Pave St. Gregorius den Store, Westminster Cathedral.

                Tirsdag 00:00

Hieronimus og Gregorius.


St. Gregorius, Mosaik fra 19. århundrede i Westminster Cathedral, Non Angli sed Angeli.


Pave Gregor med den såkaldte Gregor Journal. Registrum Gregorii. Trier bibliotek.


St. Gregorius Grav i Peterskirken i Rom.


Pave Gregor I - San Gregorio I Magno.


Bemærk, at Tyr mangler sin ene arm, som han mistede til Fenrisulven, da den skulle bindes.

                Tirsdag 00:00

Tirsdag: Denne dag er forbundet med vor nordiske krigsgud Tyr - det er Tyrs dag, eller på oldnordisk: tyrsdagr.
I romersk mytologi svarer denne til krigsguden Mars. Ofte refereres Mars til som den røde planet, og derfor er dette også passende farver i magisk henseende. Rød er en farve som associeres med sindet, ild, energi og fysisk styrke.
Arbejde med Mars kan være ypperligt, hvis man har behov for at styrke sit liv eller sig selv, men det er vigtigt at passe på og huske, at denne energi også har et sinde-aspekt i sig.
På latin: dies Martis Feria III, Feria tertia.
Dagens tema: Udfarende aktivitet :
'mængder af små-indgreb i dén omverden, der skal være skueplads for den modne skabelse, kortsigtede, men erfaringsgivende; krigersymbolet Mars udtrykkes i tirsdagens Tyr og er direkte genfundet i det franske Mar-di.
Når man er født en tirsdag:
Tirsdagsbørn har kærligt sind.

Fakta om: 12. marts Dagens navn er: GREGORIUS

Gregorius dag: Opkaldt efter pave Gregor den Store, der blev født i Rom i ca. 540 og regnes som en af de 4 kirkefædre. De andre er Ambrosius , Augustinus og Hieronymus . Selvom han var en velhavende romer, blev Gregorius munk, pavelig gesandt - og endelig pave i år 590. Gregorius' indsats inden for bl.a. mission, liturgi, munkevæsen og sjælesorg gav ham tilnavnet: den store.

Gregorius

Gregor I (San Gregorio I Magno) San Gregorio I Magno, pave og helgen.

San Gregorio ( Gregorius, Gregor den Store) blev født i Rom i ca. 540, i et patricierhus på Monte Celio, hvor familien Anicii havde store besiddelser. Hans fader hed Gordianus og moderen, som senere blev helgenkåret, hed Silvia.

Leder af byens embedsmænd

Han startede en karriere indenfor den romerske adelsstand som leder af byen Roms embedsmænd ("Praefectus Urbis", 572-574), men blev tiltrukket af munkelivet og donerede en del af sine rigdomme til grundlæggelsen af klostre på Sicilien, hvor familien også havde store ejendomme, og et kapel med et kloster på ejendommen på Celio, hvor han selv som 35-årig blev munk.

I omkring tre år levede Gregor et stille liv som munk i klosteret. Dem beskrev han senere som de tre lykkeligste år i sit liv. Det var dog ikke blevet glemt, at Gregor var en talentfuld leder og administrator. I 578 blev han derfor - mod sin vilje - hevet ud af sin tilværelse og ordineret til diakon for at hjælpe pave Pelagius II med at lede kirken i Rom.

Fra 579-585 blev han pavelig udsending i Constantinopel og 5 år efter, at han var vendt tilbage til sit kloster, blev han - meget mod sin vilje - valgt til pave, som den første munk i dette embede!

Gregor sendte Sankt Augustinus (Sant'Agostino) og 40 andre munke fra sit eget kloster Sant'Andrea på Monte Celio til England for at prædike evangeliet der.

Stor politiker

Han var en stor politiker og teolog og forfattede mange skrifter - over 800 af hans breve og prædikener er overleveret til i dag.

Gregor interesserede sig også meget for den liturgiske sang, som han fremmede i gudstjenesten og ved nyredigering af melodibogen "Antiphonarius". Disse melodier kaldes stadig idag efter ham "gregoriansk sang", og for at bedre disse sangfremførelser udvidede han også den gamle kirkesangerskole "Schola Cantorum" ved Lateranet.

Gregor den Store døde 12. marts 604.