Biskop Gudmundur gódi af Island.

                Lørdag 00:00

Biskop Gudmundur gódi af Island.


Biskop Gudmundur gódi af Island.


Om billedet: Susanne i badet; Se mere her.

                Lørdag 00:00

Lørdag: Fra nordisk er dagen kendt som laugardagr (engelsk laundry) eller 'vaskedag' (efter det Olddanske ord Løgh der betyder bad), eftersom dette var en normal dag at bade på.
På dansk henviser navnet "lørdag" ikke til nogle planeter, men hvis man går videre til engelsk med "Saturday" refererer dette direkte til planeten Saturn – Saturn's Day.
Saturn beskrives som en gammel mand, som har ansvar for at holde styr på tiden i universet, og nogle af hans egenskaber er forsigtighed, bevaring og påpasselighed.
Han er det modsatte af generøsitet. Hans farver er mørke og jordlige; brun og sort.
På latin er lørdag opkaldt efter romernes gud Saturn. latin: dies Saturnis Feria VII, Feria septima.
Dagens tema: Afrundingen :
Er samtidig afslutningen, den beseglede skæbne, formen har besejret det flydende, usikre. Samtidig forlader bevidstheden projektet; udtrykt i Saturntegnet, der viser stoffets indfatning om bevidstheden; følelsen fanget i stoffet, materialismens fængsel.
I traditionel astrologi har Saturn et dårligt rygte pga. at den er associeret med melankoli, men alle planeter reflekterer både positive og negative ting.
Når man er født en lørdag:
Lørdagsbørn skal ingen sorger trykke.

Fakta om: 16. marts Dagens navn er: GUDMUND

Gudmunds dag: Islandsk biskop hvor der ved hans grav skete undere, der gjorde ham til helgen. En af de få nordiske helgener der er optaget i kalenderen. Han var biskop på Island fra 1201 til sin død i 1237. Ifølge legenden skete der mange undere ved hans grav og han blev helgenkåret i 1315.

Gudmund Arasson er én af de få nordiske helgener, der er optaget i vores kalender. I sine præsteår førte han et omflakkende liv og var kendt for sit store angacement, sine bodsøvelser og sin store gavmildhed. Han blev valgt til biskop i Hólar i 1201. Øvrigheden og bønderne mente at han ødslede bispestolens gods bort og Gudmund var ved at miste sit embede. Han blev afskediget og sat i husarrest i tre år, mens han hele tiden kæmpede for sit embede. Men snart rejste han igen omkring med sine løsgængere.
Han døde den 16. marts 1237 af alderdomssvækkelse og slap dermed for at blive suspenderet af paven. Han blev dog aldrig kanoniseret, det vil sige at han aldrig blev godkendt som helgen af den katolske moderkirke, men på Island var han folkehelgen.

Gudmundur Arason (1161 - 16. marts 1237) var en indflydelsesrig 1100 og 1200-tals hellig islandsk biskop, der deltog i at øge beføjelserne for den katolske kirke i middelalderens Island. Hans historie er optegnet i flere manuskripter, især Prestssaga Gudmundar góda. Han omtales ofte som Gudmundur gódi (Gudmundr eller Gudmund den gode).

Liv

Gudmundur blev født som uægte barn i 1161, i Grjótá i Hörgárdalur på Island. Han blev ordineret til præst i 1185 i en alder af 24. Et årti senere, var han blevet en af de mest indflydelsesrige præster i det islandske ø-rige. Det kulminerede med hans valg til biskop af Hólar (det nordligste af de to islandske bispestifter) i 1203.

Han fungerede i nogen tid som huspræst for Kolbeinn Tumason, en islandsk høvding. I sine år som almindelig præst, udviste han ikke nogen interesse for, at styrke kirken som institution og søgte ikke rigdom eller andre verdslige goder. Men han erhvervede et ry som en from og troende mand og også som mirakelmager.

Efter hans udnævnelse til biskop, var han forpligtet til at fortsætte sine forgængeres arbejde: nemlig, bevare magtstrukturen i kirken. Men tingene gik hurtigt skævt. Han var blandt de kirkelige visionære, som hyldede dyden af fattigdom og mente, at kirken var blevet ført på afveje ved erhvervelse af rigdom. Både hans samtidige og senere generationer sammenlignede ham med Thomas Becket. Gudmundur var gavmild med kirkens midler og snart bosatte et stort antal fattige bekendte sig omkring Hólar. Hans gavmildhed vakte ærgrelse hos de lokale høvdinge og spændingerne eskalerede. Dette førte til tvister om Bispesædets retslige beføjelser. Gudmundur ville, at Bispesædet skulle forblive uafhængigt af de høvdinge, der havde valgt ham og lavede det første dokumenterede forsøg i Island på, at opretholde kirkens retslige beføjelser over sine egne medlemmer.

Konflikter med høvdingene

Kolbeinn Tumason, høvding af Asbirningar klanen, havde spillet en vigtig rolle ved Gudmundurs valg, men i 1205 opstod en tvist mellem de to. Årsagen til striden var et krav, Kolbeinn havde mod en præst, der skyldte ham penge. Ifølge kirkepolitikken havde kirken eksklusive retslige beføjelser i sådanne sager. Kolbeinn rejste i efteråret 1208, med en samling mænd til Hólar for, at straffe en præst, der var skyldig i befrugtningen af en kvinde. Kolbeinns mænds sammenstød med biskoppens tilhængere er kendt som Vídinesbardagi ("Slaget ved Vídines"). Kolbeinn og flere af hans mænd døde i konflikten, som faldt ud til fordel for biskoppen. I 1209, var Gudmundurs stilling uholdbar og han blev tvunget til at flygte fra Bispesædet i Hólar.

Gudmundur brugte årene 1214-1218 i Norge, efter ordre fra ærkebiskoppen og da han vendte hjem, ordnede han tingene mere forsigtigt. Ikke desto mindre levede en stor gruppe fattige mennesker snart på kirkens velgørenhed igen. Arnór Tumason, den nye leder af Asbirningene, rejste til Hólar og spredte biskoppens forarmede tilhængere - Gudmundur blev taget til fange og forblev i Arnórs fangenskab i et år. Han rejste derefter rundt i Island i tre år med sine tilhængere. Ved Arnórs død, fik Tumi Sighvatsson magten i Skagafjördur og krævede derefter Hólar som hans eget område. Biskoppens mænd myrdede Tumi i 1222 og Gudmundur blev tvunget til at flygte til Grímsey, hvor han blev opsporet og taget i fangenskab igen. Igen, blev han sendt til Norge og blev stillet for Ærkebiskoppens vrede. Han vendte tilbage til Island, som en gammel mand og spillede ingen betydelig rolle i politik frem til sin død i 1237.

Helgen

Gudmundrs historie var i høj grad til kirkens fordel. Hans tvister med høvdingene falmede snart fra hukommelsen, men hans fromhed og generøsitet forblev en legende. Inden for en menneskealder blev han betragtet som en hellig mand (eller helgen), og i 1315 hans blev jordiske rester begravet ved en stor ceremoni foretaget af Audunn raudi Thorbergsson, biskoppen i Hólar. Gudmundr blev således en slags national helgen, selv om den romerske katolske kirke ikke den dag i dag har anerkendt hans helgenstatus. På et tidpunkt, i første halvdel af det fjortende århundrede, blev der gjort en samordnet indsats for, at få Gudmundr helligkåret, men en pavelig tilladelse var nødvendig - og meget bekostelig.