Illustration fra Orlando Furioso: Rinaldo og hans mænd ser en ridder og en dame nærme sig.

                Fredag 00:00

Billedet herover illustrerer en episode fra Tassos heroiske crusader digt "Jerusalem leveret" (1580), hvor de kristne riddere Carlo og Ubaldo konfronterer en drage i deres forsøg på at redde Rinaldo fra en hedensk troldkvinde.

                Fredag 00:00

Fredag: Dagen gengiver navnet på gudinderne Frigg og Freja, svarende til romernes Venus.
Venus var den romerske gudinde for skønhed og kærlighed, og hendes farve var grøn og symboliserede frugtbarhed og vækst.
Planeten Venus er let at se på himmelen, når det er stjerneklart. Den er ofte, til trods for at det er en planet, blevet kaldt både "aftenstjernen" og "morgenstjernen". Det er fordi lyset fra den sædvanligvis er stærkere og klarere end fra mange af de rigtige stjerner på himmelen.
På latin: dies Veneris 'Venus' dag', Feria VI, Feria sexta; fransk: Vendre-di; oldnordisk: friggsdagr.
Dagens tema: Justering :
Gennemførelsen sker i en konkret verden, der altid ændrer sig. Hvor velforberedt projektet end er, behøves der altså den konstante justering i forhold til de omverdensindflydelser, der aldrig ophører; balanceakten er udtrykt i fredagens Venus-symbol der knyttes til forfinelse, ligevægt, harmonisering og sanselighed, jvf. den danske dagsnavngiver, Freja.
Når man er født en fredag:
Fredagsbørn får kærlighed og lykke.

Fakta om: 12. januar Dagens navn er: REINHOLD

Reinholds dag: En munk der blev myrdet af nogle stenhuggere i det 10. århundrede. Ridderen Reinholdt var munk i klostret St. Pantaleon i Køln i det 10. århundrede. Han var byggeleder på et kirkebyggeri, men hans overdrevene nidkære opsyn med byggearbejdet (han bad dem sætte tempoet i vejret) førte til, at han blev slået ihjel ved, at få hovedet knust af stenhuggerne og hans lig blev derefter smidt i Rhinen.
Død ca. 10. årh.

Benediktiner munk

Reinhold var en benediktiner munk, som levede i det tiende århundrede. Angiveligt en direkte efterkommer af Karl den store og den fjerde søn nævnt i det romantiske digt "Aymon", af William Caxton. Digtet er Caxtons oversættelse af en lang fransk Chanson de Geste, les Quatre Fils Aymon (De fire sønner af Aymon), hvor Renaud de Montauban dør på en næsten identisk måde.
En Chanson er den franske betegnelse for et lyrisk digt, eller en vise, der er opbygget på en særlig måde med grupperede 12 stavelses vers i assonans.

Han begyndte sit religiøse liv med at indtræde i benediktinerklosteret Pantaleon i Köln, Tyskland, hvor han blev udnævnt til leder af et byggeprojekt i klosteret. Han hjalp ofte stenhuggene i deres arbejde, til tider kunne han overgå dem. Dette førte til det uheldige, at han blev myrdet af de samme stenhuggere, som han havde hjulpet med deres arbejde. Reinhold blev slået ihjel med hamre og hans krop blev gemt i en lille sø nær ved Rhinen. Hans lig blev senere fundet ved hjælp af guddommelig indvirken og dette førte til Reinholds tilknytning til stenhuggerne, som deres protektor.

Reinhold af Montalbano

Renaud de Montauban, (også stavet Renaut, Renault, Rinaldo, Reinout eller Reinhold) var en fiktiv helt og ridder der blev introduceret i litteraturen gennem en gammel fransk chanson fra det 12.-århundrede kendt som "de geste Les Quatre Fils Aymon" ("De fire sønner af Aymon") (ofte blot kaldet Renaud de Montaubans fortælling). De fire sønner af Grev Aymon er: Renaud, Richard, Alard og Guiscard og deres fætter er tryllekunstneren Maugris (fransk: Maugis). Renaud besidder en magisk hest "Bayard" og et sværd "Froberge".

Historien om Renaud havde stor succes i europa. Fortællingen blev oversat til hollandsk, tysk, italiensk og engelske versioner gennem hele middelalderen og også opildnet efterfølgende fortsættelser og relaterede tekster som udgør en del af Doon de Mainz cyklus af chansons. Renaud, såvel som Rinaldo, er en vigtig skikkelse i italienske renæssance fortællinger, heriblandt "Morgante" af Luigi Pulci, "Orlando Innamorato" af Matteo Maria Boiardo og "Orlando Furioso" af Ludovico Ariosto.

Aymons fire sønner

Quatre Fils Aymon (Aymons fire sønner)
Den ældst bevarede version af den anonyme gamle franske chanson "de geste Quatre Fils Aymon" stammer fra slutningen af 1100-tallet og omfatter 18.489 alexandrine (12 stavelse) vers grupperet i assonanse og rimende strofer (de første 12.120 vers bruger assonance; kritikere mener, at de rimende strofer stammer fra en anden digter). Det er en af de længste af alle "chansons de geste". Andre versioner spænder fra 14.300 til 28.000 vers. Det blev omdannet til prosaiske romancer i 1300 og 1400-tallet og at dømme ud fra antallet af udgaver, blev prosaen "Quatre Fils Aymon" den mest populære riddertids romance fra det sene 1400 og første halvdel af 1500-tallet i Frankrig. Eventyret var grundlaget for andre middelalderlige versioner på italiensk, tysk, hollandsk og engelsk.

Historien i visen

Plottet i den franske vise er som følger: Renaud og hans tre brødre var sønner af Aymon de Dordone. De flygter fra Karl den Stores hof efter Renaud har dræbt en af Karl den Stores nevøer (Bertolai) i et slagsmål. En lang krig følger, hvorunder Renaud og hans brødre forbliver tro mod det ridderlige æreskodeks trods deres lidelser, indtil Karl den Store vandt med sine paladiner og kunne sætte vilkårene.
De fire brødre bliver benådet, på betingelse af, at Renaud tager til det hellige Land på korstog og at den magiske hest Bayard, der kunne forandre størrelse og bære alle fire brødre på ryggen, skulle overgives til Karl den store. Karl den store beordrede, at den magiske hest skulle druknes ved, at lænke den til en sten og kaste den i floden, men hesten undslipper og lever for evigt i skoven. Renaud vender, efter adskillige eventyr på korstogene, hjem.
Han opgiver til sidst sit hjem og rejser til Köln, hvor han bygger et relikvieskrin til Sankt Peter. Til slut bliver han myrdet af vrede arbejdere, men hans lig bliver mirakuløst reddet fra floden og finder vej, på magisk vis, i en vogn tilbage til hans brødre.
Bulfinch hævder, at vognen på magisk vis blev flyttet til Dortmund, hvor Renaud gøres til skytshelgen for den nye katedral, hvor han identificeres med Sankt Reinhold.
Karl den store portrætteres som hævngerrig og forræderisk i disse historier og han bliver narret af Troldmanden Maugris; sympatien hos fortælleren er tydeligvis hos de fire brødre, men i sidste ende opretholdes den feudale myndighed.

Renaud de Montauban cyklus

Fra 1200-tallet på blev andre tekster, om særskilte elementer af den udvidede Renaud de Montauban historie skabt; sammen med den oprindelige Quatre Fils Aymon benævnes "Renaud de Montauban cyklus". Disse digte er: "Maugis d'Aigremont" (historien om Maugis ungdom), Mort de Maugis (historien om Maugis død), Vivien de Monbranc (historien om Maugis bror), Bueve d'Aigremont (historien om Maugis far).

Maugis d'Aigremont

Maugis d'Aigremont er en chanson de geste, som sandsynligvis er komponeret i begyndelsen af 1200-tallet. Den findes i et par bevarede versioner; den nyeste version indeholder 9,078 rimende aleksanderiner. Den fortæller om Maugris ungdom.

Mort de Maugis (historien om Maugis død)

Mort de Maugis er et kort arbejde på 1,250 vers. Den fortæller en anden version af Maugis død end den, der er givet i Quatre fils Aymon (hvor han ender sine dage som eneboer): Maugis bliver senator i Rom.

Tycho Brahesdag.