Samuel salver kong Saul.

                Onsdag 00:00

Samuel salver David til Konge (Paris Psalter)


Elias og Samuel, af Copley (1780).


Ikon med profeten Samuel fra samlingen på Donetsk regionale kunstmuseum (Donetskij oblastnoj hudozhestvennyj muzej).


Profeten Samuels Moske i Jerusalem.


Samuel præsenteres for Elias af sin moder Hanna.
Malt af Gerbrand van den Eeckhout, ca.1665.


Samuels ånd viser sig for Saul. Malt af Salvator Rosa, 1668.


Samuels Grav.


Odin gav sit ene øje i bytte for, at drikke vand fra visdommens kilde, kaldet Mimers brønd. Han blev herefter alvidende.

                Onsdag 00:00

Onsdag: Opkaldt efter den nordiske gud Odin, oldnordisk: odinsdagr. Odin herskede over sindet (visdom), kommunikation (med sine dyr, som fløj ud i verden) og kundskab. Derfor er onsdag specielt god til bl.a. spådom og magi, der har med kommunikation og viden at gøre.
Hans romerske modstykke er Merkur, budbringeren med de magiske sandaler og hjelmen, som lod ham flyve gennem luften med en enorm fart - som ellers kun tankerne kan.
Farverne, der er associeret med Merkur er stærke og klare, energigivende og bruges for at stimulere sindet i stedet for følelserne. Eksempler er gul eller orange.
På latin: dies Mercurii Feria IV, Feria quarto, fransk: Mercredi.
Dagens tema: Analytisk bearbejdelse :
'hvordan hænger det sammen, alt hvad jeg har erfaret?'; den intellektuelle syntese er udtrykt i onsdagens intellekt-symbol Odin, Merkur.
Når man er født en onsdag:
Onsdagsbørn er født til glæde og smil.

Fakta om: 21. februar Dagens navn er: SAMUEL

Samuels dag: Den gammeltestamentlige dommer Samuel, der udvalgte og salvede kongerne Saul og David. Han var også den hellige jødiske krigsfører mod filistrene.

Om Samuels fødsel ved man dette

Og Elkana kendte sin Hustru Hanna og HERREN kom hende i Hu og hun blev frugtsommelig og fødte en Søn Året efter og gav ham Navnet Samuel; "thi," sagde hun, "jeg har bedt mig ham til hos HERREN!".

Samuel som hærfører

Israeliterne sagde til Samuel: "Hold ikke op med at råbe til HERREN vor Gud, at han må frelse os af Filisternes Hånd!".
Da tog Samuel et diende Lam og bragte HERREN det som Brændoffer, som Heloffer; og Samuel råbte til HERREN for Israel og HERREN bønhørte ham.
Medens Samuel var i Færd med at bringe Brændofferet, rykkede Filisterne frem til Kamp mod Israel, men HERREN sendte den Dag et vældigt Tordenvejr over Filisterne og bragte dem i Uorden, så de blev slået af Israel og Israels Mænd rykkede ud fra Mizpa, satte efter Filisterne og huggede dem ned lige til neden for Bet-Kar.
Derpå tog Samuel en Sten og stillede den op mellem Mizpa og Jesjana; og han kaldte den Eben-Ezer, idet han sagde: "Hidtil har HERREN hjulpet os!".
Således bukkede Filisterne under og de faldt ikke mere ind i Israels Land, men HERRENs Hånd lå tungt på Filisterne, så længe Samuel levede.

Samuel var, ifølge Samuels bog i den hebraiske bibel, leder af oldtidens Israel. Han er også kendt som profet og er nævnt i det andet kapitel af Koranen, men dog ikke af navn.

Set fra den rabbinske litteratur, er hans status, at han var den sidste af de hebraiske dommere og den første af de store profeter, som begyndte at profetere i landet Israel. Han levede således lige mellem to tidsaldre. Ifølge teksten i Samuels bog, har han også salvet de første to konger: Saul og David, i kongeriget Israel.

Bibelsk beretning

Samuels mor var Hannah og hans far var Elkana. Hannah er i begyndelsen af fortællingen, gold og barnløs, ligesom Abrahams kone Sarah. Hannah beder til Gud for et barn. Elias, der sidder nedenfor døren til templet ved Shiloh, ser hende tilsyneladende mumlende og tror, at Hannah er beruset, men bliver hurtigt klar over hendes motiv og ædruelighed. Elias var ifølge Samuels bog, navnet på en præst fra Shiloh, og en af de sidste israelitiske dommere før konger regerede i oldtidens Israel. Han velsigner hende efter, at hun lover barnet til Gud. Efterfølgende bliver Hannah gravid; hendes barn er Samuel. Da han er vænnet fra, efterlader hun ham i Elias' pleje.

Elkana var Samuels fader og levede i Rama, i distriktet Zuph. Hans stamtræ findes også i Kohathites og i Hemans, hans oldebarns stamtavle. Ifølge de genealogiske tavler var Elkana, en Levit, hvilket ellers ikke nævnt i Samuels bog. Det faktum, at Elkana var Levit, nævnes af Ephraimit og er analogt med udpegelsen af en Levit fra Judæa.

Navnet

Ifølge Samuels bog navngav Hannah, Samuel, for at mindes hendes bøn om et barn til Gud. Samuel kan oversættes, som hørt af Gud eller "Gud har hørt" (fra 'shama', "hørt" og "El", Gud). Den Hebræiske rod til "Samuel" er "sha'al", et ord der nævnes syv gange i Samuels bog og en gang som "sha'ul", Sauls navn på hebraisk. Den bibelske historiker Michael Coogan mener, at fortællingen om Sauls fødsel blev overført til Samuel, af de Deutermiske historikere.

Kaldet

En nat, i omkring 13 års alderen, hørte Samuel en stemme kalde hans navn. Ifølge den jødiske historiker Josefus var Samuel omkring 12 år gammel. Han antog i første omgang det var Elias og han gik til Elias for, at spørge hvad han ville sige. Men Elias sendte Samuel tilbage for, at sove. Efter at dette er sket tre gange indså Elias, at stemmen var Guds 's og instruerede Samuel i hvordan han skulle reagere. Da Samuel svarede, fortalte Gud ham, at Elias' sønners ugudelighed, havde resulteret i, at deres dynasti var dømt til undergang. Elias bad Samuel om ærligt, at fortælle ham, hvad han havde fået at vide og ved modtagelse af meddelelsen sagde han blot, at Gud måtte gøre hvad der syntes rigtigt for ham selv.

Om kong Saul

Og straks da Samuel fik øje på Saul, sagde HERREN til ham: "Se, der er den Mand, om hvem jeg sagde til dig: Han skal herske over mit Folk!".
Da svarede Saul: "Er jeg ikke fra Benjamin, Israels mindste Stamme? Og min Slægt er den ringeste af alle Benjamins Stammes Slægter. Hvor kan du da tale således til mig?".
Da tog Samuel Olieflasken og udgød Olien over hans Hoved, kyssede ham og sagde: "Har HERREN ikke salvet dig til Fyrste over sit Folk Israel? Du skal herske over HERRENs Folk og frelse det fra dets Fjender.
Da Saul havde vundet Kongedømmet over Israel, førte han Krig med alle sine Fjender rundt om, Moab, Ammoniterne, Edom, Kongen af Zoba og Filisterne og Sejren fulgte ham overalt, hvor han vendte sig hen.
Da kom HERRENs Ord til Samuel således: "Jeg angrer, at jeg gjorde Saul til Konge; thi han har vendt sig fra mig og ikke holdt mine Befalinger!" Da vrededes Samuel og råbte til HERREN hele Natten.

David salves til konge

Herren sagde til Samuel: Hvor længe vil du sørge over Saul, når jeg har forkastet ham som konge over Israel? Fyld dit horn med olie og tag af sted; jeg sender dig til betlehemitten Isaj, for jeg har udset mig en af hans sønner til konge.
Samuel svarede: Hvordan skal jeg kunne gå derhen? Når Saul hører det, slår han mig ihjel. Men Herren sagde: Tag en kvie med dig og sig, at du kommer for at bringe Herren et slagtoffer.
Du skal indbyde Isaj til ofringen, så skal jeg lade dig vide, hvad du skal gøre. Ham, jeg giver dig besked om, skal du salve.
Samuel gjorde, som Herren havde sagt. Da han kom til Betlehem, blev de ældste i byen forfærdede over at se ham og sagde: Kommer du med fred?
Han svarede: Ja, jeg kommer for at bringe Herren et slagtoffer. Nu skal I hellige jer og komme med mig til ofringen. Selv helligede han Isaj og hans sønner og indbød dem til ofringen.
Da de kom og han så Eliab, tænkte han: Her står Herrens salvede foran Herren.
Men Herren sagde til Samuel: Se ikke på hans udseende og højde; ham forkaster jeg, for det drejer sig ikke om det, mennesker ser på; mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet.
Så kaldte Isaj på Abinadab og førte ham frem for Samuel. Men han sagde: Det er heller ikke ham, Herren har udvalgt.
Så førte Isaj Shamma frem. Men han sagde: Det er heller ikke ham, Herren har udvalgt.
Isaj førte sine syv sønner frem for Samuel, men Samuel sagde til ham: Herren har ikke udvalgt nogen af dem.
Samuel spurgte nu Isaj: Er det alle dine drenge? Han svarede: Der mangler endnu den yngste; han er ude at vogte får. Samuel sagde til Isaj: Send bud efter ham! Vi sætter os ikke til bords, før han kommer.
Så sendte Isaj bud efter ham. Han var rødmosset og desuden havde han kønne øjne og så godt ud. Og Herren sagde til ham: Ham skal du salve, for ham er det.
Samuel tog da hornet med olien og salvede ham, mens hans brødre var til stede og fra den dag greb Herrens ånd David.
Så brød Samuel op og gik til Rama.

Om David og Goliat

Da trådte en Tvekæmper ved Navn Goliat fra Gat ud af Filisternes Rækker, seks Alen og et Spand høj. Han havde en Kobberhjelm på Hovedet, var iført en Skælbrynje, hvis Kobber vejede 5000 Sekel og havde Kobberskinner på Benene og et Kobberspyd over Skulderen.
David spurgte da de Mænd, som stod om ham: "Hvilken Løn får den, som dræber denne Filister og tager Skammen fra Israel? Thi hvem er vel denne uomskårne Filister, at han vover at håne den levende Guds Slagrækker?".
Og Israels Mænd sagde: "Den, som dræber ham, vil Kongen give stor Rigdom; sin Datter vil han give ham og hans Fædrenehus vil han fritage for Skat i Israel!".
Og David greb ned i Tasken, tog en Sten af den, slyngede den ud og ramte Filisteren i Panden, så Stenen trængte ind i hans Pande og han styrtede næsegrus til Jorden.
Således fik David Bugt med Filisteren med Slynge og Sten og han slog Filisteren ihjel, skønt han ikke havde Sværd i Hånden.
Så løb David hen ved Siden af Filisteren, greb hans Sværd, drog det af Skeden og gav ham Dødsstødet og huggede Hovedet af ham dermed. Da Filisterne så, at deres Helt var død, flygtede de.
Saul sagde til ham: "Hvis Søn er du, unge Mand?" David svarede: "Jeg er Søn af din Træl, Betlehemiten Isaj!".
Men da de kom hjem, efter at have fældet Filisteren, gik Kvinderne fra alle Israels Byer Saul i Møde med Sang og Dans, med Håndpauker, Jubel og Cymbler og de dansende Kvinder sang: "Saul slog sine Tusinder, men David sine Titusinder!".
Da blev Saul meget vred; disse Ord mishagede ham og han sagde: " David giver de Titusinder og mig giver de Tusinder; nu mangler han kun Kongemagten!". Og fra den Dag af så Saul skævt til David.

Kong Sauls død

Efter mange år med mange kampe, angreb Filisterne igen Israel; og Israels Mænd flygtede for Filisterne og de faldne lå rundt om på Gilboas Bjerg. Og Filisterne forfulgte Saul og hans Sønner og dræbte Sauls Sønner, Jonatan, Abinadab og Malkisjua. Kampen rasede om Saul og han blev opdaget af Bueskytterne og grebes af stor Angst for dem. Da sagde Saul til sin Våbendrager: "Drag dit Sværd og gennembor mig, for at ikke disse uomskårne skal komme og gennembore mig og mishandle mig!" Men Våbendrageren vilde ikke, thi han gøs tilbage derfor. Da tog Saul Sværdet og styrtede sig i det og da Våbendrageren så, at Saul var død, styrtede også han sig i sit Sværd og fulgte ham i Døden. Således fulgtes denne Dag Saul, hans tre Sønner, hans Våbendrager og alle hans Mænd i Døden.

Nogle år efter, at Kong Saul var død, kom alle Israels Stammer til David i Hebron og sagde: "Vi er jo dit Kød og Blod!
Allerede før i Tiden, da Saul var Konge over os, var det dig, som førte Israel ud i Kamp og hjem igen; og HERREN sagde til dig: Du skal vogte mit Folk Israel og være Hersker over Israel!".
Og alle Israels Ældste kom til Kongen i Hebron og Kong David sluttede i Hebron Pagt med dem for HERRENs Åsyn og de salvede David til Konge over Israel.
David var tredive År, da han blev Konge og han herskede fyrretyve År. I Hebron herskede han over Juda syv År og seks Måneder og i Jerusalem herskede han tre og tredive År over hele Israel og Juda.

Da Samuel var død, samledes hele Israel og holdt Klage over ham; og man jordede ham i hans Hjem i Rama. Derpå brød David op og drog ned til Maons Ørken.
Samuel døde cirka år 1000 før vor tidsregning.