Sankt Leander, malt af Bartolomé Esteban Perez Murillo.

                Onsdag 00:00

Sankt Isidor af Sevilla, broder til Sankt Leander.


Sankt Leander.


Sankt Bonaventura og Sankt Leander, malt af Murillo (1665-1666, Sevilla, Museum of Fine Arts).


Sankt Leander.


St. Leander. St. Leanders kapel, Sevilla Cathedral. Af Pedro Duque Cornejo, spansk Billedhugger, 1678-1757.


Sankt Leander.


Illumination fra et 12. århundredets manuskript til en skrivelse fra Sankt Gregor til Sankt Leander (Bibl. Municipale, MS 2, Dijon).


St. Gregor den Store, til venstre, præsenterer sit arbejde Moralia, for St. Leander, Illumination fra et 12. århundredets manuskript fra Sankt Gregor.


Sankt Hermenegild afbildet i herlighed, sammen med St. Leander og St. Isidor. Den unge kong Recared er afbilledet nederst til venstre og den gamle konge Leovigild nederst til højre.


Odin gav sit ene øje i bytte for, at drikke vand fra visdommens kilde, kaldet Mimers brønd. Han blev herefter alvidende.

                Onsdag 00:00

Onsdag: Opkaldt efter den nordiske gud Odin, oldnordisk: odinsdagr. Odin herskede over sindet (visdom), kommunikation (med sine dyr, som fløj ud i verden) og kundskab. Derfor er onsdag specielt god til bl.a. spådom og magi, der har med kommunikation og viden at gøre.
Hans romerske modstykke er Merkur, budbringeren med de magiske sandaler og hjelmen, som lod ham flyve gennem luften med en enorm fart - som ellers kun tankerne kan.
Farverne, der er associeret med Merkur er stærke og klare, energigivende og bruges for at stimulere sindet i stedet for følelserne. Eksempler er gul eller orange.
På latin: dies Mercurii Feria IV, Feria quarto, fransk: Mercredi.
Dagens tema: Analytisk bearbejdelse :
'hvordan hænger det sammen, alt hvad jeg har erfaret?'; den intellektuelle syntese er udtrykt i onsdagens intellekt-symbol Odin, Merkur.
Når man er født en onsdag:
Onsdagsbørn er født til glæde og smil.

Fakta om: 28. februar Dagens navn er: LEANDER

Leanders dag: Leander, biskop af Sevilla og født ca. 550-560. Han nedstammede fra en velhavende hispano-romersk familie fra Cartagena. Han og begge hans brødre blev indflydelsesrige biskopper i Visigoterriget og deres søster Florentina, var ledende nonne i et kloster. Leander medvirkede til, at Visigoterne i 589 ved det 3. Toledokoncil konverterede fra Arianismen til Katolicismen. Da Leander døde, efterfulgte hans broder Isidor ham, som biskop af Sevilla omkring år 600. Den anden broder, Fulgentius blev biskop af Cartagena. Leander skrev også en serie klosterregler til sin søster. Han havde held til at omvende kong Reccared og mange andre Visigoter fra Arianismen til den ortodokse kristendom, men måtte også flere gange gå i landflygtighed på grund af sin hårdnakkede modstand af Arianismen.
Han døde den 13. marts 600. Navnet indkom i almanakken 1837.
Der er desværre, kun to af hans litterære værker der er bevaret, skønt han var sin bror Isidor overlegen som forfatter: "De institutione virginum et contemptu mundi", et monastisk regelsæt sammensat til hans søster og "Homilia de triumpho ecclesiæ ob conversionem Gothorum (P.L., LXXII)", Et værk om den ortodokse kirkes triumf ved omvendelsen af det gotiske folk.

Sankt Leander af Sevilla (spansk: San Leandro de Sevilla) (Cartagena, C 534-Sevilla, 13. marts 600 eller 601), bror til encyclopedisten St. Isidor af Sevilla, var den katolske biskop i Sevilla, som var medvirkende til at bevirke omdannelsen til katolicismen hos visigotiske konger Hermengild og Reccared af Hispania (Den Iberiske Halvø, der omfatter både det moderne Spanien og Portugal).

Familie

Leander og Isidor og deres søskende (alle helgener) tilhørte en elite familie af Hispano-romerske oprindelse i Carthago Nova. Deres far Severianus hævdes, i overensstemmelse med deres hagiographer, at være Greve eller guvernør i Cartagena, selvom dette virker mere som en fantasifuld fortolkning siden Isidor hævder, at han blot var en borger. Familien flyttede til Sevilla omkring 554. Børnenes efterfølgende offentlige karriere afspejler deres fornemme oprindelse: Leander og Isidor blev begge biskopper i Sevilla, og deres søster Sankt Florentina var abbedisse der styrede fyrre klostre og tusind nonner. Selv den tredje bror, Fulgentius udnævnte biskop Écija ved katolicismens første triumf over arianismen, men skønt kun lidt er kendt om ham, er han blevet kanoniseret som helgen. Familien var som en selvfølge standhaftige katolikker, ligesom det store flertal af den romaniserede befolkning, fra top til bund var det; kun de visigotiske adelige og konger var Arianere. Det bør nævnes, at der var mindre visigotiske forfølgelser af katolikkerne end legenderne og hagiografien har malet. Fra et moderne synspunkt, var farerne ved katolsk kristendom mere politisk. Det katolske hierarki var i ledtog med repræsentanter for den byzantinske kejser, der havde opretholdt et betydeligt område i fjerne syd fra Hispania, lige siden hans forgænger var blevet inviteret til halvøen af den tidligere visigotiske konge flere årtier før. I nord kæmpede, Liuvigild for at bevare sine besiddelser på den anden side af Pyrenæerne, hvor hans merovingiske fætre og svigerforældre kastede misundelige øjne på dem og havde vist, at de ikke ville stoppe for noget, med mordet på Liuvigild søster.

Livet

Leander, der nyder en elite position i de sikre omgivelser i den tolererede katolske kultur i Sevilla, blev i første omgang benediktiner munk, og derefter i 579 blev han udnævnt til biskop i Sevilla. I mellemtiden grundlagde han en berømt skole, som snart blev et centrum for katolsk læring. Som biskop havde han adgang til den katolske Merovingianske prinsesse, Ingunthis, der var kommet som brud til rigets arving og han arbejdede utrætteligt med hende for, at konvertere hendes mand St. Hermenegild, den ældste søn af Liuvigild, v.h.a. en række hofintriger, der ikke kan adskilles fra den politiske kontekst. Leander forsvarede den nyomvendte, selv da han gik i krig mod sin far "mod sin fars grusomme repressalier", den katolske Encyclopedia siger. "I forsøger at redde landet fra arianismen, Leander viste sig som en ortodoks kristen og en fremsynet patriot."

Forvist af Liuvigild, som hans biografier udtrykker det, trak han sig tilbage til Byzans - måske ganske hastigt - da oprøret, fra 579 til 582 mislykkedes. Det er muligt, men ikke bevist, at han søgte at rejse den byzantinske kejser Tiberius II Konstantin til, at tage til våben mod den Arianske konge; men under alle omstændigheder var forsøget uden resultat. Han profiterede dog af sit ophold i Byzants ved, at komponere værker mod arianismen, og han stiftede bekendtskab med den kommende Pave Gregor, den Store, der dengang var legat for pave Pelagius II ved den byzantinske domstol. Et nært venskab forenede de to mænd, og noget af deres korrespondance har overlevet. I 585 slår Liuvigild sin uforsonlige søn Hermenegild ihjel. Hermenegild blev martyr og helgen i den romersk-katolske kirke. Liuvigild selv døde i 589. Det vides ikke nøjagtigt, hvornår Leander vendte tilbage fra eksilet, men han havde en andel i omvendelsen af Liuvigilds arving, Reccared og beholdt en indflydelse over ham.

Katolske kilder hævder, at det ikke vides præcis hvornår Leander vendte tilbage fra eksil, men det er yderst usandsynligt, at det var under den gamle konges levetid. Efter Liuvigilds død, vendte Leander hurtigt tilbage til Hispania i året (589) for det tredje Råd i Toledo, hvor det visigotiske Hispania afsvor arianismen, og Leander leverede den triumferende afsluttende prædiken, som hans bror Isidor kaldte: Homilia de triumpho Ecclesiae ob conversionem Gothorum, en prædiken for Kirkens triumf ved omdannelsen af goterne. Da han vendte tilbage fra dette råd, indkaldte Leander til en synode i sit hovedsæde i byen Sevilla (Konc. HISP., I) og ophørte aldrig siden sine bestræbelser på at konsoliderende arbejde med, at fjerne resterne af arianismen, hvilket hans bror og efterfølger St. Isidor også fulgte ham i. Leander modtog Palliumet i august, 599.

Værker

Der er for denne skribent, skønt overlegen i forhold til sin bror St. Isidor, desværre kun bevaret to værker: De institutione virginum et contemptu mundi, en klosterregel komponeret til hans søster, og Homilia de triumpho Ecclesiae ob conversionem Gothorum (PL, LXXII). St. Isidor skrev om sin bror: "Denne mand af åleglat veltalenhed og eminent talent skinnede smukt, såvel af hans dyder som ved hans Lære. Med hans tro og Iver er de gotiske folk blevet konverteret fra arianisme til den katolske tro". (De script. Eccles., XXVIII).

Skudår

Når der er skudår har skuddagen intet kalendernavn og de sædvanlige dagnavne rykkes frem med én dag.
(Se skemaet herunder)

Normalt år:	Skudår:	Dagens navn:
--	24	--- ---
24	25	Matthias
25	26	Victorinus
26	27	Inger
27	28	Leander
28	29	Øllegård

Tidligere har dagens navn været Procopius.