Kyndelmisse, lysfest eller Mariemesse.

                Søndag 00:00

Kyndelmisse, lysfest eller Mariemesse.


Præsentation af Kristus i templet.
Malt af Hans Holbein den Ældre, 1500-1501 (Kunsthalle, Hamburg).


Jesus vises frem for Simeon i templet.
"Mødet med Herren", Russisk Orthodox ikon, 15. århundrede.


Solvognen herover, der kan ses på Nationalmuseet, er et nationalklenodie i bronze og guld fra bronzealderen. Solvognen er en hulstøbt hest, der trækker en solskive. Hesten og skiven står på resterne af seks hjul. Solskiven er belagt med guld med fine mønstre.
Solvognen blev fundet den 7. september 1902 i Trundholm Mose, Nørre Asmindrup Sogn i Odsherred i forbindelse med den første pløjning af mosen. Finderen, Frederik Willumsen, hjembragte fundet, og lod sin søn lege med hesten i den tro, at figuren bare var et stykke gammelt legetøj.
Solvognen er dateret til ældre bronzealder, ca. 1350 f.Kr.

                Søndag 00:00

Søndag: Navnet kommer fra det nordiske sunnudagr eller 'soldag', og søndag er derfor forbundet med solen, solguder og med solens gyldne og gule farver.
Solens energi bringer liv, hvilket også påvirker søndag, lige som det er god tid for at fremme helse og velstand.
Solen/Solaris. latin: dies Solis Feria I, Feria primo. Var oprindeligt den første dag i ugen jvf. skabelsesberetningen i Bibelen: "På den første dag skabte han lyset ..."
Blev tidligere også kaldt Sønnens dag, fordi Jesus blev født på en søndag.
Dagens tema: Befrugtning :
'viljens fødsel'; udtrykt i søndagens Sol, der netop symboliserer vilje, jeg, individualitetens nedslag i evighedens cykliske processer.
Når man er født en søndag:
Søndagsbørn skal leve længe og hele sin tid have fuldt op af penge.

Fakta om: 02. februar Dagens navn er: KYNDELMISSE

Kyndelmissedag: Eller Mariemesse (eller Mariæ renselsesdag). Årsdagen for Marias renselse og Kristi fremstilling i tempel, 40 dage efter Kristi fødsel. Dagen fejres med levende lys og kaldes Missa candelarum (lysmesse), lysenes fest. Dagen blev tidligere, af danskerne kaldt for Kjørmes Knud og var Helligdag i DK indtil 1770. Navnet Kjørmes er en gammel udtale af Kyndelmisse, som igen er en fordanskning af det latinske missa candelarum (= "lysenes messe", som tidligere mere korrekt blev kaldt kandelmisse), der var en renselsesmesse i det gamle Rom, hvor kvinderne bar fakler gennem gaderne for den romerske gudinde Ceres, der søgte efter sin datter Proserpina.
Under kejser Justinian omdannedes festen til en kristen renselsesfest, hvor man gik gennem kirkerne i store processioner med vokslys i hænderne.
Ordet kyndelmisse er en fordanskning af det latinske ord missa candelabris, som betyder lysmesse. Kyndelmisse er altså en lysfest.
I Jylland kaldtes dagen også ofte for Kjørmes eller Kjærmessedag.
Indtil 1770 var kyndelmisse officiel helligdag og der blev afholdt kjørmesgilde.
I katolske kirker velsigner man vokskerterne og tænder lys til Jomfru Marias ære den 2. februar. Men menigheden kunne også lægge deres egne lys på alteret, så de fik ekstra kraft. Kyndelmisselys var nemlig gode at tænde i tordenvejr. Da de også kunne holde onde ånder borte.

Uren i fyrre dage

Ifølge Det gamle Testamente var en kvinde uren i fyrre dage efter en fødsel. Den 2. februar er der gået fyrre dage efter den dag, der af kirken er blevet udnævnt til Jesu fødselsdag. Ved kyndelmisse blev Jomfru Maria med andre ord atter "ren" og kunne atter deltage i menigheden.

Jesus vises frem for Gud i templet

Man kan ikke læse noget om kyndelmisse i Bibelen, men vi fejrer kyndelmisse på baggrund af en begivenhed i Bibelen. Det er fremstillingen af den nyfødte Jesus i templet.
Når en kvinde havde født et barn, var hun, ifølge Moseloven, uren i 40 dage (Tredje Mosebog kapitel 12). I de 40 dage måtte hun ikke komme i det jødiske tempel, men når dagene var gået, kunne hun igen komme i templet og nu fremvise sit barn. Maria fremstillede altså Jesus i templet efter 40 dage og derfor ligger kyndelmisse 40 dage efter jul.

Simeons lovsang

I templet tager en gammel mand ved navn Simeon Jesus i sine arme. Simeon har af Helligånden fået at vide, at han ikke skal dø, før han har set Herrens salvede, altså Kristus. Nu, hvor han har set Jesus, bryder han ud i en takkesang til Gud. Han forstår nemlig, at Jesus ikke bare er et almindeligt barn, men Kristus.

I sin lovsang kalder Simeon Jesus for et lys til åbenbaring for hedninger. Så man fejrer altså også Jesus som lyset midt i mørket - og det bliver ikke meget mere konkret end i det mørke februar. I den katolske kirke indvier man derfor lysene til hele årets kirkebrug ved kyndelmisse.

Kjørmes Knud

Der ligger også et mere folkeligt element i kyndelmisse, nemlig at halvdelen af vinteren er gået. Man tænder derfor lys, for at tænde håb og fejre at foråret nærmer sig. Kyndelmisse var altså i gamle dage en ikke-kirkelig markering af vinterens midte. I gammelt dansk sprog kan man også kalde kyndelmisse for Kjørmes Knud. Kjørmes er en sammentrækning af kerte (lys) og messe (gudstjeneste).
Knud er oprindeligt ikke et navn, men en kort betegnelse for knude. Det er altså et billede på midvinterens knude af hård frost. Vi kender det fra sangen Det er hvidt herude, hvor der står: Kyndelmisse slår sin knude / overmåde hvas og hård.

Vejret

Denne dag er ifølge traditionen årets koldeste.

O. Olsen

Ifølge traditionen skulle det også idag (den aaannn i aaannn) være Ole Olsens fødselsdag.
Dette er dog iflg. motorsportsidolet, ikke korrekt idet han hævder, at være født d. 16/11 1946.