Kyndelmisse, lysfest eller Mariemesse.

                Fredag 00:00

Kyndelmisse, lysfest eller Mariemesse.


Præsentation af Kristus i templet.
Malt af Hans Holbein den Ældre, 1500-1501 (Kunsthalle, Hamburg).


Jesus vises frem for Simeon i templet.
"Mødet med Herren", Russisk Orthodox ikon, 15. århundrede.

                Fredag 00:00

Fredag: Dagen gengiver navnet på gudinderne Frigg og Freja, svarende til romernes Venus.
Venus var den romerske gudinde for skønhed og kærlighed, og hendes farve var grøn og symboliserede frugtbarhed og vækst.
Planeten Venus er let at se på himmelen, når det er stjerneklart. Den er ofte, til trods for at det er en planet, blevet kaldt både "aftenstjernen" og "morgenstjernen". Det er fordi lyset fra den sædvanligvis er stærkere og klarere end fra mange af de rigtige stjerner på himmelen.
På latin: dies Veneris 'Venus' dag', Feria VI, Feria sexta; fransk: Vendre-di; oldnordisk: friggsdagr.
Dagens tema: Justering :
Gennemførelsen sker i en konkret verden, der altid ændrer sig. Hvor velforberedt projektet end er, behøves der altså den konstante justering i forhold til de omverdensindflydelser, der aldrig ophører; balanceakten er udtrykt i fredagens Venus-symbol der knyttes til forfinelse, ligevægt, harmonisering og sanselighed, jvf. den danske dagsnavngiver, Freja.
Når man er født en fredag:
Fredagsbørn får kærlighed og lykke.

Fakta om: 02. februar Dagens navn er: KYNDELMISSE

Kyndelmissedag: Eller Mariemesse (eller Mariæ renselsesdag). Årsdagen for Marias renselse og Kristi fremstilling i tempel, 40 dage efter Kristi fødsel. Dagen fejres med levende lys og kaldes Missa candelarum (lysmesse), lysenes fest. Dagen blev tidligere, af danskerne kaldt for Kjørmes Knud og var Helligdag i DK indtil 1770. Navnet Kjørmes er en gammel udtale af Kyndelmisse, som igen er en fordanskning af det latinske missa candelarum (= "lysenes messe", som tidligere mere korrekt blev kaldt kandelmisse), der var en renselsesmesse i det gamle Rom, hvor kvinderne bar fakler gennem gaderne for den romerske gudinde Ceres, der søgte efter sin datter Proserpina.
Under kejser Justinian omdannedes festen til en kristen renselsesfest, hvor man gik gennem kirkerne i store processioner med vokslys i hænderne.
Ordet kyndelmisse er en fordanskning af det latinske ord missa candelabris, som betyder lysmesse. Kyndelmisse er altså en lysfest.
I Jylland kaldtes dagen også ofte for Kjørmes eller Kjærmessedag.
Indtil 1770 var kyndelmisse officiel helligdag og der blev afholdt kjørmesgilde.
I katolske kirker velsigner man vokskerterne og tænder lys til Jomfru Marias ære den 2. februar. Men menigheden kunne også lægge deres egne lys på alteret, så de fik ekstra kraft. Kyndelmisselys var nemlig gode at tænde i tordenvejr. Da de også kunne holde onde ånder borte.

Uren i fyrre dage

Ifølge Det gamle Testamente var en kvinde uren i fyrre dage efter en fødsel. Den 2. februar er der gået fyrre dage efter den dag, der af kirken er blevet udnævnt til Jesu fødselsdag. Ved kyndelmisse blev Jomfru Maria med andre ord atter "ren" og kunne atter deltage i menigheden.

Jesus vises frem for Gud i templet

Man kan ikke læse noget om kyndelmisse i Bibelen, men vi fejrer kyndelmisse på baggrund af en begivenhed i Bibelen. Det er fremstillingen af den nyfødte Jesus i templet.
Når en kvinde havde født et barn, var hun, ifølge Moseloven, uren i 40 dage (Tredje Mosebog kapitel 12). I de 40 dage måtte hun ikke komme i det jødiske tempel, men når dagene var gået, kunne hun igen komme i templet og nu fremvise sit barn. Maria fremstillede altså Jesus i templet efter 40 dage og derfor ligger kyndelmisse 40 dage efter jul.

Simeons lovsang

I templet tager en gammel mand ved navn Simeon Jesus i sine arme. Simeon har af Helligånden fået at vide, at han ikke skal dø, før han har set Herrens salvede, altså Kristus. Nu, hvor han har set Jesus, bryder han ud i en takkesang til Gud. Han forstår nemlig, at Jesus ikke bare er et almindeligt barn, men Kristus.

I sin lovsang kalder Simeon Jesus for et lys til åbenbaring for hedninger. Så man fejrer altså også Jesus som lyset midt i mørket - og det bliver ikke meget mere konkret end i det mørke februar. I den katolske kirke indvier man derfor lysene til hele årets kirkebrug ved kyndelmisse.

Kjørmes Knud

Der ligger også et mere folkeligt element i kyndelmisse, nemlig at halvdelen af vinteren er gået. Man tænder derfor lys, for at tænde håb og fejre at foråret nærmer sig. Kyndelmisse var altså i gamle dage en ikke-kirkelig markering af vinterens midte. I gammelt dansk sprog kan man også kalde kyndelmisse for Kjørmes Knud. Kjørmes er en sammentrækning af kerte (lys) og messe (gudstjeneste).
Knud er oprindeligt ikke et navn, men en kort betegnelse for knude. Det er altså et billede på midvinterens knude af hård frost. Vi kender det fra sangen Det er hvidt herude, hvor der står: Kyndelmisse slår sin knude / overmåde hvas og hård.

Vejret

Denne dag er ifølge traditionen årets koldeste.

O. Olsen

Ifølge traditionen skulle det også idag (den aaannn i aaannn) være Ole Olsens fødselsdag.
Dette er dog iflg. motorsportsidolet, ikke korrekt idet han hævder, at være født d. 16/11 1946.