Sankt Veronikas svededug

                Søndag 00:00

Veronica og Jesus med korset på vej til Golgata.
Den gotiske kirke, Maria am Gestade.


Sankt Veronika, malt af Hans Memling.


Statue af Veronika, der anvendes under langfredags processionen i Zejtun, Malta.


Sankt Veronikas svededug


Solvognen herover, der kan ses på Nationalmuseet, er et nationalklenodie i bronze og guld fra bronzealderen. Solvognen er en hulstøbt hest, der trækker en solskive. Hesten og skiven står på resterne af seks hjul. Solskiven er belagt med guld med fine mønstre.
Solvognen blev fundet den 7. september 1902 i Trundholm Mose, Nørre Asmindrup Sogn i Odsherred i forbindelse med den første pløjning af mosen. Finderen, Frederik Willumsen, hjembragte fundet, og lod sin søn lege med hesten i den tro, at figuren bare var et stykke gammelt legetøj.
Solvognen er dateret til ældre bronzealder, ca. 1350 f.Kr.

                Søndag 00:00

Søndag: Navnet kommer fra det nordiske sunnudagr eller 'soldag', og søndag er derfor forbundet med solen, solguder og med solens gyldne og gule farver.
Solens energi bringer liv, hvilket også påvirker søndag, lige som det er god tid for at fremme helse og velstand.
Solen/Solaris. latin: dies Solis Feria I, Feria primo. Var oprindeligt den første dag i ugen jvf. skabelsesberetningen i Bibelen: "På den første dag skabte han lyset ..."
Blev tidligere også kaldt Sønnens dag, fordi Jesus blev født på en søndag.
Dagens tema: Befrugtning :
'viljens fødsel'; udtrykt i søndagens Sol, der netop symboliserer vilje, jeg, individualitetens nedslag i evighedens cykliske processer.
Når man er født en søndag:
Søndagsbørn skal leve længe og hele sin tid have fuldt op af penge.

Fakta om: 04. februar Dagens navn er: VERONICA

Veronikas dag: Legenden siger at Veronika tørrede sveden af panden på Jesus da han bar korset til Golgatha. På stoffet tegnede sig senere et billede af Jesus. Legenden siger også at Kejser Tiberius blev helbredt blot ved at kaste et blik på klædet.

Santa Veronika levede ifølge legenden i Palæstina på Jesu tid og mens han var på vej til Golgatha bærende sit kors, mødte han denne kvinde, som fik medlidenhed med den unge mand, der næsten ikke magtede at bære sin tunge byrde.
Veronika tog derfor et let klæde, som hun bar og med dette tørrede hun sveden af Jesu pande. Det fortælles, at hans ansigtstræk herved overførtes til klædet, som herefter kaldes "Veronikas svededug".

Legender

En anden legende fortæller, at Veronika senere kom til Rom med sit klæde og her mødte hun Kejser Tiberius, som var meget syg, men straks han rørte ved klædet, blev han rask. Veronika forblev herefter i Rom og ved hendes død overgik svededugen til Pave Clemens og hans efterfølgere.
Andre beretninger fortæller, at Veronika blev gift med Zaccheus og at de sammen rejste til Aquitanien for at udbrede den kristne tro. Hendes grav siges at befinde sig i Soulac.
Santa Veronika nævnes ikke i evangelierne og man mener, at hun slet ikke har eksisteret og at navnet egentlig er en sammentrækning og forvanskning af udtrykket "vera icona", "det sande ikon/helgenbillede".

Veronikas Svededug

Siden det 7.århundrede har "Veronikas Svededug" været opbevaret i Rom i Peterskirken, hvor den - efter nok at have været æret i mange år, men ikke vist frem til beskuelse for andre end særligt udvalgte - i 1200-tallet fik "nyt liv", da Pave Innocens III i 1208 startede en ny skik med en procession mellem Peterskirken og Kirken Santa Maria in Sassia på søndagen efter de otte dage efter Helligtrekonger.
Svededugen har dog muligvis også på et tidspunkt været opbevaret netop i Santa Maria in Saxia og først flyttet til Peterskirken under Pave Sixtus IV (1471-1484).
Veronikas Svededug var nu et af de allerhelligste relikvier og Pave Nikolaus IV gik endda så vidt til at erklære, at dette relikvie var vigtigere end selve Sankt Peters grav.

Dyrkelse

Veronikas Svededug blev især genstand for dyrkelse i det 14. og 15.århundrede. Man troede for eksempel at den, der betragtede det hellige billede, kunne undgå en voldsom død.
Under den frygtelige plyndring af Rom, som fulgte efter de lutheranske landsknægtes erobring af byen i 1527, løb rygtet, at Veronikas Svededug var blevet røvet og ødelagt. Relikviet blev dog fremvist flere gange i de næste hundrede år, men efter at det af Pave Urban VIII i perioden 1623-1644 blev anbragt i nichen over statuen af Santa Veronika i Peterskirken, har det tilsyneladende kun sjældent været fremvist og kun med beskuerne på så lang afstand, at det ikke har været muligt at se billedets detaljer. Det fremvises nu hvert år på 5. Søndag i Fasten fra balkonen over statuen.
Santa Veronika fremstilles oftest fremvisende svededugen og med et bedrøvet ansigtsudtryk. Santa Veronika er beskytter af oldfruer, vaskepiger, klædessælgere, fotografer og syersker.