud er optaget i helgenernes skare. Om hans levned siges, at det var hæderligt og rosværdigt og hans adfærd dydig; hans martyrdød nævnes dog ikke, men miraklerne nævnes: kilden, der sprang, helbredelsen af en blind, som de danske sendebude i Rom var villige til at bekræfte med ed.
Sct. Knud er skytshelgen for de danske Østersøkøbmænd. I den senere middelalder kan man ofte ikke skelne mellem St. Knud hertug og St. Knud konge.