Sankt Blasius konfronterer den romerske guvernør.
Scene fra et glasmaleri fra området Soissons (Picardie, Frankrig), tidlige 13. århundrede.

                Lørdag 00:00


En skildring af St. Ansgar fra Trinitatis Kirken i Hamborg, Tyskland.


Statue af Sankt Blasius ved Holy Trinity søjlen i Olomouc.


Sankt Ansgar, statue i Hamborg.


Blåsmesse sky.


Om billedet: Susanne i badet; Se mere her.

                Lørdag 00:00

Lørdag: Fra nordisk er dagen kendt som laugardagr (engelsk laundry) eller 'vaskedag' (efter det Olddanske ord Løgh der betyder bad), eftersom dette var en normal dag at bade på.
På dansk henviser navnet "lørdag" ikke til nogle planeter, men hvis man går videre til engelsk med "Saturday" refererer dette direkte til planeten Saturn – Saturn's Day.
Saturn beskrives som en gammel mand, som har ansvar for at holde styr på tiden i universet, og nogle af hans egenskaber er forsigtighed, bevaring og påpasselighed.
Han er det modsatte af generøsitet. Hans farver er mørke og jordlige; brun og sort.
På latin er lørdag opkaldt efter romernes gud Saturn. latin: dies Saturnis Feria VII, Feria septima.
Dagens tema: Afrundingen :
Er samtidig afslutningen, den beseglede skæbne, formen har besejret det flydende, usikre. Samtidig forlader bevidstheden projektet; udtrykt i Saturntegnet, der viser stoffets indfatning om bevidstheden; følelsen fanget i stoffet, materialismens fængsel.
I traditionel astrologi har Saturn et dårligt rygte pga. at den er associeret med melankoli, men alle planeter reflekterer både positive og negative ting.
Når man er født en lørdag:
Lørdagsbørn skal ingen sorger trykke.


Fakta om: 03. februar
Dagens navn er: BLASIUS

Ansgars og Blasius' dag og endvidere Blåsmesse:

Ansgar

Ansgar blev født 801 i Bremen og kaldes "Nordens Apostel". Han var en fransk benediktinermunk, der sammen med munken Aubert, kom med høvdingen Harald Klak til Norden. De bragte kristendommen med sig, men blev hurtigt fordrevet og rejste år 829 til Birka i Sverige, hvor de oprettede en menighed.
Ansgar vender dog tilbage til Danmark, omkring år 848 og spiller senere en stor rolle, da Danmark endelig overgår fra troen på de nordiske guder, til kristendommen, Det sker i år 960 under kong Harald Blåtand. Ansgar fik dog allerede omkring år 848 tilladelse af kong Erik Barn til, at bygge den første danske kirke i Hedeby og udførte her den første kristne mission i Danmark. Han var fra 849 ærkebiskop af Hamborg-Bremen, et ærkestift som på den tid omfattede Norden. Han blev senere helgenkåret.


Blasius eremit

Blasius, en af middelalderens 14 nødhjælpere, var en eremit, der velsignede de vilde dyr. Han er lægernes værnehelgen. Han er nødhjælper med halsonde og hudsygdomme som sit særlige område.
Blasius var biskop af Sebaste (Kappadokien) i Armenien og søgte under kristenforfølgelserne tilflugt i en hule, hvor fugle bragte ham føde og vilde dyr opsøgte ham for at få lægt deres sår. Da hans skjulested blev opdaget, blev han fængslet, underkastet tortur og til sidst halshugget. Blasius led martyrdøden i ca. år 316, under Kejser Licinius kristenforfølgelser.


Blåsmesse

I ældre tid blev dagen i nogle egne af landet kaldt for Blåsmesse. Mange af de traditioner, der var knyttet til dagen, har sammenhæng med dette navn at blæse.
Sømænd måtte ikke sige dagens navn Blåsmesse højt for så ville det blive storm.
En anden gammel tradition siger, at på Blåsmessedag måtte man ikke spinde, for så ville taget blæse af.
Bondebefolkningen anså Blåsmesse for at være den første vårdag, man troede at blæsten havde betydning for livet i naturen og at vinden den dag blæste liv i alle de skabninger i naturen, der var i vinterdvale.
Endvidere måtte man på denne dag ikke udføre arbejde, med noget der drejede rundt. Som f.eks. spinderok, slibesten, møllehjul o.lign., intet må på denne dag dreje rundt, thi så vil kreaturerne løbe til de styrter omkuld.


                                                           

Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024 - LU: 08:38 Pt: 26 msec.